Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2210 af 5. september 2024 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 ved at ajourføre det flerårige program for kontrol for perioden 2021-2025 og om fastlæggelse af programmet for Kommissionens kontrol for 2025 i medlemsstaterne for at verificere anvendelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2210@2024-09-05/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol), særlig artikel 118, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ansvaret for at håndhæve EU-lovgivningen for agrofødevarekæden ligger hos medlemsstaterne, hvis kompetente myndigheder gennem tilrettelæggelse af offentlig kontrol overvåger og verificerer, at relevante EU-krav reelt opfyldes og håndhæves. Parallelt med denne overvågning og verifikation skal Kommissionens eksperter i henhold til artikel 116 i forordning (EU) 2017/625 gennemføre kontrol, herunder audit, i medlemsstaterne for at verificere anvendelsen af EU-lovgivningen. Kommissionens kontrol bør gennemføres inden for fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, plantebeskyttelsesmidler og verificere, at de nationale kontrolsystemer og de kompetente myndigheder, der anvender dem, fungerer, idet der tages hensyn til synergier med kontrolordninger under den fælles landbrugspolitik.
(2) Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 blev der i kapitel 1-10 i bilaget hertil fastlagt et flerårigt program for kontrol, som skal foretages af Kommissionens eksperter i medlemsstaterne for at verificere anvendelsen af EU-lovgivningen om agrofødevarekæden for perioden 2021-2025, som er tilpasset Kommissionens mandatperiode og afspejler dens prioriteter.
(3) I overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143, som finder anvendelse fra den 13. maj 2024, finder artikel 118 i forordning (EU) 2017/625 ikke anvendelse på kontrol, herunder audit, af geografiske betegnelser. Henvisningen til geografiske betegnelser i kapitel 7 i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 bør derfor udgå.
(4) I overensstemmelse med artikel 118, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/625 skal kapitel 11 i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 om fastsættelse af programmet for Kommissionens kontrol for det følgende år meddeles medlemsstaterne ved udgangen af hvert år. Kapitel 11 bør ajourføres for at afspejle det program for Kommissionens kontrol, der er planlagt for 2025.
(5) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 bør derfor ændres.
(6) Da en del af denne ændring vedrører det årlige program for kontrol for 2025, som finder anvendelse fra den 1. januar 2025, bør anvendelsesdatoen for den pågældende del af ændringen udskydes, så den falder sammen med denne dato —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Nr. 1) og 3) i bilaget anvendes fra den 1. januar 2025.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. september 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG
I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1550 foretages følgende ændringer:
1) I sjette afsnit affattes andet punktum således: I kapitel 11 fastsættes kontrolprogrammet for 2025.
2) I kapitel 7 Fødevarekvalitet udgår anden række i tabellen svarende til rækken Geografiske betegnelser.
3) Kapitel 11 affattes således:
3)
11. Program for kontrol for 2025 Område Prioriteret område Fokus i 2025 Fødevarer og fødevaresikkerhed Animalske fødevarer Sikkerhed ved kød af pattedyr og fugle og produkter heraf Sikkerhed ved mælk og produkter heraf Sikkerhed ved fiskevarer Fødevarer af ikkeanimalsk oprindelse Mikrobiologisk sikkerhed Restkoncentrationer i levende dyr og animalske fødevarer Kemisk sikkerhed — restkoncentrationer Foder og fodersikkerhed Fodersikkerhed Foderstofhygiejne Foderlægemidler Animalske biprodukter og afledte produkter Dyresundhed Kategori A-sygdomme i henhold til forordning (EU) 2016/429 Afrikansk svinepest Højpatogen aviær influenza Kategori B- og C-sygdomme i henhold til forordning (EU) 2016/429 Overvågningssystem for kategori B- og C-sygdomme Beredskab og forebyggelse Beredskabsplanlægning omfattet af audit af afrikansk svinepest og højpatogen aviær influenza Højpatogen aviær influenza (One Health) Pandemiske overførselsveje (One Health) Dyrevelfærd Slagtning Drøvtyggere og fjerkræ Transport Dyretransportfartøjer Plantesundhed Udbrud af planteskadegørere Udbrud af planteskadegørere, der udgør en væsentlig trussel Beredskab og forebyggelse Plantesundhedsundersøgelsesprogrammer Beredskabsplanlægning Plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig anvendelse af pesticider Plantebeskyttelsesmidler Kemisk sikkerhed (godkendelse, markedsføring og anvendelse af pesticider) Bæredygtig anvendelse af pesticider Fødevarekvalitet Økologisk landbrug Økologisk landbrug Indførsel til Unionen af dyr og varer fra tredjelande Offentlig kontrol af dyr og varer Dyr og varer Antimikrobiel resistens Overvågning af antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier Antimikrobiel resistens hos zoonotiske og kommensale bakterier Generelle aspekter i agrofødevarekæden Opfølgning på auditanbefalinger Generel og sektorbestemt opfølgning på auditanbefalinger Genetisk modificerede organismer Genetisk modificerede organismer Nødsituationer, nye problemer og ny udvikling Nødsituationer, nye problemer og ny udvikling