Gelex

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2024/1014 af 26. marts 2024 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2023/2078 (EUNAVFOR MED IRINI/1/2024)

GældendeVersion 2024-03-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1014@2024-03-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/472 af 31. marts 2020 om Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 31. marts 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/472, der oprettede og iværksatte Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI).

(2) Rådet har i henhold til artikel 8, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2020/472 bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI.

(3) Den 26. september 2023 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2023/2078 om udnævnelse af flotilleadmiral Konstantinos BAKALAKOS til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI fra den 1. oktober 2023.

(4) Den 29. februar 2024 indstillede de italienske militære myndigheder, at flådekaptajn Armando Paolo SIMI udnævnes til efterfølger for flotilleadmiral Konstantinos BAKALAKOS som øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI. Den øverstbefalende for EU-operationen støttede denne foreslåede udnævnelse.

(5) Den 6. marts 2024 gav EU's Militærkomité (EUMC) sin støtte til de italienske militære myndigheders indstilling og nåede til enighed om, at flådekaptajn Armando Paolo SIMI udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI. Formanden for EUMC oplyste, at flådekaptajn Armando Paolo SIMI forventes at blive forfremmet til kontreadmiral, når han er udnævnt til øverstbefalende for EU-styrken. Den øverstbefalende for EU-operationen oplyste, at datoen for udnævnelsen bør være den 5. april 2024.

(6) Der bør træffes afgørelse om udnævnelsen af kontreadmiral Armando Paolo SIMI til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI.

(7) Afgørelse (FUSP) 2023/2078 bør ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontreadmiral Armando Paolo SIMI udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) fra den 5. april 2024.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2023/2078 ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 5. april 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2024. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne D. Pronk Formand

Versioner

  1. 2024-03-26