Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1498 af 27. maj 2024 om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2022/2444 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1498@2024-05-27/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 12. december 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/2444 om Den Europæiske Unions militære partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger).
(2) Den 20. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/389 om iværksættelse af EUMPM Niger.
(3) Ved skrivelse af 21. december 2023 meddelte den øverstbefalende for EU-missionen EUMPM Niger Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), at EU's personel ved nævnte mission var blevet overført til Europa den 17. december 2023.
(4) Den 23. april 2024 nåede PSC til enighed om, at EUMPM Niger ikke bør forlænges ud over den 30. juni 2024, og at afgørelse (FUSP) 2022/2444 bør ophæves i overensstemmelse med afgørelsens artikel 13, stk. 3.
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509, der opretter den europæiske fredsfacilitet, fastlægger procedurer for revision og regnskabsaflæggelse for en EU-militærmission —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Afgørelse (FUSP) 2022/2444 ophæves.
2. Denne artikels stk. 1 berører ikke de procedurer for revision og regnskabsaflæggelse for en EU-militærmission, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2021/509.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 30. juni 2024.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand