Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/1698 af 14. december 2015 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Bangladesh om visse aspekter af lufttrafik

GældendeVersion 2015-12-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1698@2015-12-14/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4
    5. Artikel 5

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet bemyndigede ved sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en aftale på EU-niveau, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2) I overensstemmelse hermed har Kommissionen forhandlet en aftale med Folkerepublikken Bangladesh om visse aspekter af lufttrafik (aftalen). Forhandlingerne blev vel afsluttet med parafering af aftalen den 27. februar 2015.

(3) Formålet med aftalen er at bringe bilaterale lufttrafikaftaler mellem otte medlemsstater og Folkerepublikken Bangladesh i overensstemmelse med EU-retten.

(4) Aftalen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.

(5) For at virkeliggøre fordelene ved aftalen snarest muligt bør den anvendes midlertidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Bangladesh om visse aspekter af lufttrafik med forbehold af indgåelse af aftalen. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne, med forbehold af indgåelse af aftalen.

Artikel 3

Indtil den træder i kraft, anvendes aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende.

Artikel 4

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2015. På Rådets vegne F. Etgen Formand

Versioner

  1. 2015-12-14