Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1279 af 8. maj 2024 om fritagelser for den udvidede antidumpingtold på visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97

GældendeVersion 2024-05-08fra 2024-05-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1279@2024-05-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Fritagne parter
    2. Artikel 2 Parter, hvis forhold undersøges
    3. Artikel 3 Parter, for hvem suspensionen ophæves
    4. Artikel 4 Fritagne parter, for hvilke henvisningen skal ajourføres
    5. Artikel 5 Parter, for hvilke fritagelsesbevillingen tilbagekaldes
    6. Artikel 6

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, særlig artikel 13, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 71/97 af 10. januar 1997 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, som indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93, til også at omfatte visse dele til cykler fra Den Kinesiske Folkerepublik og om opkrævning af denne told på import registreret i henhold til forordning (EF) nr. 703/96, særlig artikel 3,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/45 af 20. januar 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1379 for så vidt angår udvidelsen af antidumpingtolden på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 af 20. januar 1997 om bevilling til fritagelse af importen af visse dele til cykler med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik fra den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af den antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EØF) nr. 2474/93, særlig artikel 4-7,

efter at have informeret medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der gælder en antidumpingtold på importen af væsentlige dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina) (den udvidede told) som følge af den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 fastsatte udvidelse af antidumpingtolden på importen af cykler med oprindelse i Kina.

(2) I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 71/97 er Kommissionen beføjet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at udstede bevilling til fritagelse for så vidt angår importen af væsentlige dele til cykler, hvis anvendelse ikke indebærer en omgåelse af antidumpingtolden.

(3) Disse gennemførelsesforanstaltninger fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (fritagelsesforordningen), som ændret, der fastsætter den specifikke fritagelsesordning.

(4) Kommissionen har på dette grundlag fritaget en række cykelsamlingsvirksomheder for den udvidede told (de fritagne parter).

(5) Ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/611 af 17. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende listen over de parter, der undersøges, og listen over de fritagne parter.

(6) Kommissionen har i henhold til fritagelsesforordningens artikel 16, stk. 2, i offentliggjort efterfølgende lister over fritagne parter i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionens seneste gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1431, der vedrører fritagelser i henhold til fritagelsesforordningen, blev vedtaget den 30. juni 2023.

(7) Definitionerne i fritagelsesforordningens artikel 1 finder anvendelse med henblik på denne afgørelse.

ANMODNINGER OM FRITAGELSE

(8) Mellem den 20. februar 2022 og den 22. maj 2023 modtog Kommissionen fra de parter, der er opført i tabel 1 og 2, anmodninger om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om disse kan antages til behandling i henhold til fritagelsesforordningens artikel 4.

(9) De parter, der anmodede om fritagelse, fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens konklusioner om, hvorvidt deres anmodninger kan antages til behandling.

(10) I overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 5, stk. 1, blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår enhver import af væsentlige dele til cykler, som de i tabel 1 og 2 opførte parter har angivet til fri omsætning, suspenderet fra den dag, Kommissionen modtog deres pågældende behørigt begrundede anmodninger, i henhold til fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 1 og 2, og indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne om fritagelse fra de parter, der anmoder om fritagelse, er begrundet.

BEVILLING AF FRITAGELSE

(11) Tabel 1 Undersøgelsen af, hvorvidt anmodningen fra de i tabel 1 opførte parter er begrundet, er afsluttet. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse C557 Berria Bike S.L. Calle Blasco de Garay 19 02600 Villarrobledo, Spanien C860 Profil Bicycles CZ s.r.o. Hněvotín 31 783 47 Hněvotín, Tjekkiet C863 Decathlon Sp. z o. o. ul. Geodezyjna 76 03-290 Warszawa, Polen

(12) I forbindelse med undersøgelsen fastslog Kommissionen, at værdien af delene med oprindelse i Kina udgjorde mindre end 60 % af den samlede værdi af delene til alle de cykler, der var samlet af de i tabel 1 opførte parter.

(13) Kommissionen konkluderede derfor, at samleprocesserne hos de parter, der er opført i tabel 1, falder uden for anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036.

(14) Af ovennævnte grund og i overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 1, opfyldte de parter, der er opført i tabel 1, betingelserne for fritagelse for den udvidede told.

(15) I overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 2, bør fritagelsen have virkning fra datoen for modtagelsen af den behørigt begrundede anmodning i henhold til fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 1 og 2. Toldskylden for den udvidede told fra den part, der anmodede om fritagelse, bør derfor anses for at være ophørt fra samme dato.

(16) De interesserede parter blev underrettet om Kommissionens konklusioner om, hvorvidt deres anmodninger var begrundede, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(17) Eftersom fritagelsen kun gælder for de parter, der specifikt henvises til i tabel 1, bør de fritagne parter straks underrette Kommissionen om enhver ændring i denne fritagelse (f.eks. efter ændring af navn, selskabs-/virksomhedsform eller adresse eller efter oprettelsen af nye samlevirksomheder).

(18) I tilfælde af ændringer i henvisningen bør den fritagne part meddele relevante oplysninger, herunder enhver ændring i aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser. Kommissionen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, ajourføre henvisningerne.

SUSPENSION AF TOLDBETALINGER FOR PARTER, HVIS FORHOLD UNDERSØGES

(19) Undersøgelsen af, hvorvidt anmodningerne fra de i tabel 2 opførte parter er begrundede, er i gang. Indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne fra disse parter er begrundede, er disse parters betaling af den udvidede told suspenderet.

(20) Eftersom suspensionerne kun gælder for de parter, der specifikt henvises til i tabel 2, bør disse parter straks underrette Kommissionen om enhver ændring i disse (f.eks. efter ændring af navn, selskabs-/virksomhedsform eller adresse eller efter oprettelsen af nye samlevirksomheder).

(21) Tabel 2 I tilfælde af ændringer i henvisningen bør den pågældende part meddele alle relevante oplysninger, herunder enhver ændring i aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser. Kommissionen vil, hvor det er hensigtsmæssigt, ajourføre henvisningerne til en sådan part. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse 899I Adrisport sas Z.A. de Bellevue 7, 56390 Colpo, Frankrig 899M Delta Sport Sp. z o.o. Strzała, ul. Zamiejska 17, 08-199 Siedlce, Polen

OPHÆVELSE AF SUSPENSION AF TOLDBETALINGER FOR PARTER, HVIS FORHOLD UNDERSØGES

(22) Tabel 3 Suspensionen af toldbetalingen bør ophæves for de i tabel 3 opførte parter, hvis forhold undersøges. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse C896 Cyclision s.r.o. Štefánikova 68 921 01 Piešťany, Slovakiet C991 Bicicletas Mendiz S.A. Calle Zuazobidea 22 01015 Vitoria-Gasteiz (Álava-Araba), Spanien

(23) Mellem den 8. august 2022 og den 26. oktober 2022 modtog Kommissionen fra de parter, der er opført i tabel 3, en anmodning om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om de pågældende anmodninger kan antages til behandling i henhold til fritagelsesforordningens artikel 4, stk. 1.

(24) I overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 5, stk. 1, indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningerne er begrundede, blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår import af væsentlige dele til cykler, som parterne opført i tabel 3 har angivet til fri omsætning, suspenderet fra de datoer, Kommissionen modtog deres respektive anmodninger om fritagelse.

(25) Taric-tillægskoder C896 og C991 blev tildelt Cyclision s.r.o. Slovakia (Cyclision) og Bicicletas Mendiz S.A. Spain (Bicicletas Mendiz) med henblik på identifikation af importen af væsentlige dele til cykler, som var angivet til fri omsætning og omfattet af den suspenderede betaling af den udvidede told.

