Rådets afgørelse (EU) 2024/2193 af 8. december 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet til vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2024
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2193@2023-12-08/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 og artikel 100, stk. 2, i TEUF. sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (transportfællesskabstraktaten) blev godkendt på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2019/392 og trådte i kraft den 1. maj 2019.
(2) I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 skal Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet (Styringsudvalget) hvert år vedtage transportfællesskabets budget. I henhold til transportfællesskabstraktatens artikel 35 har Styringsudvalget ligeledes beføjelse til at vedtage afgørelser om den nærmere procedure for gennemførelse af budgettet.
(3) Styringsudvalget skal på sit sidste møde i 2023 vedtage en afgørelse om transportfællesskabets budget for 2024.
(4) Det budget, der foreslås for Transportfællesskabet for 2024, er nødvendigt for, at transportfællesskabets organer kan fungere korrekt. Det dækker udgifter til menneskelige ressourcer, rejser, IT-udstyr og -software samt driftsudgifter såsom undersøgelser, kapacitetsopbygning, teknisk bistand og afholdelse af konferencer og møder.
(5) Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Regionale Styringsudvalg til afgørelsen om vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2024, da nævnte afgørelse er nødvendig for, at transportfællesskabets permanente sekretariat og organer kan fungere tilfredsstillende, og vil være bindende for Unionen.
(6) Den holdning, som Unionen skal indtage i Styringsudvalget, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Regionale Styringsudvalg for transportfællesskabet (Styringsudvalget) til vedtagelsen af transportfællesskabets budget for 2024, baseres på det udkast til Styringsudvalgets afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2023. På Rådets vegne N. Calviño Santamaría Formand
UDKAST til AFGØRELSE nr. 2023/…TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET den … om vedtagelse af transportfællesskabets budget for 2024
DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 24, stk. 1, og artikel 35 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Transportfællesskabets budget for 2024, der er knyttet til denne afgørelse, vedtages herved.
Udfærdiget i …, den … 2023. På Det Regionale Styringsudvalgs vegne Formand
ANNEX
BILAG 1.1.1.1.2.1.3.1.4.1.5.2.2.1.3.3.1.4.4.1.5.5.1.6.6.1. TRANSPORTFÆLLESSKABETS BUDGET FOR 2024
Budgetpost Beløb (i EUR) Det permanente sekretariat Menneskelige ressourcer 1442670 Rejseudgifter 138836 Kontorudgifter, udstyr og software 48020 Andre omkostninger og tjenesteydelser, herunder: 799857 Undersøgelser, teknisk bistand til støtte for gennemførelsen af gældende EU-ret og EU's handlingsplaner 370000 Ministerrådet Udgifter til møder og konferencer 15000 Det regionale styringsudvalg Udgifter til møder og konferencer 12353 Tekniske udvalg Udgifter til møder og konferencer 218084 Det sociale forum Udgifter til møder og konferencer 9808 Budgetudvalget Udgifter til møder og konferencer 5286 Subtotal (ekskl. budgetreserven) 3059914 Budgetreserve (ca. 2 %) 61286 Tilsammen 3121200 EU-bidrag (80 % af de samlede midler) 2496960 De sydøsteuropæiske parters bidrag (20 % af de samlede midler: Fordelingen pr. land er angivet i bilag V til transportfællesskabstraktaten) 624240 Fremførsler fra 2023 (skøn) Undersøgelser, teknisk bistand til støtte for gennemførelsen af gældende EU-ret og EU's handlingsplaner 510000
Outsourcede tjenesteydelser og andre tjenesteydelser (revision, synlighed, uddannelse af personalet, bankomkostninger)
Kapacitetsopbygning
Udgifter til møder og konferencer
Udgifter til IT og kommunikation
Udgifter til ansættelser