Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2024/1567 af 23. maj 2024 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) (EUAM Ukraine/1/2024)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1567@2024-05-29/da
Indhold
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2014/486/FUSP af 22. juli 2014 om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine), særlig artikel 7, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til afgørelse 2014/486/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage politisk kontrol med og strategisk ledelse af Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine), herunder navnlig at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef på forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant).
(2) Den 16. maj 2023 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2023/1024 om udnævnelse af Rolf Michael Hay Pereira HOLMBOE til missionschef for EUAM Ukraine fra den 12. juni 2023 til den 31. maj 2024.
(3) Den 14. maj 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1353 om forlængelse af mandatet for missionen indtil den 31. maj 2027.
(4) Den 17. april 2024 indstillede den højtstående repræsentant, at mandatet for Rolf Michael Hay Pereira HOLMBOE som missionschef for EUAM Ukraine forlænges fra den 1. juni 2024 til den 31. maj 2025 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mandatet for Rolf Michael Hay Pereira HOLMBOE som missionschef for Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) forlænges fra den 1. juni 2024 til den 31. maj 2025.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 1. juni 2024.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2024. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne D. Pronk Formand