Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/2001 af 16. juli 2024 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Banque de France

GældendeVersion 2024-07-16fra 2024-07-18
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2001@2024-07-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling af 4. juni 2024 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banque de France (ECB/2024/15), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2) Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Banque de France, Mazars og KPMG S.A., udløber efter revisionen for regnskabsåret 2023. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2024 og frem.

(3) Banque de France har valgt Mazars S.A. og Deloitte & Associés S.A.S. som eksterne revisorer for regnskabsårene 2024-2029.

(4) ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Mazars S.A. og Deloitte & Associés S.A.S. udnævnes til eksterne revisorer for Banque de France for regnskabsårene 2024-2029.

(5) I forlængelse af ECB's Styrelsesråds henstilling bør Rådets afgørelse 1999/70/EF ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 4, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

4. Mazars S.A. og Deloitte & Associés S.A.S. godkendes herved som eksterne revisorer for Banque de France for regnskabsårene 2024-2029..

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2024. På Rådets vegne Varga M. Formand

Versioner

  1. 2024-07-16