Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2024/1731 af 17. juni 2024 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2015/740 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1731@2024-06-17/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/740 af 7. maj 2015 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan og om ophævelse af afgørelse 2014/449/FUSP, særlig artikel 9, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet vedtog den 7. maj 2015 afgørelse (FUSP) 2015/740.
(2) I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2015/740 har Rådet taget listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag II til nævnte afgørelse op til fornyet overvejelse.
(3) Rådet har konkluderet, at de restriktive foranstaltninger over for én person, der er opført på listen i bilag II til afgørelse (FUSP) 2015/740, bør opretholdes, og at oplysningerne om denne person bør ajourføres.
(4) Afgørelse (FUSP) 2015/740 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag II til afgørelse (FUSP) 2015/740 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 17. juni 2024. På Rådets vegne A. Maron Formand
ANNEX
BILAG
I bilag II til afgørelse (FUSP) 2015/740 affattes tabellen således: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse 1. Michael MAKUEI LUETH Fødselsdato: 1947 Fødested: Bor, Sydsudan; Bor, Sudan Michael Makuei Lueth har været minister for information og radio- og TV-virksomhed siden 2013 og beklæder fortsat denne stilling i den revitaliserede overgangsregering for national enhed. Han var også offentlig talsmand for regeringens delegation i de fredsforhandlinger, som blev ført i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling fra 2014 til 2015 og fra 2016 til 2018. Michael Makuei har navnlig gennem provokerende offentlige udtalelser hindret gennemførelsen af aftalen om en løsning på konflikten i Republikken Sydsudan (ARCSS) fra august 2015 (som i september 2018 blev erstattet af den revitaliserede aftale om en løsning på konflikten i Republikken Sydsudan (R-ARCSS)), arbejdet i ARCSS' Fælles Overvågnings- og Evalueringskomité (JMEC, omdøbt til den rekonstituerede JMEC i henhold til R-ARCSS), oprettelse af ARCSS' midlertidige retsinstanser (også foreskrevet i R-ARCSS) og De Forenede Nationers regionale beskyttelsesstyrkes virke. Michael Makuei er desuden involveret i systematisk indskrænkning af det politiske og demokratiske rum og i undertrykkelse af medierne, hvilket hæmmer demokratisering og varig fred i Sydsudan, herunder gennem regelmæssige trusler mod journalister og støtte til mediecensur. Michael Makuei har derfor hindret den politiske proces i Sydsudan og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, navnlig ytringsfriheden. 3.2.2018.