Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2024/190 af 15. december 2023 om ændring af afgørelse (EU) 2016/948 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (ECB/2023/38)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/190@2023-12-15/da
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 3.1, første led, samt artikel 18.1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Styrelsesrådet vedtog den 9. september 2022 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1613 (ECB/2022/29), som ændrede Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16). Afgørelse (EU) 2022/1613 (ECB/2022/29) indeholdt bestemmelser om indarbejdelsen af klimahensyn i benchmarkfordelingen for opkøb af virksomhedsobligationer under programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP) og det midlertidige opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), navnlig med henblik på at forvalte Eurosystemets eksponering for klimarelaterede finansielle risici i overensstemmelse med en metode, der er godkendt af Styrelsesrådet.
(2) Klimahensyn blev i henhold til afgørelse (EU) 2022/1613 (ECB/2022/29) indarbejdet ved at vægte benchmarket i retning af udstedere med bedre klimapræstationer, dvs. at andelen af aktiver på Eurosystemets balance udstedt af virksomheder med bedre klimapræstationer blev øget i forhold til virksomheder med dårligere klimaresultater. Som anført i betragtning 1 til afgørelse 2022/1613/EU (ECB/2022/29) bør udstedernes klimapræstation måles i forhold til deres drivhusgasemissioner, ambitionsniveauet for deres CO2-reduktionsmål og deres klimarelaterede oplysninger.
(3) Den 19. september 2022 offentliggjorde Den Europæiske Centralbank (ECB) på sit websted yderligere oplysninger om indarbejdelsen af klimahensyn i forbindelse med opkøb af virksomhedsobligationer, som forklarede de vigtigste elementer i den måde, hvorpå udstedernes klimapræstationer ville blive vurderet, herunder metoden til fastsættelse af udstedernes klimaresultater.
(4) Den 23. marts 2023 offentliggjorde ECB en rapport med titlen Climate-related financial disclosures of the Eurosystem’s corporate sector holdings for monetary policy purposes. Ud over at beskrive Eurosystemets fremskridt med hensyn til at forvalte og afbøde de finansielle risici, der er forbundet med klimaændringer, indeholdt rapporten yderligere oplysninger om metoden til udregning af klimaresultater og fremgangsmåden hvad angår vægtning, der blev anvendt efter ikrafttrædelsen af afgørelse (EU) 2022/1613 (ECB/2022/29).
(5) Den 5. oktober 2023 besluttede Styrelsesrådet efter den første regelmæssige gennemgang af metoden til udregning af klimaresultater, at eksisterende offentlige oplysninger om metoden til udregning af klimaresultater bør fastsættes på konsolideret vis og offentliggøres som en del af afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16). Denne øvelse gennemføres med henblik på at forbedre retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden med hensyn til metoden til udregning af klimaresultater og fremgangsmåden hvad angår vægtning.
(6) Afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1 Ændringer
Afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) ændres som følger:
1. Artikel 4a affattes således:
Artikel 1 Ændringer
1.
Artikel 4a Inddragelse af klimahensyn i benchmarkfordelingen
1. Den benchmarkfordeling, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, skal tage hensyn til klimahensyn, navnlig med henblik på at forvalte Eurosystemets eksponering for klimarelaterede finansielle risici, i overensstemmelse med den metode, der er godkendt af Styrelsesrådet, herunder de elementer, der er fastsat i bilaget.
2. Styrelsesrådet kan, når det finder det nødvendigt, revidere den i stk. 1 omhandlede metode, navnlig for at tage hensyn til klimarelaterede finansielle risici og fremskridt i risikovurderingskapaciteten.
Artikel 1 Ændringer
2. Teksten i bilaget til denne afgørelse er tilføjet som et bilag.
Artikel 2 Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 15. december 2023. Christine Lagarde Formand for ECB
ANNEX
BILAG
Følgende bilag tilføjes til afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16):
Bilag METODE TIL UDREGNING AF KLIMARESULTATER OG FREMGANGSMÅDE HVAD ANGÅR VÆGTNING
1. METODE TIL UDREGNING AF KLIMARESULTATER For hver udsteder beregnes et resultat til at vurdere dennes klimapræstation (klimaresultat) baseret på tre kriterier: oplysningskriteriet, det bagudrettede kriterium og det fremadrettede kriterium i overensstemmelse med en formel, der fastsættes af Styrelsesrådet. Klimaresultatet varierer fra minimum nul til maksimum fem og fokuserer på klimarelaterede finansielle risici anslået på grundlag af a) kvaliteten af udstederens oplysninger, b) udstedernes seneste emissionsintensitet og c) udstederens klimarelaterede mål. Jo højere resultatet er, desto bedre er den vurderede klimapræstation.
1.
1.1. Oplysningskriterium Under oplysningskriteriet vurderes kvaliteten af udstedernes oplysninger med hensyn til deres drivhusgasemissioner inden for anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2 som omhandlet i drivhusgasprotokollen (Greenhouse Gas Protocol) i overensstemmelse med en formel, som fastsættes af Styrelsesrådet. Oplysningskriteriet belønner udstedere med oplysninger af høj kvalitet. Udstedere får et bedre resultat under dette kriterium, når deres oplysninger er blevet kontrolleret af en tredjepart. Udstedere får det laveste resultat, hvis de ikke har nogen selvrapporterede emissionsdata.
1.2. Det bagrudrettede kriterium Under det bagudrettede kriterium vurderes niveauet for udstedernes tidligere drivhusgasemissioner både med hensyn til emissionsintensiteten og dekarboniseringshastigheden. Dette parameter tager højde for udstedernes drivhusgasemissionsintensitet i anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2 og sektorgennemsnittet for drivhusgasemissionsintensitet i anvendelsesområde 3. Det kombinerer en bedste i klassen- med en bedste i universet-tilgang i overensstemmelse med en metode, der er fastlagt af Styrelsesrådet. Bedste i klassen-tilgangen sammenligner virksomhederne med tilsvarende virksomheder inden for specifikke industrisektorer. Bedste i universet-tilgangen sammenligner virksomheder på tværs af hele virksomhedsuniverset med hensyn til både deres emissionsintensitet og dekarboniseringshastigheden.
1.3. Det fremadrettede kriterium Under det fremadrettede kriterium vurderes den forventede udvikling i udstedernes drivhusgasemissionsintensitet. Faktorer, der fører til en højere score under dette kriterium, omfatter ambitionsniveauet og troværdigheden af udstedernes angivne mål for reduktion af drivhusgasemissionsintensiteten (navnlig hvis målet er videnskabeligt baseret og er blevet kontrolleret af en tredjepart), og observeret overholdelse af deres egne mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, som vurderet i henhold til en metode, der er fastsat af Styrelsesrådet.
2. FREMGANGSMÅDE HVAD ANGÅR VÆGTNING Opkøb af virksomhedsobligationer vægtes i retning af udstedere med højere klimaresultater i overensstemmelse med en formel, der fastsættes af Styrelsesrådet. Vægtningen betyder, at den efter markedskapitalisering vægtede andel af aktiverne i det benchmark, der ligger til grund for Eurosystemets opkøb af virksomhedsobligationer, vil blive øget for udstedere med et bedre klimaresultat i forhold til udstedere med dårligere klimaresultater. Det vægtede benchmark inkorporeres i udstederkoncerngrænserne for at sikre, at opkøb styres af det vægtede benchmark.