Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1242 af 26. april 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2023/891 om restriktive foranstaltninger på baggrund af handlinger, der destabiliserer Republikken Moldova

GældendeVersion 2024-04-26fra 2024-04-30
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1242@2024-04-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 28. april 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/891.

(2) Unionen er fortsat urokkelig i sin støtte til Republikken Moldova og landets modstandsdygtighed, sikkerhed, stabilitet, økonomi og energiforsyning i lyset af eksterne aktørers destabiliserende aktiviteter.

(3) På grundlag af en gennemgang af afgørelse (FUSP) 2023/891 og i betragtning af den fortsatte trussel mod demokratiet og retsstaten samt mod stabiliteten og sikkerheden i Republikken Moldova bør de gældende restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 29. april 2025.

(4) På grundlag af de ajourførte oplysninger bør oplysningerne om fem personer, der er opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/891, ændres.

(5) Afgørelse (FUSP) 2023/891 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2023/891 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 8, stk. 1, affattes således: Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 29. april 2025.

2) Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand

ANNEX

BILAG

I bilaget til afgørelse (FUSP) 2023/891 i afdeling A. Fysiske personer affattes oplysningerne vedrørende punkt 1, 2, 5, 6 og 7 således: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse på listen 1. Ilan Mironovich SHOR alias Ilan Mironovici ȘOR Stilling: forretningsmand, formand for det politiske parti SHOR (ȘOR) Fødselsdato: 6.3.1987 Fødested: Tel Aviv, Israel Køn: mand Nationalitet: Republikken Moldova, israelsk Statsidentifikationsnummer (IDNP): 0971007884125 (Republikken Moldova) Ilan Shor er en politiker fra Republikken Moldova (leder af det politiske parti ŞOR) og forretningsmand, der er involveret i ulovlig finansiering af politiske partier i Republikken Moldova samt tilskyndelse til vold mod den politiske opposition. Inden partiet ȘOR, som Ilan Shor leder, blev erklæret forfatningsstridigt i juni 2023, var det involveret i betaling og uddannelse af personer med henblik på at fremkalde kaos og uro under protesterne i Republikken Moldova. Appeldomstolen i Chișinău fandt ved afgørelse af 13. april 2023 Ilan Shor skyldig i svig og hvidvask af penge i sagen om banksvindel og idømte ham 15 års fængsel og konfiskation af aktiver til en værdi af 254 mio. EUR. Pengemidler fra denne omfattende banksvindel og forbindelser til korrupte oligarker og Moskva-baserede enheder er ifølge myndighederne i Republikken Moldova blevet anvendt og anvendes stadig til kunstigt at skabe politisk uro i landet. Hans handlinger, der har til formål at undergrave demokratiet i Republikken Moldova, omfatter ulovlig finansiering til støtte for Kremlvenlige politiske aktiviteter i Republikken Moldova. Et eksempel på anvendelsen af sådanne pengemidler er afholdelsen af voldelige protester og demonstrationer, primært i hovedstaden Chișinău, med hjælp fra demonstranter betalt af partiet ȘOR i hele 2022 og 2023. Efter at partiet ȘOR blev erklæret forfatningsstridigt, fortsatte Ilan Shor med at fremme russisk indflydelse på den politiske scene i Republikken Moldova ved ulovligt at finansiere andre partier og forsøge at bestikke politikere. Ved at lede og planlægge voldelige demonstrationer og gennem sine alvorlige finansielle uregelmæssigheder vedrørende offentlige midler og uautoriseret eksport af kapital er Ilan Shor ansvarlig for handlinger, der underminerer og truer Republikken Moldovas suverænitet og uafhængighed samt demokratiet, retsstaten, stabiliteten og sikkerheden i Republikken Moldova. 30.5.2023 2. Gheorghe Petru CAVCALIUC Stilling: politiker, formand for det politiske parti Building Europe at Home Party (PACE) tidligere vicechef for politiets generalinspektorat Fødselsdato: 25.10.1982 Fødested: landsbyen Micăuți, regionen Strășeni, Republikken Moldova Køn: mand Nationalitet: Republikken Moldova, rumænsk Statsidentifikationsnummer (IDNP): 2000033042660 (Republikken Moldova) Pasnr.: AB0664715 (Republikken Moldova) 058117566 (Rumænien) Gheorghe Petru Cavcaliuc er tidligere vicechef for politiets generalinspektorat i Republikken Moldova. Han er kendt for at have organiseret og deltaget i de voldelige protester i oktober 2022 sammen med Ilan Shor. Han har benyttet sine forbindelser i politiets generalinspektorat til at rekruttere tidligere politifolk og oprette en paramilitær gruppe til at beskytte de voldelige demonstranter mod Republikken Moldovas regering. I denne sammenhæng har han etableret en såkaldt skyggeregering med det formål at udskifte Republikken Moldovas demokratisk valgte regering. Ved at lede og planlægge voldelige demonstrationer er Gheorghe Cavcaliuc ansvarlig for handlinger, der underminerer og truer Republikken Moldovas suverænitet og uafhængighed samt demokratiet, retsstaten, stabiliteten og sikkerheden i Republikken Moldova. 