Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/2581 af 23. september 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det Partnerskabsudvalg, der er nedsat ved den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen

GældendeVersion 2024-09-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2581@2024-09-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (aftalen) har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. juni 2018 og trådte i kraft den 1. marts 2021.

(2) I henhold til aftalens artikel 319, stk. 3, og artikel 335, stk. 2, skal Partnerskabsudvalget på sit første møde efter aftalens ikrafttræden træffe afgørelse om mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen for tvistbilæggelsesprocedurerne i henhold til aftalens afsnit VI, kapitel 13.

(3) Der er ikke truffet afgørelse om vedtagelse af mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen siden Partnerskabsudvalgets første møde den 25. september 2018.

(4) Parterne har udarbejdet et revideret udkast til mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen, som skal vedtages af Partnerskabsudvalget.

(5) Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsudvalget til vedtagelsen af mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen.

(6) Den holdning, som Unionen skal indtage i Partnerskabsudvalget, bør derfor baseres på det udkast til Partnerskabsudvalgets til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse. Mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen vil supplere aftalen og bør offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsudvalget nedsat ved den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af mæglingsmekanismen, forretningsordenen og adfærdskodeksen, baseres på det udkast til Partnerskabsudvalgets afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse. Mindre tekniske ændringer af udkastet til Partnerskabsudvalgets afgørelse kan vedtages af repræsentanterne for Unionen i Partnerskabsudvalget uden yderligere afgørelse truffet af Rådet.

Artikel 2

Efter vedtagelsen offentliggøres Partnerskabsudvalgets afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2024. På Rådets vegne Feldman Z. Formand

Versioner

  1. 2024-09-23