Rådets afgørelse (EU) 2024/2058 af 24. juli 2024 om at undlade at udnævne efterfølgere til medlemmer af Kommissionen
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2058@2024-07-24/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 246, stk. 3,
under henvisning til forslag fra formanden for Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Efter valget til Europa-Parlamentet i 2024 fratrådte kommissær VĂLEAN og kommissær SINKEVIČIUS som medlemmer af Kommissionen med virkning fra henholdsvis den 15. og den 16. juli med henblik på at indtage de pladser i Europa-Parlamentet, hvortil de for nylig er blevet valgt.
(2) I overensstemmelse med artikel 246, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte ikke at udnævne en efterfølger til en kommissær, der er fratrådt, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.
(3) Fra den dag, hvor fratrædelsen trådte i kraft, er resten af den nuværende Kommissions tjenesteperiode på mindre end fire måneder. Det forekommer ikke nødvendigt at udnævne efterfølgere til de medlemmer af Kommissionen, der er fratrådt, for en så kort periode, når der tages hensyn til Kommissionens organisation som et kollegialt organ i henhold til artikel 17, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union.
(4) Denne afgørelse vedrører ikke Kommissionens sammensætning ved begyndelsen af sin nye tjenesteperiode i 2024 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der udnævnes ikke efterfølgere til kommissær VĂLEAN og kommissær SINKEVIČIUS, der er fratrådt som medlemmer af Kommissionen.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2024. På Rådets vegne Bóka J. Formand