30.5.2023 5. Vladimir Gheorghe PLAHOTNIUC alias Vladimir ULINICI alias Vladimir PLAKHOTNYUK alias Vladislav Vladimir NOVAK (Владимир (Влад) Георгиевич ПЛАХОТНЮК) Stilling: forretningsmand, politiker Fødselsdato: 1.1.1966 eller 25.12.1965 Fødested: Pitușca, Călărași, tidligere USSR (nu Republikken Moldova) Køn: mand Nationalitet: Republikken Moldova, rumænsk, russisk Statsidentifikationsnummer (IDNP): 0962706018030 (Republikken Moldova) Pasnr.: AB 0671328, AA 1203658 (Republikken Moldova) Vladimir Plahotniuc er genstand for talrige straffesager i Republikken Moldova vedrørende forbrydelser i forbindelse med underslæb med Republikken Moldovas statslige midler og ulovlig overførsel heraf uden for Republikken Moldova. Han var anklaget i Republikken Moldova i sagen om banksvindel, hvis økonomiske virkninger landet stadig er ramt af. Han er også genstand for en efterforskning for at have bestukket Republikken Moldovas tidligere præsident med en pose med kontanter til gengæld for politiske tjenester. Gennem sine alvorlige finansielle uregelmæssigheder vedrørende offentlige midler og den uautoriserede eksport af kapital og undermineringen af den demokratiske politiske proces i Republikken Moldova er Vladimir Plahotniuc ansvarlig for handlinger og gennemfører politikker, der underminerer og truer demokratiet, retsstaten, stabiliteten og sikkerheden i Republikken Moldova. 30.5.2023 6. Chiril GUZUN Tidligere grænsebetjent og nuværende leder af en paramilitær gruppe, SCUTUL POPORULUI Fødselsdato: 27.4.1979 Fødested: Ratus, Criuleni, SSR Moldova Køn: mand Nationalitet: Republikken Moldova, rumænsk Chiril Guzun er grundlægger og nuværende leder af Scutul Poporului, en paramilitær organisation i Republikken Moldova, som bl.a. består af tidligere militært personel, tidligere politifolk og tidligere retshåndhævende personale, der bruger vold, mens de deltager i protester, navnlig for at destabilisere Republikken Moldova. Under forsøgene i februar 2023 på at destabilisere den nationale regering blev de grupper af demonstranter, der var tilknyttet den efterfølgende forbudte Partidul ȘOR og partiet Building Europe at Home, Partidul Acasă Construim Europa (PACE), støttet og omgivet af medlemmer af Scutul Poporului, som deltog i optøjer og voldelige demonstrationer. Chiril Guzun er også en mangeårig bekendt af Gheorghe Cavcaliuc, der er opført på listen, og som er leder af partiet PACE. Cavcaliuc tilstod at have koordineret med Chiril Guzuns organisation vedrørende de voldelige protester. Desuden er Natalia Guzun, hustru til Chiril Guzun, næstformand for partiet PACE. I rollen som leder af Scutul Poporului er Chiril Guzun ved at lede, deltage i og støtte voldelige demonstrationer ansvarlig for handlinger, der underminerer og truer retsstaten, stabiliteten og sikkerheden i Republikken Moldova. Desuden har Chiril Guzun tilknytning til Gheorghe Cavcaliuc og Scutul Poporului. 22.2.2024 7. Dmitry MILYUTIN Дмитрий Милютин Vicechef for afdelingen for operationelle efterretninger i direktorat 5, Ruslands føderale sikkerhedstjeneste (FSB) Fødselsdato: 30.5.1967 Fødested: Ijevsk, USSR (nu Den Russiske Føderation) Køn: mand Nationalitet: russisk ID-kortnummer: 0134180 Dmitry Milyutin er vicechef for den russiske føderale sikkerhedstjenestes (FSB's) afdeling for operationelle efterretninger og ansvarlig for Ruslands hemmelige operationer i Republikken Moldova siden 2016, navnlig i Transdnestrienområdet, som destabiliserer den forfatningsmæssige orden. Gennem sine agenter leder, koordinerer og manipulerer Dmitry Milyutin udvalgte politiske aktører i Republikken Moldova med henblik på at forfølge prorussiske dagsordener og underminerer dermed den demokratiske politiske proces i Republikken Moldova. Desuden er Dmitry Milyutins gruppe med til at organisere de voldelige protester og andre voldshandlinger, der finder sted i Republikken Moldova. Ved alvorligt at underminere den demokratiske politiske proces, forsøge at destabilisere den forfatningsmæssige orden og fremme voldelige demonstrationer og andre voldshandlinger støtter Dmitry Milyutin handlinger, der underminerer og truer Republikken Moldovas suverænitet og uafhængighed, demokrati, retsstat, stabilitet og sikkerhed. Han har også tilknytning til Igor Chaika, der er opført på listen. 22.2.2024.

Versioner

  1. 2024-04-26