Rådets afgørelse (EU) 2024/1668 af 30 maj 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, til vedtagelsen af en henstilling og konklusioner rettet til fem deltagerstater om deres gennemførelse af nævnte konvention for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1668@2024-05-30/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 2, artikel 82, stk. 2, og artikel 84, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (konventionen) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1075 for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning og ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1076 for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement, for så vidt som de falder ind under Unionens enekompetence, og trådte i kraft for Unionen den 1. oktober 2023.
(2) I overensstemmelse med konventionens artikel 66, stk. 1, har ekspertgruppen om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO) fået til opgave at overvåge parternes gennemførelse af konventionen. I henhold til konventionens artikel 68, stk. 11, skal GREVIO vedtage sin rapport og sine konklusioner vedrørende de foranstaltninger, som den pågældende part har truffet med henblik på gennemførelse af konventionens bestemmelser.
(3) Konventionens Komité af Kontraherende Parter kan vedtage henstillinger rettet til den pågældende part i overensstemmelse med konventionens artikel 68, stk. 12. Henstillingerne er baseret på GREVIO's rapport, og der skelnes mellem de foranstaltninger, som Komitéen af kontraherende parter mener, at den pågældende part bør træffe så hurtigt som muligt, med et krav om at meddele den, hvilke foranstaltninger der er truffet i denne henseende inden for en periode på tre år, og de foranstaltninger, som, selv om de er vigtige, ifølge Komitéen af Kontraherende Parter kan komme i anden række. Ved udgangen af perioden på tre år skal parten meddele Komitéen af Kontraherende Parter, hvilke foranstaltninger der er truffet inden for ti specifikke områder af konventionen. På grundlag af disse oplysninger og eventuelle yderligere oplysninger fra ikkestatslige organisationer, civilsamfundet og nationale institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne skal Komitéen af Kontraherende Parter vedtage konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne, som udarbejdes af Komitéens sekretariatet.
(4) Komitéen af Kontraherende Parter forventes på sit 16. møde den 31. maj 2024 at vedtage følgende udkast til henstilling og fire udkast til konklusioner vedrørende fem deltagerstaters gennemførelse af konventionen (udkastet til henstilling og konklusioner):
Henstilling om Liechtensteins gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet [IC-CP(2024)1-prov]
Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Andorra vedtaget af Komitéen af Kontraherende Parter [IC-CP(2024)2-prov]
Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Belgien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)3-prov]
Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Malta vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)4-prov], og
Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Spanien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)5-prov].
(5) Udkastet til henstilling og konklusioner vedrører gennemførelsen af konventionens bestemmelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager såsom spørgsmål vedrørende beskyttelse af og støtte til ofre for vold mod kvinder og vold i hjemmet samt konventionens bestemmelser om asyl og nonrefoulement. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Komitéen af Kontraherende Parter for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement, for så vidt som de henhører under Unionens enekompetence, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1385 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1348 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU, og da de påtænkte retsakter vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, idet de kan påvirke hvordan relevante bestemmelser i konventionen fortolkes i fremtiden.
(6) For så vidt angår Liechtenstein omfatter udkastet til henstilling om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at vedtage og tilpasse relevante definitioner til konventionen (konventionens artikel 3), at stræbe efter ligestilling mellem kønnene, bl.a. ved at træffe foranstaltninger i denne henseende, at se nærmere på rettigheder og behov blandt grupper, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling (konventionens artikel 4), at udarbejde en omfattende strategi eller handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold, som er omfattet af konventionen (konventionens artikel 7), at sikre økonomiske ressourcer til relevante civilsamfundsorganisationer (konventionens artikel 8), at tildele menneskelige og økonomiske ressourcer til koordinerende organer (konventionens artikel 10), at harmonisere dataindsamlingssystemer og regelmæssigt gennemføre befolkningsbaserede undersøgelser af enhver form for vold, der er omfattet af konventionen (konventionens artikel 11), at sikre en gratis, særlig landsdækkende telefonrådgivning (konventionens artikel 24) og at gøre brug af politiets mulighed for bortvisning for at sikre beskyttelse af ofre (konventionens artikel 52). Da henstillingerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål inden for retligt samarbejde i straffesager og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af henstillingen til Liechtenstein.
(7) For så vidt angår Andorra omfatter udkastet til konklusionerne om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at sikre, at de relevante interessenter tildeles tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer (konventionens artikel 8 og 25), at sikre en koordineret og tværgående tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder (konventionens artikel 7), at sikre dataindsamling om vold mod kvinder (konventionens artikel 11), at sikre, at ofre har adgang til øjeblikkelig bortvisning i overensstemmelse med konventionen (konventionens artikel 52) og at overholde kravene i konventionen med hensyn til opholdsstatus for voldsramte kvinder (konventionens artikel 59). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål inden for retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Andorra.
(8) For så vidt angår Belgien omfatter udkastet til konklusionerne om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at sikre indsamling af data om vold mod kvinder (konventionens artikel 11), at sikre, at særlige støttetjenester tildeles midler på en måde, der sikrer, at de fortsat kan yde deres tjenester (konventionens artikel 8 og 25) og at sikre, at spørgsmål vedrørende vold mod kvinder tages i betragtning af de relevante myndigheder, der træffer afgørelse om forældremyndighed og samværsret (konventionens artikel 31). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål inden for retligt samarbejde i straffesager og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Belgien.
(9) For så vidt angår Malta omfatter udkastet til konklusioner om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at styrke samarbejdet med ikkestatslige aktører, herunder dem, der yder særlige støttetjenester, og at sikre deres effektive deltagelse i udformningen af relevante politikker (konventionens artikel 7), at sikre en omfattende indsamling af data om alle former for vold, der er omfattet af konventionen (konventionens artikel 11), at træffe en række foranstaltninger inden for forældremyndighed og samværsret for at sikre ofrenes og deres børns sikkerhed (konventionens artikel 31) og at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med konventionen for så vidt angår øjeblikkelig bortvisning og beskyttelse (konventionens artikel 52 og 53). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål inden for retligt samarbejde i straffesager og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Malta.
(10) For så vidt angår Spanien omfatter udkastet til konklusionerne om dets gennemførelse af konventionen nødvendigheden af at ensrette niveauet af støtte til og beskyttelse af kvindelige ofre i hele landet (konventionens artikel 7, 10 og 25), at tage fat på det behov for beskyttelse, som kvinder, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, har (konventionens artikel 4), at støtte ikkestatslige organisationer, der kæmper for kvinders rettigheder (konventionens artikel 9), at sikre, at kvinder, der søger asyl, hurtigt har adgang til asylproceduren og til sikker indkvartering og at sikre, at kvinder, der søger asyl og har behov for beskyttelse, hurtigt indkredses (konventionens artikel 60 og 61). Da konklusionerne vedrørende disse spørgsmål er i overensstemmelse med Unionens politikker og mål inden for retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement og ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til EU-retten, bør Unionens holdning være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af konklusionerne til Spanien.
(11) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
(12) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter, der er oprettet i henhold til konventionens artikel 67, skal være ikke at gøre indsigelse mod vedtagelsen af følgende retsakter:
1) Henstilling om Liechtensteins gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet [IC-CP(2024)1-prov]
2) Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Andorra vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)2-prov]
3) Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Belgien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)3-prov]
4) Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Malta vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)4-prov], samt
5) Konklusioner om gennemførelsen af henstillinger for så vidt angår Spanien vedtaget af Komitéen af kontraherende parter [IC-CP(2024)5-prov].
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand