Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2119 af 29. juli 2024 om visse hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Rumænien (meddelt under nummer C(2024) 5582) (Kun den rumænske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-07-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2119@2024-07-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde
    2. Artikel 2 Oprettelse af restriktionszoner
    3. Artikel 3 Foranstaltninger i restriktionszoner
    4. Artikel 4 Anvendelse
    5. Artikel 5 Adressat
  2. ANNEX
  3. BILAG A.

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven), særlig artikel 259, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Infektion med fåre- og gedepestvirus er en infektiøs sygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2) I tilfælde af et udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder med får eller geder.

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882. Navnlig er der ved artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder infektion med fåre- og gedepestvirus, og om anvendelse af visse foranstaltninger i denne zone. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne.

(4) Rumænien har underrettet Kommissionen om den nuværende situation på sit område med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus efter et udbrud af sygdommen hos opdrættede får i Baia i amtet Tulcea, som blev bekræftet den 19. juli 2024, og har i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 oprettet en restriktionszone, der omfatter en beskyttelseszone og en overvågningszone, hvor de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687, anvendes. Rumænien underrettede efterfølgende Kommissionen om yderligere fem udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus, tre af dem blev bekræftet den 22. juli 2024, og yderligere to udbrud blev bekræftet den 23. juli. To af disse yderligere udbrud skete inden for den beskyttelseszone, som den pågældende medlemsstat allerede havde oprettet omkring det første udbrud, mens de tre andre skete uden for restriktionszonen omkring det første udbrud. Desuden skete det sidste udbrud i amtet Constanţa.

(5) For at bekæmpe spredningen af sygdommen, for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt på EU-plan at afgrænse restriktionszonen for infektion med fåre- og gedepestvirus, som omfatter en beskyttelseszone og en overvågningszone samt en supplerende restriktionszone, i Rumænien.

(6) Zonernes størrelse og varigheden af de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszonerne og de supplerende restriktionszoner, bør baseres på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder den epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i den berørte medlemsstat samt risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen. Foranstaltningernes varighed bør også tage hensyn til de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr. I den nuværende situation er der en meget høj risiko for yderligere spredning af sygdommen, navnlig fordi den første angrebne virksomhed ifølge oplysningerne fra den kompetente myndighed holder over 50000 får og har specialiseret sig i at købe slagtefår til eksport eller handel inden for Unionen, mens de efterfølgende berørte virksomheder holder over 46000 dyr i alt. Desuden har sygdommen på få dage spredt sig op til15 km fra det første udbrud, og de foreliggende epidemiologiske oplysninger tyder på, at sygdommen har været til stede i området i et stykke tid, inden den blev diagnosticeret.

(7) De områder, der er afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner i Rumænien, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes.

(8) På grund af situationens alvor og hastende karakter og for straks at begrænse spredningen af sygdommen efter denne første forekomst i den pågældende medlemsstat er det nødvendigt at sikre, at der ikke foretages flytninger af dyr fra beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone til bestemmelsessteder uden for den supplerende restriktionszone, og at udelukke eventuelle undtagelser fra forbuddet mod flytning af dyr som fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687 i en vis periode for at forhindre spredning af sygdommen over lange afstande.

(9) Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af infektion med fåre- og gedepestvirus tilsiger en hurtig indsats, og da der er behov for at forhindre sygdommen i at blive spredt fra de angrebne virksomheder i Rumænien til andre dele af nævnte medlemsstat eller andre medlemsstater, bør de foranstaltninger, der fastsættes ved denne gennemførelsesafgørelse, finde anvendelse hurtigst muligt.

(10) De områder, der er afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner i Rumænien, bør derfor straks oprettes og opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes, og flytning af dyr bør begrænses.

(11) I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus bør denne afgørelse desuden finde anvendelse indtil den 30. november 2024.

(12) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

Ved denne afgørelse fastsættes på EU-plan:

a) de restriktionszoner, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, som Rumænien skal oprette efter et eller flere udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus i landet, samt en supplerende restriktionszone, jf. artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687

b) varigheden af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i beskyttelseszonerne i overensstemmelse med artikel 39 i delegeret forordning (EU) 2020/687, i overvågningszonerne i overensstemmelse med artikel 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og i den supplerende restriktionszone i overensstemmelse med artikel 21 i nævnte delegerede forordning.

