Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2164 af 11. juli 2024 om mindstekravene til de data vedrørende udlejningskøretøjer, som skal indføres i de nationale elektroniske registre over vejtransportvirksomheder (meddelt under nummer C(2024) 4665) (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2164@2024-07-11/da
Indhold
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej, særlig artikel 3a, stk. 8, og
efter høring af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 5b, stk. 1 i direktiv 2006/1/EF, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 3a, stk. 1, i direktiv 2006/1/EF skal data om udlejningskøretøjer uden fører, som anvendes af virksomheder, der udfører godstransport ad landevej for fremmed regning, opføres i det nationale elektroniske register, der er omhandlet i artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (de nationale elektroniske registre).
(2) I henhold til artikel 3a, stk. 3, i direktiv 2006/1/EF skal medlemsstaterne anvende det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU) til at udveksle oplysninger om udlejningskøretøjer uden fører. Med henblik på en gnidningsløs udveksling af disse oplysninger skal der fastsættes mindstekrav til de data, der skal indføres i det nationale elektroniske register.
(3) Kommissionens afgørelse 2009/992/EU fastsætter mindstekravene til de data, der skal indføres i det nationale elektroniske register over vejtransportvirksomheder. For at lette sammenkoblingen af nationale registre, også for så vidt angår data vedrørende udlejningskøretøjer uden fører, bør yderligere data vedrørende udlejningskøretøjer uden fører medtages i de nationale elektroniske registre —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mindstekravene til de data vedrørende udlejningskøretøjer uden fører, som skal indføres i de nationale elektroniske registre, er følgende: Datakategori Datafelt Nærmere beskrivelse af datafeltets indhold Antal tegn Tilladelse Køretøjets registreringsnummer Fritekst, alfanumerisk 1-15 Køretøjets indregistreringsland 2-bogstavers landekode ifølge ISO 3166-1 alpha 2 2
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2024. På Kommissionens vegne Adina-Ioana Vălean Medlem af Kommissionen