(26) Den 13. juni 2023 modtog Kommissionen fra Bicicletas Mendiz en anmodning om at tilbagetrække ansøgningen om fritagelse, mens undersøgelsen af, om den var begrundet, pågik, og betalingen af den udvidede told blev suspenderet.

(27) Kommissionen accepterede tilbagetrækningen, og suspensionen af betalingen af den udvidede told bør derfor ophæves. Den udvidede told bør opkræves fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fritagelse, som Bicicletas Mendiz har indgivet, nemlig den dato, hvor suspensionen trådte i kraft, dvs. den 26. oktober 2022.

(28) Den 22. juni 2023 blev Bicicletas Mendiz underrettet om Kommissionens konklusioner og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(29) Den 3. oktober 2023 fastlagde Kommissionen i overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 6, stk. 1, en undersøgelsesperiode for at afgøre, hvorvidt Cyclision skulle indrømmes en fritagelse, og sendte et spørgeskema til Cyclision sammen med en anmodning om oplysninger om virksomhedens samlingsaktiviteter i undersøgelsesperioden som identificeret.

(30) Desuden underrettede Kommissionen Cyclision om, at manglende fremlæggelse af de ønskede oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist i overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 4, kunne føre til, at anmodningen om fritagelse blev afvist. Kommissionen modtog intet svar.

(31) Den 6. november 2023 gentog Kommissionen anmodningen om at fremlægge de nødvendige dokumenter og oplysninger om Cyclisions samlingsaktiviteter i undersøgelsesperioden. Cyclision blev også underrettet om, at manglende indsendelse af det ønskede spørgeskema og den ønskede dokumentation udgjorde en tilsidesættelse af Cyclisions forpligtelser i henhold til fritagelsesforordningens artikel 6, stk. 2. Kommissionen underrettede desuden Cyclision om, at den havde til hensigt at afvise anmodningen om fritagelse i henhold til fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 4. Kommissionen modtog intet svar.

(32) Den 24. november 2023 blev Cyclision underrettet om de igangværende procedurer for vedtagelse af en kommissionsafgørelse om afslag på anmodningen om fritagelse, og at suspensionen derfor ville blive ophævet, og Cyclision skulle betale den udvidede told, der ikke var opkrævet fra datoen for suspensionen. Kommissionen modtog intet svar.

(33) Anmodningen om fritagelse indgivet af Cyclision bør derfor afvises i overensstemmelse med fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 4. Suspensionen af betalingen af den udvidede told bør ophæves og den udvidede told bør opkræves fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fritagelse, som Cyclision har indgivet, nemlig den dato, hvor suspensionen trådte i kraft, dvs. den 8. august 2022.

AJOURFØRING AF HENVISNINGERNE TIL FRITAGNE PARTER

(34) Mellem den 6. juni 2023 og den 7. februar 2024 underrettede de fritagne parter, der er opført i tabel 4, Kommissionen om ændringer i deres navne og adresser. Efter at have undersøgt de indsendte oplysninger konkluderede Kommissionen, at disse ændringer ikke berører samleprocesserne med hensyn til de betingelser for fritagelse eller suspension, der er fastsat i fritagelsesforordningen.

(35) Tabel 4 Skønt disse parters fritagelse for den udvidede told, der er bevilget i henhold til fritagelsesforordningens artikel 7, stk. 1, ikke berøres, bør henvisningerne til disse parter ajourføres. TARIC-tillægskode Tidligere henvisning Ændring A826 Rijwielen en bromfietsen L'Avenir Posthoornstraat 1 2500 Lier, Belgien Denne parts navn er blevet ændret til: L'Avenir 2.0 B.V. C720 Propain Bicycles GmbH Schachenstraße 39 88267 Vogt, Tyskland Denne parts adresse er blevet ændret til: Schachenstraße 15 88267 Vogt, Tyskland C481 FJ Bikes Europe Unipessoal, Lda Praça do Município 8, Sala 1D 3750 111 Águeda, Portugal Denne parts adresse er blevet ændret til: Parque Empresarial do Casarão, Avenida das Ferragens 579 3750-860 Borralha, Águeda, Portugal

PARTER, FOR HVILKE FRITAGELSESBEVILLINGEN TILBAGEKALDES

(36) Tabel 5 Fritagelsesbevillingen bør tilbagekaldes for de parter, der er opført i tabel 5. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse 8489 Cycle-Union GmbH An der Schmiede 4 26135 Oldenburg, Tyskland C019 Prophete GmbH & Co. KG Lindenstrasse 50 33378 Rheda-Wiedenbrück, Tyskland C202 Vanmoof B.V. Mauritskade 55 1092 AD Amsterdam, Nederlandene 8071 Yakari Via Kennedy 44 25028 Verolanuova (BS), Italien 8083 Établissements René Valdenaire S.A. Rue des Poncées 88200 Saint-Etienne-les-Remiremont, Frankrig 8330 NV Minerva Schoebroekstraat 38 3583 Paal-Beringen, Belgien C311 Juan Luna Cabrera Calle Alhama 64 14900 Lucena (Cordoba), Spanien A850 Radsportvertrieb Dietmar Bayer GmbH Zum Acker 1 56244 Freirachdorf, Tyskland 8005 Gruppo Bici S.p.A. Via Pitagora 15 47521 Cesena (FO), Italien 8081 Scout s.n.c. Via Pogliano 36 20020 Lainate (MI), Italien 8624 Berg Toys B.V. Stevinlaan 2 6716 WB Ede, Nederlandene 8767 Planet Fun S.A. les 4 chevaliers, Rond-point de la République 17180 Périgny, Frankrig 8981 Olmo Giuseppe S.p.A. Via Poggi 22 17015 Celle Ligure (SV), Italien A172 Lenardon Lida Via Provinciale 5 33098 San Martino al Tagliamento (PN), Italien A231 Velomarche di Giunta Giancarlo & C. s.n.c. Via Piemonte 5/7 61022 fraz. Montecchio, Vallefoglia (PS), Italien A249 F.A.R.A.M. srl Località Nucleo Industriale 02015 Cittaducale (RI), Italien 8205 Cicli Frera S.n.c. di Antonio e Vittorio Fontana & C. Viale dell'industria 6 35020 Arzergrande (PD), Italien A500 Bicicletas de Castilla y León S.L. Barrio Gimeno 5 09001 Burgos, Spanien

(37) Mellem den 17. juli 2023 og den 19. marts 2024 blev Kommissionen underrettet om, at de fritagne parter, der er opført i tabel 5 under Taric-tillægskode 8489, C019, C202, 8071, 8083, 8330, C311 og A850, blev afviklet og indstillede deres aktiviteter. De fritagne parter, der er opført i tabel 5 under Taric-tillægskode 8005, 8081, 8624, 8767, 8981, A172, A231 og A249, indstillede desuden permanent cykelsamlingsaktiviteten og/eller anvendte ikke fritagelsesbevillingen siden januar 2019 og overholdt derfor ikke den grænseværdi, der er fastsat i fritagelsesforordningens artikel 14, litra c). Desuden anvendte de fritagne parter, der er opført i tabel 5 under Taric-tillægskode 8205 og A500, ikke væsentlige dele til cykler til samleprocesser i mængder over den grænseværdi, der er fastsat i fritagelsesforordningens artikel 14, litra c).

(38) Som følge heraf konkluderede Kommissionen, at den fritagelsesbevilling, der er indrømmet til de parter, der er opført i tabel 5, burde tilbagekaldes i henhold til fritagelsesforordningens artikel 10.

