Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1237 af 29. april 2024 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)

GældendeVersion 2024-04-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1237@2024-04-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine).

(2) Den 20. maj 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/813, som forlængede mandatet for EUAM Ukraine indtil den 31. maj 2024 og gav EUAM Ukraine et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. maj 2024.

(3) Den 23. februar 2022 indledte Den Russiske Føderation en uprovokeret og uberettiget militær aggression mod Ukraine, som Det Europæiske Råd på det kraftigste fordømte i sine konklusioner af 24. februar 2022.

(4) Den 18. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/452, som gav EUAM Ukraine den yderligere opgave at rådgive de ukrainske myndigheder med henblik på at lette strømmen af flygtninge fra Ukraine til Polen, Rumænien og Slovakiet og strømmen af humanitær bistand ind i Ukraine.

(5) Den 13. april 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/638, som gav EUAM Ukraine den yderligere opgave at yde støtte til de ukrainske myndigheder for at lette efterforskningen og retsforfølgelsen af internationale forbrydelser.

(6) De yderligere opgaver, der er pålagt EUAM Ukraine, og sikkerhedssituationen i Ukraine har ført til højere udgifter.

(7) Det finansielle referencegrundlag for EUAM Ukraine for perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. maj 2024 bør forhøjes for at opfylde yderligere behov.

(8) Afgørelse 2014/486/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(9) EUAM Ukraine gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 14, stk. 1, sidste afsnit, i afgørelse 2014/486/FUSP affattes således: Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. juni 2021 til den 31. maj 2024 udgør 90116266 EUR.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 2024. På Rådets vegne D. Clarinval Formand

Versioner

  1. 2024-04-29