Gelex

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2915 af 11. december 2023 om fastsættelse i henhold til artikel 8, stk. 10, andet afsnit, i aftalen mellem Den Europæiske Union og Island og Norge om anvendelse af visse bestemmelser i Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, samt bilaget hertil af den dato, hvorfra medlemsstaterne kan udlevere personoplysninger vedrørende DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre til Norge

GældendeVersion 2023-12-11fra 2024-01-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2023/2915@2023-12-11/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/482/EU af 26. juli 2010 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Island og Norge om anvendelse af visse bestemmelser i Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, samt bilaget hertil, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen mellem Den Europæiske Union og Island og Norge om anvendelse af visse bestemmelser i Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, samt bilaget hertil (aftalen) indeholder bestemmelser om gensidigt samarbejde mellem de kompetente retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne på den ene side og i Norge på den anden side om elektronisk udveksling af DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre. Som en forudsætning for et sådant samarbejde skal Norge først træffe de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger og gennemgå en evaluering, som forestås af Unionen, og en testkørsel.

(2) Aftalen er bindende for Unionen og for dens medlemsstater i medfør af afgørelse 2010/482/EU, hvis materielle retsgrundlag er artikel 82, stk. 1, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(3) I henhold til aftalens artikel 8, stk. 9, må medlemsstaternes udlevering af personoplysninger omhandlet i nævnte aftale ikke ske, før bestemmelserne i kapitel 6 i Rådets afgørelse 2008/615/RIA er gennemført i Norges nationale ret. For at kontrollere, om dette er tilfældet for Norge, foretages der et evalueringsbesøg og en testkørsel med hensyn til Norge, som svarer til dem, som medlemsstaterne er underlagt i medfør af kapitel 4 i bilaget til Rådets afgørelse 2008/616/RIA.

(4) Aftalens artikel 8, stk. 10, andet afsnit, tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte den eller de datoer, hvorfra medlemsstaterne kan udlevere personoplysninger til Norge i medfør af aftalen.

(5) Den 17. november 2021 sendte Rådet Norge spørgeskemaer vedrørende databeskyttelse og elektronisk udveksling af DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre. Den 15. juni 2022 forelagde Norge sine svar på spørgeskemaerne vedrørende databeskyttelse og elektronisk udveksling af DNA-oplysninger for Rådet og den 17. november 2022 sine svar på spørgeskemaerne vedrørende elektronisk udveksling af fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre. Den 16. september 2022 fik Rådet forelagt svarene vedrørende databeskyttelse. Den 10. november 2022 fik Rådet forelagt svarene vedrørende elektronisk udveksling af DNA-oplysninger og den 1. december 2022 fik Rådet forelagt svarene vedrørende elektronisk udveksling af fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre. Derefter blev disse svar givet til det ansvarlige evalueringshold.

(6) Den 9.-10. marts 2023 gennemgik Norge en evaluering med hensyn til søgning i og sammenligning af DNA-oplysninger og fingeraftryksoplysninger. Den 27.-28. april 2023 gennemgik Norge en evaluering med hensyn til søgning i og sammenligning af oplysninger fra køretøjsregistre.

(7) I forbindelse med evalueringerne med hensyn til søgning i og sammenligning af DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre har Norge gennemført en vellykket testkørsel for hver af disse evalueringer sammen med Østrig.

(8) Den 15. maj 2023 fik Rådet forelagt en samlet evalueringsrapport, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøgene og testkørslen. Evalueringsrapporten konkluderede, at gennemførelsen af elektronisk anvendelse af oplysninger og den dermed forbundne elektroniske strøm af oplysninger kan anses for at være afsluttet med et positivt resultat i Norge på både retligt og teknisk niveau.

(9) Da Norge har opfyldt betingelserne i aftalens artikel 8, stk. 9, bør Norge have ret til at modtage personoplysninger i medfør af aftalen.

(10) Irland er bundet af aftalen i medfør af afgørelse 2010/482/EU og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse, som gennemfører aftalen.

(11) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning og sammenligning af DNA-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre kan medlemsstaterne udlevere personoplysninger til Norge i medfør af aftalen mellem Den Europæiske Union og Island og Norge om anvendelse af visse bestemmelser i Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og Rådets afgørelse 2008/616/RIA om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, og bilaget hertil fra den 1. januar 2024.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2023. På Rådets vegne L. Planas Puchades Formand

Versioner

  1. 2023-12-11