Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1944 af 5. juli 2024 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 for så vidt angår offentliggørelse af referencer for europæiske vurderingsdokumenter for varmeisolerende plader af mikroporøs silica og for elementer af stift polyurethanskum til fastgørelse af fastgørelsesdele til ydervægge og andre byggevarer (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-07-05fra 2024-07-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/1944@2024-07-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF, særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter anmodninger fra fabrikanter om europæiske tekniske vurderinger har organisationen af tekniske vurderingsorganer i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 305/2011 vedtaget 19 europæiske vurderingsdokumenter.

(2) De europæiske vurderingsdokumenter, der er vedtaget af de tekniske vurderingsorganer, omhandler følgende referencer vedrørende byggevarer:

varmeisolerende plade af mikroporøs silica (erstatter teknisk specifikation EAD 040057-00-1201)

elementer af stift polyurethanskum til fastgørelse af fastgørelsesdele til ydervægge

kits til ventilerede udvendige vægbeklædninger af ekspanderede glasgranulatplader, magnesiumoxidplader eller andre mineralplader med udførelse på stedet (erstatter de tekniske specifikationer EAD 090019-00-0404 og EAD 090119-00-0404)

kompositsystem med træbeton

belitisk calciumsulfoaluminat og cement på basis af calciumsulfoaluminat (erstatter teknisk specifikation EAD 150001-00-0301)

efterspændingstilslutning

åbnings- og omkredsbarrierer til oversvømmelsesbeskyttelse af en bygning eller anden struktur

sammensat gulvbelægningsmateriale til udendørs- og indendørsområder

sømløs, økologisk flydende afretning, som hovedsagelig er fremstillet af genbrugs- og bæredygtigt råmateriale

gulvbelægning med affjedring fremstillet af ethylen-propylen-dien-(monomer) og gummigranulat

byggesystem til mikropæle — kit med gevindstænger

fiberplader til ikke-strukturel indendørs anvendelse fremstillet af genanvendte cellulosefibre fra industrielle celluloserester

fiberforstærkede polymerstænger af kul, glas, basalt og aramid som forstærkning af bygningselementer

termisk buet udglødet glas og lamineret sikkerhedsglas fremstillet af termisk buet udglødet glas

indskruet plastanker til fastgørelse af eksterne termiske isolationssystemer (ETICS) på bunden af lofterne

skrueanker til brug for autoklaveret porebetonsten og letbeton

fastlimede fastgøringsanordninger og fastlimede ekspansionsfastgøringsordninger til brug i beton (erstatter teknisk specifikation EAD 330499-01-0601)

eftermonteret armeringsjerntilslutninger (rebar) med forbedrede bindingsopdelingsadfærd under statisk belastning

murværksbyggesystem med vertikale elementer.

(3) De europæiske vurderingsdokumenter, som organisationen af tekniske vurderingsorganer har vedtaget, dækker de krav, som skal opfyldes i relation til de grundlæggende krav til bygværker, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 305/2011. Referencerne for de pågældende europæiske vurderingsdokumenter bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(4) Listen over referencer for europæiske vurderingsdokumenter for byggevarer er offentliggjort i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450. Af hensyn til klarheden bør referencer for nye europæiske vurderingsdokumenter tilføjes til listen.

(5) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 bør derfor ændres.

(6) For at gøre det muligt at anvende de europæiske vurderingsdokumenter så tidligt som muligt, således at fabrikanter, der allerede er i besiddelse af en europæisk teknisk vurdering, kan bringe deres produkt i omsætning, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/450 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2024. På Kommissionens vegne For formanden Kerstin JORNA Generaldirektør Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

ANNEX

BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/450 indsættes følgende rækker i rækkefølge efter referencenumrene: 040057-01-1201 Varmeisolerende plade af mikroporøs silica (erstatter teknisk specifikation EAD 040057-00-1201) 040868-00-0404 Elementer af stift polyurethanskum til fastgørelse af fastgørelsesdele til ydervægge 090019-01-0404 Kits til ventilerede udvendige vægbeklædninger af ekspanderede glasgranulatplader, magnesiumoxidplader eller andre mineralplader med udførelse på stedet (erstatter de tekniske specifikationer EAD 090019-00-0404 og EAD 090119-00-0404) 130018-00-0303 Kompositsystem med træbeton 150001-01-0301 Belitisk calciumsulfoaluminat og cement på basis af calciumsulfoaluminat (erstatter teknisk specifikation EAD 150001-00-0301) 160031-00-0301 Efterspændingstilslutning 180002-00-0706 Åbnings- og omkredsbarrierer til oversvømmelsesbeskyttelse af en bygning eller anden struktur 190014-00-0503 Sammensat gulvbelægningsmateriale til udendørs- og indendørsområder 190022-00-0503 Sømløs, økologisk flydende afretning, som hovedsagelig er fremstillet af genbrugs- og bæredygtigt råmateriale 190026-00-0502 Gulvbelægning med affjedring fremstillet af ethylen-propylen-dien-(monomer) og gummigranulat 200077-00-0103 Byggesystem til mikropæle — kit med gevindstænger 210132-00-0504 Fiberplader til ikke-strukturel indendørs anvendelse fremstillet af genanvendte cellulosefibre fra industrielle celluloserester 260023-00-0301 Fiberforstærkede polymerstænger af kul, glas, basalt og aramid som forstærkning af bygningselementer 300008-00-0404 Termisk buet udglødet glas og lamineret sikkerhedsglas fremstillet af termisk buet udglødet glas 330196-01-0604-v01 Indskruet plastanker til fastgørelse af eksterne termiske isolationssystemer (ETICS) på bunden af lofterne 330424-00-0604 Skrueanker til brug for autoklaveret porebetonsten og letbeton 330499-02-0601 Fastlimede fastgøringsanordninger og fastlimede ekspansionsfastgøringsordninger til brug i beton (erstatter teknisk specifikation EAD 330499-01-0601) 332402-00-0601 Eftermonteret armeringsjerntilslutninger (rebar) med forbedrede bindingsopdelingsadfærd under statisk belastning 340297-00-0203 Murværksbyggesystem med vertikale elementer.

Versioner

  1. 2024-07-05