Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1790 af 20. juni 2024 om visse midlertidige hasteforanstaltninger over for afrikansk svinepest i Tyskland (meddelt under nummer C(2024) 4373) (EØS-relevant tekst) (Kun den tyske udgave er autentisk)

GældendeVersion 2024-06-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1790@2024-06-20/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4
    5. Artikel 5
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven), særlig artikel 259, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2) I tilfælde et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre vildtlevende svin og til andre virksomheder med opdrættede svin.

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882. Navnlig er der ved artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat visse foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos vildtlevende dyr, herunder afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. Disse bestemmelser foreskriver navnlig oprettelse af en inficeret zone og forbud mod flytning af vildtlevende dyr af listeopførte arter og animalske produkter heraf.

(4) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 er der fastsat særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Navnlig fastsættes det i nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, litra b), at der skal oprettes en inficeret zone i tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687. Desuden fastsættes det i artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, at efter et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone skal dette område opføres som en inficeret zone i bilag II, del A, til samme forordning, og at den inficerede zone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold tilpasses, således at den som minimum omfatter den inficerede zone, der er opført i nævnte gennemførelsesforordnings bilag II, del A.

(5) Desuden fastsættes det i artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, at de berørte medlemsstater skal anvende de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte gennemførelsesforordning, og som finder anvendelse på restriktionszoner II i de områder, der er opført som inficerede zoner i samme forordnings bilag II, del A, ud over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687. Endvidere fastsættes det i artikel 8, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, at medlemsstaterne skal forbyde flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf til andre medlemsstater og til tredjelande fra den pågældende medlemsstats inficerede zone, der er opført i bilag II, del A.

(6) Endelig fastsættes det i artikel 8, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, at de berørte medlemsstaters kompetente myndighed kan beslutte, at forbuddet i artikel 8, stk. 3, i nævnte gennemførelsesforordning ikke gælder for flytning af sendinger af kødprodukter, herunder naturtarme, hidrørende fra svin holdt i den inficerede zone som opført i samme forordnings bilag II, del A, som er blevet underkastet den relevante risikobegrænsende behandling i overensstemmelse med bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687.

(7) Tyskland har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet efter bekræftelsen den 16. juni 2024 af ét udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i delstaten Hessen i et område, der hidtil havde været frit for sygdommen. Nævnte medlemsstats kompetente myndighed har derfor oprettet en inficeret zone i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 og gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, hvor de generelle sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i delegeret forordning (EU) 2020/687 anvendes, for at forhindre yderligere spredning af sygdommen.

(8) For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat at afgrænse den inficerede zone for afrikansk svinepest i Tyskland.

(9) For at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest i afventning af opførelsen af de områder i Tyskland, der er berørt af det nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin, som en inficeret zone i bilag II, del A, til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, bør disse områder i Tyskland desuden opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og de bør være omfattet af de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på restriktionszoner II, jf. gennemførelsesforordningens artikel 8, stk. 2, for områder, der er opført som inficerede zoner i nævnte forordnings bilag II, del A.

(10) På grund af den vedvarende og alvorlige karakter af denne nye epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og under hensyntagen til den øgede umiddelbare risiko for yderligere spredning af sygdommen bør de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i artikel 8, stk. 3 og 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, også finde anvendelse på flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf fra de områder, der er opført i bilaget til nærværende afgørelse, til andre medlemsstater og til tredjelande ud over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

(11) Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de foranstaltninger, der fastsættes ved denne gennemførelsesafgørelse, finder anvendelse hurtigst muligt.

(12) I afventning af udtalelsen fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør den inficerede zone i Tyskland derfor straks oprettes og opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom varigheden af zoneafgræsningen bør fastsættes. Det bør desuden forudses, at der skal anvendes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.

(13) Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tyskland sikrer, at Tyskland straks opretter en inficeret zone for afrikansk svinepest i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og artikel 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og at denne zone som minimum omfatter de områder, der er opført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Tyskland anvender ud over de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687, de særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der finder anvendelse på restriktionszoner II, jf. artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 8, stk. 3 og 4, i samme gennemførelsesforordning, i de områder, der er opført som inficeret zone i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Tyskland anvender de i artikel 1 og 2 omhandlede sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger mindst indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 16. september 2024.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2024. På Kommissionens vegne Stella Kyriakides Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG

Områder afgrænset som inficeret zone i Tyskland, jf. artikel 1 Anvendelsen ophører (dato) HESSEN Landkreis Groß-Gerau Landkreis Main-Taunus-Kreis Landkreis Darmstadt-Dieburg Landkreis Offenbach Stadt Frankfurt am Main Stadt Wiesbaden 16.9.2024 RHEINLAND-PFALZ Landkreis Mainz-Bingen, Stadt Mainz

Gemeinde Trebur,

Gemeinde Groß-Gerau,

Gemeinde Büttelborn,

Gemeinde Rüsselsheim,

Gemeinde Nauheim,

Gemeinde Kelsterbach,

Gemeinde Raunheim,

Gemeinde Bischofsheim,

Gemeinde Ginsheim-Gustavsburg,

Teile der Gemeinde Riedstadt,

Teile der Gemeinde Mörfelden-Walldorf,

Teile der Gemeinde Stockstadt;

Gemeinde Hochheim am Main,

Gemeinde Flörsheim,

Gemeinde Hattersheim,

Gemeinde Kriftel,

Teile der Gemeinde Hofheim am Taunus,

Teile der Gemeinde Weiterstadt,

Teile der Gemeinde Griesheim,

Teile der Gemeinde Erzhausen,

Teile der Gemeinde Neu-Isenburg,

Teile der Gemeinde Langen,

Teile der Gemeinde Egelsbach,

Stadtteil Sindlingen,

Stadtteil Zeilsheim,

Teile des Stadtteils Höchst,

Teile des Stadtteils Unterliederbach,

Teile des Stadtteils Schwanheim,

Stadtteil Wiesbaden-Biebrich,

Stadtteil Mainz-Amöneburg,

Stadtteil Mainz-Kastel,

Stadtteil Mainz-Kostheim,

Stadtteil Wiesbaden-Erbenheim,

Stadtteil Wiesbaden-Delkenheim,

Stadtteil Wiesbaden-Nordenstadt,

Stadtteil Wiesbaden-Breckenheim,

Stadtteil Wiesbaden-Igstadt,

Stadtteil Wiesbaden-Mitte,

Stadtteil Wiesbaden-Rheingauviertel,

Stadtteil Wiesbaden-Südost,

Stadtteil Wiesbaden-Westend,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Dotzheim,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Frauenstein,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Bierstadt,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Auringen,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Klarenthal,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Kloppenheim,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Schierstein,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Sonnenberg,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Medenbach,

Teile des Stadtteils Wiesbaden-Nordost,

Gemeinde Bodenheim,

Gemeinde Gau-Bischofsheim,

Gemeinde Harxheim,

Gemeinde Klein-Winternheim,

Gemeinde Lörzweiler,

Gemeinde Mommenheim,

Gemeinde Nackenheim,

Gemeinde Nierstein,

Gemeinde Oppenheim,

Versioner

  1. 2024-06-20