Artikel 2 Oprettelse af restriktionszoner

Rumænien sikrer, at:

a) denne medlemsstats kompetente myndighed straks opretter en restriktionszone, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende restriktionszone, i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel

b) de beskyttelses- og overvågningszoner og den supplerende restriktionszone, der er omhandlet i litra a), som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget til denne afgørelse

c) de foranstaltninger, der kræves anvendt i beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone, anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3 Foranstaltninger i restriktionszoner

Flytning af får og geder fra beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner til et bestemmelsessted uden for den supplerende restriktionszone, jf. punkt B i bilaget til denne afgørelse, er forbudt indtil de datoer, der er opført for hver zone i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4 Anvendelse

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 30. november 2024.

Artikel 5 Adressat

Denne afgørelse er rettet til Rumænien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2024. På Kommissionens vegne Stella Kyriakides Medlem af Kommissionen

ANNEX

BILAG A.

Beskyttelses- og overvågningszoner omkring det bekræftede udbrud Den regionale enhed og udbruddets ADIS-referencenummer Områder afgrænset som beskyttelses- overvågningszoner, del af restriktionszonen i Rumænien, jf. artikel 1 Anvendelsen ophører (dato) Amtet Tulcea RO-PPR-2024-00001 RO-PPR-2024-00002 RO-PPR-2024-00003 RO-PPR-2024-00004 RO-PPR-2024-00005 Beskyttelseszone: The following communes: 26.8.2024 Overvågningszone: The following communes: 4.9.2024 Overvågningszone: The following communes: 27.8.2024 – 4.9.2024 Amtet Constanța RO-PPR-2024-00006 Beskyttelseszone: The following communes: 26.8.2024 Overvågningszone: The following communes: 4.9.2024 Overvågningszone: The following communes: 27.8.2024 – 4.9.2024

Babadag

Baia

Beidaud

Casimcea

Ceamurlia de Jos

Ciucurova

Frecăței

Izvoarele

Jurilovca

Mihai Bravu

Mihail Kogălniceanu

Nabant

Sarichioi

Slava Cercheză

Stejaru

Topolog

Valea Nucarilor

Beștepe

Cerna

Dăeni

Dorobantu

Hamcearca

Horia

Isaccea

Mahmudia

Murighiol

Niculitel

Nufăru

Ostrov

Peceneaga

Somova

Tulcea

Valea Teilor

Babadag

Baia

Beidaud

Casimcea

Ceamurlia de Jos

Ciucurova

Frecăței

Izvoarele

Jurilovca

Mihai Bravu

Mihail Kogălniceanu

Nabant

Sarichioi

Slava Cercheză

Stejaru

Topolog

Valea Nucarilor

Cogealac

Corbu

Fântânele

Grădina

Istria

Mihai Viteazu

Săcele

Gârliciu

Lumina

Mihail Kogălniceanu

Năvodari

Pantelimon

Saraiu

Târgușor

Vulturu

Cogealac

Corbu

Fântânele

Grădina

Istria

Mihai Viteazu

Săcele

B.

Supplerende restriktionszoner Regional enhed Områder, der indgår i den supplerende restriktionszone oprettet i Rumænien, jf. artikel 1 Anvendelsen ophører (dato) Amtet Tulcea The entire county of Tulcea, excluding the areas included in any protection or surveillance zone. 4.9.2024 The entire county of Tulcea 5.9.2024 – 4.10.2024 Amtet Constanța The following communes: excluding the areas included in any protection or surveillance zone. 4.9.2024 The following communes: 5.9.2024 – 4.10.2024 Amtet Brăila The following communes: 4.10.2024

Castelu

Ciobanu

Constanta

Crucea

Cuza Vodă

Ghindărești

Hârșova

Horia

Nicolae Balcescu

Ovidiu

Poarta Albă

Siliștea

Topalu

Tortoman

Castelu

Ciobanu

Constanta

Crucea

Cuza Vodă

Ghindărești

Hârsova

Horia

Nicolae Bălcescu

Ovidiu

Poarta Albă

Siliștea

Topalu

Tortoman

Frecăței

Măarașu

Versioner

  1. 2024-07-29