Rådets afgørelse (EU) 2024/1394 af 22. april 2024 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1394@2024-04-22/da
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2018/1197 af 26. juni 2018 lev den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side (aftalen) undertegnet den 17. juni 2018 med forbehold af senere indgåelse.
(2) Aftalen har til formål at styrke samarbejdet og dialogen vedrørende en lang række bilaterale, regionale og multilaterale spørgsmål.
(3) Aftalen bør godkendes —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side godkendes hermed på Unionens vegne.
Artikel 2
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik er medformand for det blandede udvalg, jf. aftalens artikel 42.
Artikel 3
Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, som er beføjet til at udveksle det instrument, der på vegne af EU-parten bekræfter afsluttet godkendelse og ratificering som fastsat i aftalens artikel 47, stk. 1, med henblik på at udtrykke samtykke til at blive bundet af aftalen.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 22. april 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand