Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1770 af 24. juni 2024 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1770@2024-06-24/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP.
(2) Den 17. maj 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1429, som ændrede afgørelse 2014/512/FUSP og indførte yderligere restriktive foranstaltninger for at suspendere udsendelsesaktiviteter i Unionen eller rettet mod Unionen fra visse medieforetagender, der er fastsat i bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/1429. I henhold til nævnte afgørelses artikel 1 finder sådanne foranstaltninger for så vidt angår et eller flere af disse medieforetagender anvendelse, forudsat at Rådet træffer en yderligere afgørelse herom.
(3) Efter at have gennemgået de respektive sager har Rådet konkluderet, at de restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, bør finde anvendelse fra den 25. juni 2024 for så vidt angår alle de enheder, der er fastsat i bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/1429 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De restriktive foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4g i afgørelse 2014/512/FUSP, finder anvendelse fra den 25. juni 2024 for så vidt angår alle de enheder, der er fastsat i bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/1429.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand