Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1836 af 25. juni 2024 om forlængelse af den midlertidige beskyttelse som indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1836@2024-06-25/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf, særlig artikel 4, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 4. marts 2022 vedtog Rådet i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2001/55/EF gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse.
(2) I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/55/EF fandt den midlertidige beskyttelse først anvendelse i en indledende periode på ét år indtil den 4. marts 2023 og blev derefter automatisk forlænget med yderligere ét år indtil den 4. marts 2024.
(3) Den 19. oktober 2023 vedtog Rådet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/55/EF gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2409 om forlængelse indtil den 4. marts 2025 af den midlertidige beskyttelse som indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382.
(4) I forbindelse med aktiveringen af direktiv 2001/55/EF den 4. marts 2022 nåede medlemsstaterne enstemmigt til enighed i en erklæring om ikke at anvende artikel 11 i direktiv 2001/55/EF i forbindelse med personer, der har midlertidig beskyttelse i en given medlemsstat i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, og som flytter til en anden medlemsstat uden tilladelse, medmindre medlemsstaterne på bilateralt grundlag aftaler andet.
(5) Eftersom en person kun kan nyde godt af de rettigheder, der er knyttet til midlertidig beskyttelse i én medlemsstat ad gangen, bør personer med midlertidig beskyttelse, der flytter til en anden medlemsstat for at nyde midlertidig beskyttelse, ikke nyde godt af social bistand i to medlemsstater samtidigt.
(6) Omkring 4,19 millioner fordrevne personer fra Ukraine nyder i øjeblikket midlertidig beskyttelse i Unionen. Det samlede antal registreringer af personer, der nyder midlertidig beskyttelse, har ligget stabilt på omkring 4,19 millioner med en let opadgående tendens, og kun få har oplyst, at de permanent er vendt hjem til Ukraine. Situationen i Ukraine gør det ikke muligt for fordrevne personer at vende tilbage til Ukraine under sikre og varige forhold. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration var der pr. marts 2024 3,6 millioner internt fordrevne personer i Ukraine. 80 % af alle internt fordrevne oplyste, at de havde været fordrevet i et år eller længere. De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender har anslået, at over 14,6 millioner mennesker i Ukraine har behov for akut humanitær bistand i 2024.
(7) Desuden kan det ikke udelukkes, at der ankommer yderligere fordrevne i større målestok på grund af de vanskelige humanitære forhold, den større ustabilitet og den usikre situation i Ukraine som følge af Ruslands angrebskrig, herunder intensiverede gentagne luftangreb mod civilbefolkningen på tværs af landet. Der er fortsat risiko for en eskalering. Samtidig er der også stadig risiko for, at de nationale asylsystemer ikke vil kunne fungere effektivt; hvis den midlertidige beskyttelse snart bortfalder, ville alle de personer, der har fået midlertidig beskyttelse, ansøge om international beskyttelse på én gang.
(8) Eftersom det store antal fordrevne personer i Unionen, der nyder midlertidig beskyttelse, sandsynligvis ikke vil falde, så længe krigen i Ukraine fortsætter, er det nødvendigt at forlænge den midlertidige beskyttelse for at afhjælpe situationen for personer, der i øjeblikket nyder midlertidig beskyttelse i Unionen, eller som vil have behov for en sådan beskyttelse pr. 5. marts 2025. Midlertidig beskyttelse giver øjeblikkelig beskyttelse og adgang til et harmoniseret sæt rettigheder, samtidig med at formaliteterne reduceres til et minimum i en situation med massetilstrømning til Unionen. En forlængelse af den midlertidige beskyttelse vil også bidrage til at sikre, at medlemsstaternes asylsystemer ikke overbelastes af den betydelige stigning i antallet af ansøgninger om international beskyttelse, der kan indgives af personer, som nyder midlertidig beskyttelse indtil den 4. marts 2025, hvis den midlertidige beskyttelse bortfalder på dette tidspunkt, eller personer, der flygter fra krigen i Ukraine, og som ankommer til Unionen efter denne dato eller før den 4. marts 2026.
(9) Eftersom der fortsat er grund til at yde midlertidig beskyttelse, bør den midlertidige beskyttelse for de kategorier af fordrevne personer, der er omhandlet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, derfor forlænges indtil den 4. marts 2026.
(10) Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(11) Irland er bundet af direktiv 2001/55/EF og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse.
(12) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den midlertidige beskyttelse af personer, der er blevet fordrevet fra Ukraine, jf. artikel 2 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, og som er forlænget ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2409, forlænges med yderligere ét år indtil den 4. marts 2026.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand