Rådets afgørelse (EU) 2024/1144 af 12. april 2024 om kortfristet makrofinansiel bistand til Den Arabiske Republik Egypten
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1144@2024-04-12/da
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 213,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Arabiske Republik Egypten (Egypten) har oplevet store vanskeligheder med hensyn til ekstern finansiering på baggrund af skærpede regionale spændinger. I den forbindelse er det yderst vigtigt at sikre hurtigt og rettidig finansiel bistand i betragtning af Egyptens særligt akutte finansieringsbehov i anden halvdel af 2024.
(2) For at sikre, at der kan ydes finansiel bistand til Egypten i 2024, bør den ekstraordinære hasteprocedure i traktatens artikel 213 tages i brug. Dette vil give de egyptiske myndigheder tilstrækkelig tid til at gennemføre de ledsagende reformtiltag, som vil skulle vurderes af Kommissionen, før udbetalingen af den finansielle bistand kan gennemføres.
(3) Forbindelserne mellem Unionen og Egypten foregår inden for rammerne af Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side (associeringsaftalen), som har været i kraft siden 2004. Unionen og Egypten vedtog de seneste prioriteter for partnerskabet mellem EU og Egypten (2021-2027) på det niende møde i associeringsrådet EU-Egypten, der er oprettet i henhold til associeringsaftalen, den 19. juni 2022 (partnerskabsprioriteterne). Partnerskabsprioriteterne bekræfter det fælles mål om at tackle de fælles udfordringer, som Unionen og Egypten står over for, fremme fælles interesser og sikre stabilitet og bæredygtig udvikling på lang sigt på begge sider af Middelhavet. Prioriteterne understøttes fortsat af et fælles engagement i at sikre universelle værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, hvilket også afspejles i det flerårige vejledende program mellem EU og Egypten for 2021-2027.
(4) Partnerskabsprioriteterne afspejler Unionens og Egyptens fælles tilsagn om at styrke samarbejdet til støtte for Egyptens strategi Sustainable Development Strategy: Egypt's Vision 2030 og Unionens vilje til at udnytte momentum til at styrke partnerskabet med de sydlige nabolande. I Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 udpegede Unionen navnlig et demokratisk, mere stabilt, grønnere og mere velstående sydligt naboskab som en strategisk prioritet. EU-dagsordenen for Middelhavsområdet og den dertil knyttede økonomiske plan og investeringsplan for de sydlige nabolande, der er fastsat i den fælles meddelelse Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande — En ny dagsorden for Middelhavsområdet af 9. februar 2021, indeholder Unionens mål om at opnå langsigtet, bæredygtig socioøkonomisk genopretning og modstandsdygtighed og fremme både den grønne og den digitale omstilling i regionen.
(5) Unionen og Egypten har i overensstemmelse med partnerskabsprioriteterne givet tilsagn om at sikre ansvarlighed, retsstatsprincippet, fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt fremme demokrati, kønsligestilling og lige muligheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle deres borgere. Disse tilsagn bidrager til at fremme partnerskabet og Egyptens bæredygtige udvikling og stabilitet. Det øgede og konstruktive samarbejde mellem Unionen og Egypten i den seneste tid har åbnet mulighed for en mere meningsfuld dialog om menneskerettighedsrelaterede spørgsmål. Møderne i Underudvalget vedrørende Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati — Internationale og Regionale Spørgsmål, som er nedsat i henhold til associeringsaftalen, den 8. december 2022 og i associeringsudvalget, som er nedsat ved associeringsaftalen, den 22. maj 2023 udgjorde institutionelle platforme til udveksling af synspunkter om en lang række menneskerettighedsspørgsmål, som Unionen gerne vil fortsætte og bygge videre på. Forbedringen af menneskerettighedssituationen i Egypten vil også bidrage positivt til forbindelserne mellem Unionen og Egypten.