(39) De parter, der er opført i tabel 5, blev underrettet om Kommissionens konklusioner og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Den fritagne part, der er opført i tabel 5 under Taric-tillægskode A500, bekræftede, at de ikke anvendte væsentlige dele til cykler til samleprocesser i mængder over den grænseværdi, der er fastsat i fritagelsesforordningens artikel 14, litra c), men at de stadig samler cykler. Derfor bør tilbagekaldelsen af deres fritagelsesbevilling få virkning fra dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra andre parter i tabel 5 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Fritagne parter

De parter, der er opført i tabellen i denne artikel, fritages hermed for den udvidelse, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97, af den ved Rådets forordning (EØF) nr. 2474/93 indførte endelige antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse dele til cykler fra Folkerepublikken Kina. I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 88/97, som ændret, får fritagelsen virkning fra datoen for modtagelsen af de respektive parters anmodning om fritagelse. Disse datoer er opført i tabelkolonnen Med virkning fra. Fritagelsen gælder kun for de parter, der specifikt henvises til i tabellen i denne artikel. De fritagne parter skal straks underrette Kommissionen om enhver ændring i virksomhedernes navn og adresse og meddele alle relevante oplysninger, især om enhver ændring i partens aktiviteter, der er forbundet med samleprocesser, og vedrører betingelserne for fritagelsen. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse Med virkning fra C557 Berria Bike S.L. Calle Blasco de Garay 19 02600 Villarrobledo, Spanien 30.3.2022 C860 Profil Bicycles CZ s.r.o. Hněvotín 31 783 47 Hněvotín, Tjekkiet 20.2.2022 C863 Decathlon Sp. z o. o. ul. Geodezyjna 76 03-290 Warszawa, Polen 21.3.2022

Artikel 2 Parter, hvis forhold undersøges

De i tabellen i denne artikel opførte parters forhold undersøges i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 88/97. Suspensionerne af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 får virkning fra datoerne for modtagelsen af parternes anmodninger om suspension. Disse datoer er opført i tabelkolonnen Med virkning fra. Disse suspensioner af betalinger gælder kun for de parter, hvis forhold undersøges, og som der specifikt henvises til i tabellen i denne artikel. De parter, hvis forhold undersøges, skal underrette Kommissionen om enhver ændring i deres samleprocesser, som er knyttet til betingelserne for suspensionen, og giver Kommissionen alle relevante oplysninger som dokumentation. Disse ændringer omfatter, men er ikke begrænset til, enhver ændring af parternes navn, aktiviteter, selskabs-/virksomhedsform og adresse. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse Med virkning fra 899I Adrisport sas Z.A. de Bellevue 7 56390 Colpo - Frankrig 21.4.2023 899M Delta Sport Sp. z o.o. Strzała, ul. Zamiejska 17 08-199 Siedlce, Polen 22.5.2023

Artikel 3 Parter, for hvem suspensionen ophæves

Suspensionen af betalingen af den udvidede antidumpingtold i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 88/97 ophæves hermed for de parter, som er opført i tabellen i denne artikel. Den udvidede told opkræves fra den dato, der er angivet i kolonnen Med virkning fra. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse Med virkning fra C991 Bicicletas Mendiz S.A. Calle Zuazobidea 22 01015 Vitoria-Gasteiz (Álava-Araba), Spanien 26.10.2022 C896 Cyclision s.r.o. Štefánikova 68 921 01 Piešťany, Slovakiet 8.8.2022

Artikel 4 Fritagne parter, for hvilke henvisningen skal ajourføres

De ajourførte henvisninger til de fritagne parter, der er opført i tabellen i denne artikel, fremgår af kolonnen Ny henvisning. Disse ajourføringer får virkning fra de datoer, som er opført i kolonnen Med virkning fra. De tilsvarende Taric-tillægskoder, som disse fritagne parter tidligere er blevet tildelt, og som fremgår af tabelkolonnen Taric-tillægskode, berøres ikke. TARIC-tillægskode Tidligere henvisning Ny henvisning Med virkning fra A826 Rijwielen en bromfietsen L'Avenir Posthoornstraat 1 2500 Lier, Belgien L'Avenir 2.0 B.V. Posthoornstraat 1 2500 Lier, Belgien 6.6.2023 C720 Propain Bicycles GmbH Schachenstraße 39 88267 Vogt, Tyskland Propain Bicycles GmbH Schachenstraße 15 88267 Vogt, Tyskland 29.8.2023 C481 FJ Bikes Europe Unipessoal, Lda Praça do Município 8, Sala 1D, 3750 111 Águeda, Portugal FJ Bikes Europe Unipessoal, Lda Parque Empresarial do Casarão Avenida das Ferragens 579 3750-860 Borralha, Águeda, Portugal 13.7.2023

Artikel 5 Parter, for hvilke fritagelsesbevillingen tilbagekaldes

Bevillingen af fritagelse for betaling af den udvidede antidumpingtold tilbagekaldes hermed for den part, der er opført i tabellen i denne artikel. Tilbagekaldelsen får virkning fra den dato, som er opført i tabelkolonnen Med virkning fra. For den part, der er opført i tabellen i denne artikel med Taric-tillægskode A500, får tilbagekaldelsen virkning fra dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. TARIC-tillægskode Betegnelse Adresse Med virkning fra 8489 Cycle-Union GmbH An der Schmiede 4 26135 Oldenburg, Tyskland 1.3.2023 C019 Prophete GmbH & Co. KG Lindenstrasse 50 33378 Rheda-Wiedenbrück, Tyskland 1.3.2023 C202 VanMoof B.V. Mauritskade 55 1092 AD Amsterdam, Nederlandene 17.7.2023 8071 Yakari Via Kennedy 44 25028 Verolanuova (BS), Italien 1.1.2016 8083 Établissements René Valdenaire S.A. Rue des Poncées 88200 Saint-Etienne-les-Remiremont, Frankrig 20.12.2023 8330 NV Minerva Schoebroekstraat 38 3583 Paal-Beringen, Belgien 1.1.2016 C311 Juan Luna Cabrera Calle Alhama 64 14900 Lucena (Cordoba), Spanien 12.2.2024 A850 Radsportvertrieb Dietmar Bayer GmbH Zum Acker 1 56244 Freirachdorf, Tyskland 20.2.2024 8005 Gruppo Bici S.p.A. Via Pitagora 15 47521 Cesena (FO), Italien 22.1.2024 8081 Scout s.n.c. Via Pogliano 36 20020 Lainate (MI), Italien 2.2.2024 8624 Berg Toys B.V. Stevinlaan 2 6716 WB Ede, Nederlandene 6.2.2024 8767 Planet Fun S.A. les 4 chevaliers, Rond-point de la République 17180 Périgny, Frankrig 6.2.2024 8981 Olmo Giuseppe S.p.A. Via Poggi 22 17015 Celle Ligure (SV), Italien 6.2.2024 A172 Lenardon Lida/Cicli Bandiziol Via Provinciale 5 33098 San Martino al Tagliamento (PN), Italien 6.2.2024 A231 Velomarche di Giunta Giancarlo & C. s.n.c. Via Piemonte 5/7 61022 fraz. Montecchio, Vallefoglia (PS), Italien 6.2.2024 A249 F.A.R.A.M. srl Località Nucleo Industriale 02015 Cittaducale (RI), Italien 6.2.2024 8205 Cicli Frera S.n.c. di Antonio e Vittorio Fontana & C. Viale dell'industria 6 35020 Arzergrande (PD), Italien 6.2.2024 A500 Bicicletas de Castilla y León S.L. Barrio Gimeno 5 09001 Burgos, Spanien dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne og til de parter, der er opført i artikel 1-5, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2024. På Kommissionens vegne Valdis Dombrovskis Ledende næstformand

Versioner

  1. 2024-05-08