Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1204 af 22. april 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali

GældendeVersion 2024-04-22fra 2024-04-24
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1204@2024-04-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
  2. Artikel 1
  3. 1)
    1. Artikel 1
    1. Artikel 1
  4. 3)
    1. Artikel 2
    1. Artikel 1
  5. 5)
    1. Artikel 3
    1. Artikel 1
  6. 6)
    1. Artikel 4
    1. Artikel 1
  7. 7)
    1. Artikel 5
    1. Artikel 1
  8. 8)
    1. Artikel 6
    1. Artikel 1
  9. 9)
    1. Artikel 7
    1. Artikel 1
  10. 10)
    1. Artikel 8
    1. Artikel 1
  11. 11)
    1. Artikel 9
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 5. september 2017 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (FN's Sikkerhedsråd) resolution 2374 (2017), som fastlagde en ramme for indførelse af et rejseforbud og indefrysning af aktiver over for enkeltpersoner og enheder, der direkte eller indirekte er ansvarlige for, meddelagtige i eller har deltaget i en trussel mod freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali.

(2) Den 28. september 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1775 om gennemførelse i EU-retten af de foranstaltninger, der er fastsat ved FN's Sikkerhedsråds resolution 2374 (2017).

(3) Rådet vedtog den 13. december 2021 afgørelse (FUSP) 2021/2208, som ændrede afgørelse (FUSP) 2017/1775 og fastsatte en ny ramme, der giver mulighed for restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for at true freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali eller for at hindre eller underminere en vellykket gennemførelse af Malis politiske overgang.

(4) Den 31. august 2023 udløb De Forenede Nationers (FN's) sanktionsordning, efter at Sikkerhedsrådet ikke kunne nå til enighed om at forlænge den.

(5) I betragtning af at FN's sanktionsordning over for Mali er ophørt, vedtog Rådet den 4. januar 2024 gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/215, som lod alle oplysningerne i bilag I til afgørelse (FUSP) 2017/1775 udgå.

(6) I denne forbindelse er det også hensigtsmæssigt at lade visse bestemmelser vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 2374 (2017) udgå af den dispositive del af afgørelse (FUSP) 2017/1775.

(7) For at øge konsekvensen og sammenhængen på tværs af Unionens restriktive foranstaltninger er det også hensigtsmæssigt at ændre den eksisterende humanitære fritagelses- og undtagelsesmekanisme samt at indføre en revisionsklausul vedrørende disse humanitære undtagelser.

(8) Afgørelse (FUSP) 2017/1775 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9) Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2017/1775 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

Artikel 1

1)

Artikel 1

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for fysiske personer, der: De i dette stykke omhandlede udpegede personer er opført på listen i bilaget.

a) direkte eller indirekte er ansvarlige for eller meddelagtige i eller har deltaget i handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali, såsom:

i) deltagelse i planlægning, ledelse, sponsorering eller udførelse af angreb mod:

FN-personale og tilknyttet personale i Mali

internationale sikkerhedstilstedeværelser i Mali

ii) blokering af levering af humanitær bistand til Mali eller af adgang til eller distribution af humanitær bistand i Mali

iii) planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger i Mali, der krænker internationale menneskerettigheder eller den humanitære folkeret, alt efter hvad der er relevant, eller som udgør overtrædelser eller krænkelser af menneskerettighederne, herunder sådanne overtrædelser eller krænkelser, der er rettet mod civile, herunder kvinder og børn, gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt

iv) brug af børn i eller rekruttering af børn til væbnede styrker eller væbnede grupper, som er i strid med den relevante folkeret, i forbindelse med den væbnede konflikt i Mali

v) bevidst lettelse af rejseaktiviteten for en person, der er opført på listen, i strid med rejserestriktionerne

b) hindrer eller underminerer en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali, herunder ved at hindre eller underminere afholdelsen af valg eller overdragelsen af magten til de valgte myndigheder, eller

c) har tilknytning til de fysiske personer, der er omhandlet i litra a) og b).

2. Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3. Stk. 1 berører ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a) som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b) som værtsland for en international konference, som er indkaldt af De Forenede Nationer, eller som afholdes i De Forenede Nationers regi

c) i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d) i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Den Hellige Stol (Vatikanstaten) og Italien.

4. Stk. 3 finder desuden anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5. Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til deltagelse i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål.

7. Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelsen af en judiciel procedure.

8. En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre en eller flere medlemsstater skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis en eller flere medlemsstater gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.

9. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 eller 7 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er givet, og de direkte berørte personer.

Artikel 1

2) Artikel 1a udgår.

3) Artikel 2 affattes således:

Artikel 1

3)

Artikel 2

1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som ejes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der: indefryses. De i dette stykke omhandlede udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer er opført på listen i bilaget.

a) direkte eller indirekte er ansvarlige for eller meddelagtige i eller har deltaget i handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali, såsom:

i) deltagelse i planlægning, ledelse, sponsorering eller udførelse af angreb mod:

FN-personale og tilknyttet personale i Mali

internationale sikkerhedstilstedeværelse i Mali

ii) blokering af levering af humanitær bistand til Mali eller af adgang til eller distribution af humanitær bistand i Mali

iii) planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger i Mali, der krænker internationale menneskerettigheder eller den humanitære folkeret, alt efter hvad der er relevant, eller som udgør overtrædelser eller krænkelser af menneskerettighederne, herunder sådanne overtrædelser eller krænkelser, der er rettet mod civile, herunder kvinder og børn, gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt

iv) brug af børn i eller rekruttering af børn til væbnede styrker eller væbnede grupper, som er i strid med den relevante folkeret, i forbindelse med den væbnede konflikt i Mali

v) bevidst lettelse af rejseaktiviteten for en person, der er opført på listen, i strid med rejserestriktionerne

b) hindrer eller underminerer en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali, herunder ved at hindre eller underminere afholdelsen af valg eller overdragelsen af magten til de valgte myndigheder, eller

c) har tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i litra a) eller b),

2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer: Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

a) er nødvendige for at dække basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og hos de familiemedlemmer, over for hvem disse fysiske personer har forsørgerpligt, herunder til betaling af fødevarer, husleje, renter og afdrag på hypoteklån, medicin, lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) udelukkende er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) udelukkende er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den finder, at der bør gives særlig tilladelse, eller

e) skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål.

4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt: Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stykke 1, blev opført på listen i bilaget, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, og

d) anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med den offentlige orden i den pågældende medlemsstat.

5. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget, foretager en betaling i henhold til en kontrakt eller aftale, som er indgået, eller en forpligtelse, som er opstået, forud for den dato, hvor disse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilaget, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1.

6. Stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af: forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1.

a) renter eller anden form for afkast fra disse konti

b) forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2, eller

c) forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i Unionen eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

7. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tilrådighedsstillelse af pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand og for at støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov, hvis en sådan bistand og andre aktiviteter udføres af:

a) De Forenede Nationer (FN), herunder FN's programmer, fonde og andre enheder og organer, samt FN's særorganisationer og tilknyttede organisationer

b) internationale organisationer

c) humanitære organisationer, der har observatørstatus i FN's Generalforsamling, og medlemmer af disse humanitære organisationer

d) bilateralt eller multilateralt finansierede ikkestatslige organisationer, der deltager i FN's beredskabsplaner for humanitær bistand, FN's flygtningeberedskabsplaner, andre FN-appeller eller humanitære grupper, der koordineres af FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender

e) organisationer og agenturer, som Unionen har udstedt certifikatet for det humanitære partnerskab til, eller som er certificeret eller anerkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med nationale procedurer

f) medlemsstaternes særorganisationer, eller

g) ansatte, støttemodtagere, datterselskaber eller gennemførelsespartnere hos de enheder, der er omhandlet i litra a)-f), mens og i det omfang de handler i denne egenskab.

8. Uden at det berører stk. 7, og uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov.

9. Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den relevante kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 8, anses tilladelsen for at være givet.

10. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af stk. 8 og 9, senest fire uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

Artikel 1

4) Artikel 2a udgår.

5) Artikel 3 affattes således:

Artikel 1

5)

Artikel 3

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter forslag fra en medlemsstat eller fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant), udarbejder og ændrer listen i bilaget.

Artikel 1

6) Artikel 4 affattes således:

Artikel 1

6)

Artikel 4

1. Rådet underretter de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer om den afgørelse, der er omhandlet i artikel 3 herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en meddelelse, og giver de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer mulighed for at fremsætte bemærkninger.

2. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed herom.

Artikel 1

7) Artikel 5 affattes således:

Artikel 1

7)

Artikel 5

1. Bilaget skal indeholde begrundelserne for at opføre de fysiske og juridiske personer samt de enheder og organer, der er omhandlet deri.

2. Bilaget skal også omfatte de oplysninger, som måtte foreligge, der er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 1

8) Artikel 5a erstattes af:

Artikel 1

8)

Artikel 6

1. Rådet og den højtstående repræsentant behandler personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

a) for så vidt angår Rådet med henblik på udarbejdelse og foretagelse af ændringer af bilaget

b) for så vidt angår den højtstående repræsentant med henblik på udarbejdelse af ændringer af bilaget.

2. Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, og om straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører disse personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.

3. Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som dataansvarlige, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.

Artikel 1

9) Artikel 5b erstattes af:

Artikel 1

9)

Artikel 7

Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a) udpegede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget

b) andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.

Artikel 1

10) Artikel 6 erstattes af:

Artikel 1

10)

Artikel 8

1. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1 og 2, finder anvendelse indtil den 14. december 2024 og tages løbende op til fornyet overvejelse. De forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at deres mål ikke er nået.

2. De undtagelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 7 og 8, vedrørende artikel 2, stk. 1 og 2, gennemgås regelmæssigt og mindst hver 12. måned eller efter presserende anmodning fra en medlemsstat, den højtstående repræsentant eller Kommissionen, hvis omstændighederne har ændret sig grundlæggende.

Artikel 1

11) Artikel 7 erstattes af:

Artikel 1

11)

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1

12) Bilagene ændres således:

a) Bilag I udgår.

b) Bilag II benævnes Bilag.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand

Versioner

  1. 2024-04-22