Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2024/1494 af 23. maj 2024 om udnævnelse af chefen for den militære kommando-og støtteenhed i Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvars initiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten (EUSDI/1/2024)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1494@2024-05-23/da
Indhold
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1599 af 3. august 2023 om Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten, særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2023/1599 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten (initiativet), herunder afgørelser om udnævnelse af chefen for den militære kommando- og støtteenhed.
(2) Den 19. april 2024 foreslog de spanske myndigheder oberst Sergio PUEBLA GARCIA til chef for den militære kommando- og støtteenhed i initiativet fra den 15. januar 2024 indtil den 14. juli 2024.
(3) Den 19. april 2024 støttede den militære øverstbefalende for initiativets militære søjle denne foreslåede udnævnelse.
(4) Den 23. april 2024 besluttede Den Europæiske Unions Militærkomité at henstille til PSC at udnævne oberst Sergio PUEBLA GARCIA til chef for initiativets militære kommando- og støtteenhed.
(5) En afgørelse bør træffes om udnævnelse af oberst Sergio PUEBLA GARCIA —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oberst Sergio PUEBLA GARCIA udnævnes herved til chef for den militære kommando- og støtteenhed i Den Europæiske Unions sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten fra den 15. januar 2024 indtil den 14. juli 2024.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 15. januar 2024.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2024. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne D. Pronk Formand