(6) Bistanden til Egypten finansieres primært gennem det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI-GE). Unionens vejledende tildeling til Egypten under NDICI-GE for den første periode (2021-2024) i det flerårige vejledende program: Den Europæiske Union-Egypten, 2021-2027 (det flerårige vejledende program EU-Egypten) er på 240 mio. EUR. Dette supplerer den igangværende samarbejdsportefølje på 1,3 mia. EUR og anden budgetstøtte og nødforanstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som beløber sig til 307 mio. EUR. Partnerskabsprioriteterne for 2021-2027 er fastsat i det flerårige vejledende program, som er udarbejdet i tæt samarbejde med alle relevante interessenter og dækker tre brede områder: i) en bæredygtig moderne økonomi og social udvikling, ii) udenrigspolitik, og iii) styrkelse af stabiliteten. NDICI-GE erstatter det europæiske naboskabsinstrument (ENI), hvorunder der blev ydet bilateral bistand til Egypten fra Unionen for perioden 2014-2020 for 756 mio. EUR.
(7) Unionen anerkender Egyptens vigtige rolle med at sikre regional sikkerhed og stabilitet. Terrorisme, organiseret kriminalitet og konflikter er fælles trusler mod den fælles sikkerhed og nationernes sociale struktur på begge sider af Middelhavet. Unionen og Egypten har derfor en fælles interesse i at styrke samarbejdet som fremhævet i partnerskabsprioriteterne i fuld overensstemmelse med folkeretten, herunder menneskerettighederne og den humanitære folkeret.
(8) I lyset af de geopolitiske udfordringer, herunder konsekvenserne af Hamas' angreb i Israel den 7. oktober 2023 og konflikten i Sudan, og Egyptens strategiske betydning som det største land i området og landets stabiliserende rolle i hele Mellemøsten vil Unionen indgå et strategisk og omfattende partnerskab med Egypten som skitseret i den fælles erklæring fra Unionen og Egypten, der blev undertegnet i Cairo den 17. marts 2024 (den fælles erklæring).
(9) Formålet med det strategiske og omfattende partnerskab med Egypten er at udvide de politiske forbindelser mellem Unionen og Egypten til et strategisk partnerskab og sætte Egypten i stand til at udfylde sin vigtige rolle som stabiliserende element i området. Det strategiske og omfattende partnerskab tager sigte på at støtte Egyptens makroøkonomiske modstandsdygtighed og muliggøre gennemførelsen af ambitiøse socioøkonomiske reformer på en måde, der supplerer og styrker reformprocessen inden for rammerne af Den Internationale Valutafond (IMF's) program for Egypten. Som skitseret i den fælles erklæring vil det strategiske og omfattende partnerskab dække en bred række politiske tiltag inden for seks interventionsområder, nærmere bestemt: politiske forbindelser, økonomisk stabilitet, investeringer og handel, migration, samarbejde inden for sikkerhed og retshåndhævelse samt demografi og menneskelig kapital.
(10) Det strategiske og omfattende partnerskab vil blive understøttet af en finansiel pakke på 7,4 mia. EUR med kort- og langfristet bistand til gennemførelse af den nødvendige makro- og finanspolitiske reformdagsorden og den socioøkonomiske reformdagsorden såvel som med øgede støttebeløb til investeringer i Egypten og målrettet støtte til gennemførelsen af de forskellige strategiske prioriteter. En del af pakken er den makrofinansielle bistand (MFA) fra Unionen på op til 5 mia. EUR i lån bestående af to MFA-transaktioner, en kortfristet transaktion på op til 1 mia. EUR og en mellemfristet transaktion på op til 4 mia. EUR, samt finansielle instrumenter såsom garantier og blandingsinstrumenter, der tager sigte på at mobilisere offentlige og private investeringer med henblik på at generere betydelige nye investeringer. Dette vil blive suppleret med programmer til støtte for specifikke prioriteter under det strategiske og omfattende partnerskab gennem individuelle projekter og teknisk bistand gennemført gennem instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947.
(11) Egyptens makroøkonomiske situation er blevet svært udfordret og er væsentligt forværret gennem de seneste måneder, efterhånden som det udefra kommende pres er steget og den offentlige gæld er steget yderligere, med fortsatte betydelige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter. Ruslands angrebskrig mod Ukraine og Hamas' terrorangreb mod Israel har haft alvorlige konsekvenser for Egypten i form af længerevarende kapitaludstrømning og lavere indtægter fra udenlandsk valuta, navnlig som følge af kraftigt faldende indtægter fra turismen og Suezkanalen. Dette er særlig problematisk i lyset af Egyptens vanskelige finanspolitiske situation, som er kendetegnet ved vedvarende budgetunderskud og høje og stigende gældskvoter.
(12) Egypten har ydet en stor reformindsats i forbindelse med sit samarbejde med IMF i 2016-2021. Der blev bl.a. foretaget en betydelig devaluering, som blev ledsaget af pengepolitiske reformer med fokus på et inflationsmål. Reformen af brændstofstøtten blev kombineret med en betydelig styrkelse af et målrettet system for sociale overførsler. Den offentlige økonomistyring er blevet styrket med udviklingen af mellemfristede indtægts- og gældsforvaltningsstrategier. De egyptiske myndigheder begyndte også at forbedre forvaltningen af de statsejede selskaber.
(13) Efter vedtagelsen af opfølgeren til IMF-programmet i december 2022 blev reformprocessen mindre markant, selv om Egypten har truffet foranstaltninger til at skabe lige vilkår for offentlige og private selskaber ved at vedtage national lovgivning om afskaffelse af skattefordelene for statsejede selskaber, dog med visse undtagelser med henvisning til den nationale sikkerhed, samt vedtagelsen af en politik for statsligt ejerskab, der tager sigte på at mindske statens tilstedeværelse i økonomien, som fortsat er betydelig og forvrider forholdene til trods for de seneste begrænsede fremskridt, og præcisere rationalet bag fortsat statslig involvering i visse strategiske sektorer. Egypten levede dog ikke op til sit tilsagn om at sikre en mere fleksibel valutakurs i 2023, hvilket har ført til en stort set stabil officiel valutakurs og et stort parallelt marked med en betydeligt lavere og stærkt volatil valutakurs. Denne fragmentering har i væsentlig grad hæmmet omfanget af udenlandske investeringer og de indenlandske erhvervsaktiviteter.
(14) Egypten genoptog samarbejdet med IMF i begyndelsen af 2024 og nåede frem til en aftale på embedsmandsplan den 6. marts 2024 om en ny udvidet lånefacilitet på 8 mia. USD. Det nye program blev vedtaget ved IMF's bestyrelses afgørelse den 29. marts 2024 og vedrører spørgsmål om: i) troværdig valutakursfleksibilitet, ii) holdbar stramning af pengepolitikken, iii) finanspolitisk konsolidering for at bevare gældsholdbarheden, iv) en ny ramme for at tiltrække infrastrukturinvesteringer, v) sikre passende niveauer af sociale udgifter til beskyttelse af sårbare grupper, og vi) gennemførelse af politikken for statsejerskab og reformer for at skabe lige vilkår. Samtidig med undertegnelsen af aftalen på embedsmandsplan traf Egypten også foranstaltninger til at sikre en fleksibel valutakurs, og centralbanken hævede den toneangivende rente med hele 600 basispoint i overensstemmelse med prioriteterne for IMF-programmet.
(15) I lyset af den forværrede økonomiske situation og de ringe udsigter som følge af betydelige nedadrettede risici relateret til aktuelle ydre forstyrrelser anmodede Egypten den 12. marts 2024 Unionen om makrofinansiel bistand for at supplere IMF-programmet.
