Rådets afgørelse (EU) 2024/1758 af 4. december 2023 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1758@2023-12-04/da
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 212 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 13. november 2017 bemyndigede Rådet Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indlede forhandlinger med Chile om en moderniseret associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side.
(2) Den 9. december 2022 blev forhandlingerne om den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (aftalen) afsluttet med et positivt resultat.
(3) Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt og den fælles erklæring om bestemmelserne for handel og bæredygtig udvikling, som indgår i den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (den fælles erklæring), samt den fælles fortolkende erklæring om bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (den fælles fortolkende erklæring), som begge er knyttet til aftalen, bør godkendes.
(4) Visse bestemmelser i aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.
(5) I overensstemmelse med aftalens artikel 41.10 tillægger aftalen ikke nogen rettigheder og pålægger ikke nogen forpligtelser for personer i Unionen ud over de rettigheder og forpligtelser, som er opstået mellem parterne i henhold til folkeretten —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af den avancerede rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side med forbehold af indgåelse af aftalen.
Artikel 2
Den fælles erklæring og den fælles fortolkende erklæring, der er knyttet til aftalen, godkendes på Unionens vegne.
Artikel 3
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 4
Indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden, i overensstemmelse med aftalens artikel 41.5 og med forbehold af de deri omhandlede meddelelser anvendes følgende dele af aftalen midlertidigt mellem Unionen og Republikken Chile: (1) Kapitel 1 (2) Kapitel 2 (3) Kapitel 3 — med undtagelse af artikel 3.4 (Konsulær beskyttelse) (4) Kapitel 4 (5) Kapitel 5 (6) Kapitel 6 — med undtagelse af artikel 6.2 (Skatteanliggender) (7) Kapitel 7 (8) Artikel 8.5, stk. 1, litra b) (9) Kapitel 40 (10) Kapitel 41.
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3 — med undtagelse af artikel 3.4 (Konsulær beskyttelse)
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6 — med undtagelse af artikel 6.2 (Skatteanliggender)
Kapitel 7
Artikel 8.5, stk. 1, litra b)
Kapitel 40
Kapitel 41.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2023. På Rådets vegne F. Bolaños García Formand