Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1709 af 17. juni 2024 om ændring af afgørelse 2014/386/FUSP om restriktive foranstaltninger som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol

GældendeVersion 2024-06-17fra 2024-06-19
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1709@2024-06-17/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 23. juni 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/386/FUSP.

(2) Den 21. og 22. marts 2024 bekræftede Det Europæiske Råd på ny Unionens urokkelige støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og dets naturlige ret til selvforsvar mod den russiske aggression. Unionen anerkender ikke og fordømmer fortsat Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim og Sevastopol som en krænkelse af folkeretten. Unionen er fortsat fast besluttet på at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik fuldt ud.

(3) I betragtning af den alvorlige situation, og så længe Den Russiske Føderations ulovlige handlinger fortsat krænker grundlæggende regler i folkeretten, herunder navnlig forbuddet mod magtanvendelse, jf. artikel 2, stk. 4, i De Forenede Nationers pagt, eller i den humanitære folkeret, bør alle de foranstaltninger, som Unionen har truffet, fastholdes. Afgørelse 2014/386/FUSP bør derfor forlænges indtil den 23. juni 2025.

(4) Afgørelse 2014/386/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2014/386/FUSP affattes således: Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 23. juni 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. juni 2024. På Rådets vegne A. Maron Formand

Versioner

  1. 2024-06-17