(16) Den nuværende krise i Egypten og i området har øget landets finansieringsbehov, og finansieringsgabet i det kommende finansår (juli-juni) 2024-2025 skønnes at være betydeligt, navnlig i anden halvdel af 2024. Det er derfor bydende nødvendigt, at der kan ydes et første betydeligt bidrag i MFA allerede inden udgangen af 2024. Dette forekommer umuligt, hvis afgørelsen skal træffes efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 212, eftersom Europa-Parlamentets valgperiode udløber, og det kræver tid at gennemføre MFA'en, herunder at nå til enighed om et sæt politiske reformer, der skal danne grundlag for bistanden. Det er derfor berettiget undtagelsesvist at benytte traktatens artikel 213, som giver Rådet mulighed for at træffe afgørelse om denne første del af MFA-pakken. Anvendelsen af traktatens artikel 213 er helt exceptionel og danner ikke præcedens for fremtidige forslag om MFA, som i princippet fortsat vil være baseret på traktatens artikel 212.
(17) Eftersom Egypten er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.
(18) Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække Egyptens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre Egyptens betalingsbalance.
(19) Eftersom der stadig findes et stort resterende eksternt finansieringsgab på Egyptens betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder, for at være en hensigtsmæssig reaktion på Egyptens anmodning om støtte til stabilisering af landets økonomi. Unionens MFA-pakke, herunder MFA på op til 1 mia. EUR i denne afgørelse, vil bidrage til Egyptens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.
(20) Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Egypten og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.
(21) Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør være baseret på en fuldstændig, kvantitativ vurdering af Egyptens resterende behov for ekstern finansiering og tage hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør indgå i en fælles international indsats, som effektivt supplerer programmerne og midlerne fra IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet bør der også tages højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Egypten og merværdien af Unionens samlede engagement i Egypten.
(22) Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper, mål og foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre af Unionens relevante politikker.
(23) Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Egypten. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.
(24) Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Egyptens tilslutning til at fremme værdier, som landet har til fælles med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.
(25) Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, at Egypten fortsætter med at gøre konkrete og troværdige fremskridt for at respektere effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikre respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør derudover styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til offentlig økonomistyring samt af styringen af og tilsynet med finanssektoren i Egypten og fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør regelmæssigt føre kontrol med, at denne forudsætning og disse specifikke målsætninger opfyldes.
(26) For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Egypten vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Derudover bør en låneaftale, som indgås mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder, indeholde bestemmelser, der giver Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) mulighed for at foretage efterforskninger, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2185/96, samt Kommissionen og Revisionsretten for at udføre revisioner og Den Europæiske Anklagemyndighed for at udøve sine kompetencer med hensyn til ydelse af denne bistand til Egypten i og efter rådighedsperioden for denne bistand.
(27) Unionens makrofinansielle bistand til Egypten stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.
(28) Størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Egypten i form af lån bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.
(29) Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med denne bistand og forsyne dem med den relevante dokumentation.
(30) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(31) Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som skal fastsættes i et aftalememorandum (aftalememorandummet). For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser og af effektivitetshensyn bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle disse betingelser med Egyptens myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR bør undersøgelsesproceduren som fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Egypten bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 1000000000 EUR til rådighed for Egypten (Unionens makrofinansielle bistand) for at støtte Egyptens økonomiske stabilisering og omfattende reformdagsorden. Unionens makrofinansielle bistand skal bidrage til at dække Egyptens betalingsbalancebehov som angivet i IMF-programmet.
2. Til finansiering af Unionens makrofinansielle bistand bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Egypten.
3. Kommissionen forvalter frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem IMF og Egypten, og med de centrale principper og målsætninger i de økonomiske reformer, som er fastlagt i associeringsaftalen. Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner i god tid disse institutioner med den relevante dokumentation.
4. Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på ni måneder fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
5. Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Egyptens finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, reducerer, suspenderer eller annullerer Kommissionen bistanden efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2.
Artikel 2
1. Det er en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand til Egypten, at landet fortsætter med at gøre konkrete og troværdige fremskridt for at respektere effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.
2. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kontrollerer Egyptens opfyldelse af de i stk. 1 omhandlede forudsætninger i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand.
3. Denne artikels stk. 1 og 2 finder anvendelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU.
Artikel 3
1. Kommissionen aftaler efter undersøgelsesproceduren i artikel 7, stk. 2, klart definerede økonomisk-politiske og finansielle betingelser med de egyptiske myndigheder, der fokuserer på strukturreformer og sunde offentlige finanser, som Unionens makrofinansielle bistand skal være underlagt. Disse økonomisk-politiske og finansielle betingelser fastlægges i et aftalememorandum (aftalememorandummet), der skal indeholde en tidshorisont for opfyldelsen heraf. Disse økonomisk-politiske og finansielle betingelser skal være i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 3, omhandlede aftaler eller overenskomster, herunder de makroøkonomiske tilpasnings- og strukturreformprogrammer, som Egypten gennemfører med støtte fra IMF.
2. Betingelserne i stk. 1 har navnlig til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til offentlig økonomistyring i Egypten, herunder med henblik på anvendelsen af Unionens makrofinansielle bistand. Fremskridt med hensyn til gensidig markedsåbning, udvikling af regelbaseret og fair handel samt andre prioriteringer i sammenhæng med Unionens eksterne politik skal også tages med i betragtning ved udformningen af de politiske foranstaltninger. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med Egyptens fremskridt, der gøres i retning af disse mål.
3. De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og de egyptiske myndigheder (låneaftalen).
4. Kommissionen kontrollerer regelmæssigt, om betingelserne i artikel 4, stk. 3, fortsat er opfyldt, herunder om Egyptens økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for Unionens makrofinansielle bistand. Med henblik på denne kontrol arbejder Kommissionen tæt sammen med IMF og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, med Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 4
1. På de i stk. 3 omhandlede betingelser stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i én enkelt rate i form af et lån. Kommissionen fastsætter tidsrammen for udbetaling af raten. Raten kan udbetales i en eller flere trancher.
2. I forbindelse med den del af den makrofinansielle bistand, der ydes i form af lån, foretages om nødvendigt hensættelse af midler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947.
3. Kommissionen træffer afgørelse om frigivelse af raten på følgende betingelser:
a) opfyldelse af forudsætningen i artikel 2, stk. 1
b) der foreligger vidnesbyrd om en kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikkeforebyggende IMF-låneaftale
c) de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet er gennemført på tilfredsstillende vis.
4. Såfremt de i stk. 3 omhandlede betingelser ikke opfyldes, suspenderer Kommissionen midlertidigt eller ophæver udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand. I givet fald underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til denne suspension eller ophævelse.
5. Unionens makrofinansielle bistand udbetales til Egyptens centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der er fastsat i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler overføres fra Egyptens centralbank til Egyptens finansministerium som den endelige modtager.
Artikel 5
1. Med henblik på finansiering af Unionens makrofinansielle bistand, som ydes i form af lån, tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner i overensstemmelse med artikel 220a i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
2. Kommissionen indgår den i artikel 3, stk. 3, omhandlede låneaftale med Egypten om det i artikel 1 omhandlede beløb. Låneaftalen skal indeholde bestemmelser om rådighedsperioden og de nærmere vilkår for Unionens makrofinansielle bistand, herunder i forbindelse med de interne kontrolsystemer. Lånet ydes på vilkår, der sætter Egypten i stand til at tilbagebetale lånet over en længere periode. Lånet skal have en maksimal løbetid på 35 år.
3. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver udvikling i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2.
Artikel 6
1. Unionens makrofinansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
2. Unionens makrofinansielle bistand gennemføres ved direkte forvaltning.
3. Inden gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand undersøger Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering, om Egypten råder over forsvarlige finansielle ordninger, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand.
Artikel 7
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 8
1. Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I denne rapport:
a) gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand
b) vurderes Egyptens økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske tiltag
c) redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der er fastsat i aftalememorandummet, Egyptens aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.
2. Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.
Artikel 9
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 12. april 2024. På Rådets vegne V. Van Peteghem Formand