Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2599 af 4. oktober 2024 om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 for så vidt angår de harmoniserede standarder for personligt faldsikringsudstyr, åndedrætsværn med turboenhed, fodtøj, elektrisk isolerende hjelme og øjen- og ansigtsbeskyttelse til erhvervsmæssig brug, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-10-04fra 2024-10-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2599@2024-10-04/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG I
  4. BILAG II

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF, særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 formodes personlige værnemidler, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til nævnte forordning, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2) Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at revidere og færdiggøre arbejdet med harmoniserede standarder til støtte for forordning (EU) 2016/425 for at sikre, at de fortsat afspejler det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau med henblik på at opfylde de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, der er fastsat i bilag II til nævnte forordning.

(3) Gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 er blevet ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2024) 2750 for at tilpasse anvendelsesområdet for anmodningen ved at tilføje og fjerne visse standarder for at tage hensyn til den seneste tekniske og videnskabelige udvikling samt den seneste udvikling inden for standardiseringsaktiviteter på internationalt og europæisk plan og for at forlænge fristen for standardiseringsaktiviteter i forbindelse med visse standarder og udkast til standarder, da arbejdet med nogle af dem ikke kunne afsluttes inden for de frister, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924.

(4) På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 reviderede Cenelec standard EN 50365:2002, hvis reference ikke tidligere er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 50365:2023 om elektrisk isolerende hjelme til brug på lav- og mellemspændingsinstallationer.

(5) På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 reviderede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941: EN 360:2002 om faldblokke med automatisk tilbagetrækning af line, EN 564:2014 om tilbehør til bjergbestigningsudstyr, EN 12841:2006 om anordninger til regulering af reb, EN 12941:1998 som ændret ved EN 12941:1998/A1:2003 og EN 12941:1998/A2:2008 om krav, prøvning og mærkning af filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) samt stive hætter eller hætter, EN 12942:1998 som ændret ved EN 12942:1998/A1:2002 og EN 12942:1998/A2: 2008 om krav, prøvning og mærkning af turbofilterudstyr med helmaske, halvmaske eller kvartmaske, EN 14058:2017 om beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser, EN ISO 20345:2022 om sikkerhedsfodtøj, EN ISO 20346:2014 om beskyttelsesfodtøj og EN ISO 20347:2012 om arbejdsfodtøj.

(6) Som følge heraf vedtog CEN følgende standarder: EN 360:2023, EN 564:2023, EN 12841:2024, EN 12941:2023, EN 12942:2023, EN 14058:2017+A1:2023, ændringen EN ISO 20345:2022/A1:2024, EN ISO 20346:2022 som ændret ved EN ISO 20346:2022/A1:2024 og EN ISO 20347:2022 som ændret ved EN ISO 20347:2022/A1:2024.

(7) Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt standarderne og ændringerne heraf er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924.

(8) Følgende harmoniserede standarder og ændringerne heraf opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i forordning (EU) 2016/425: EN 360:2023, EN 564:2023, EN 12841:2024, EN 12941:2023, EN 12942:2023, EN 14058:2017+A1:2023, ændringen EN ISO 20345:2022/A1:2024, EN ISO 20346:2022 som ændret ved EN ISO 20346:2022/A1:2024 og EN ISO 20347:2022 som ændret ved EN ISO 20347:2022/A1:2024 og EN 50365:2023. Referencerne for de nævnte harmoniserede standarder samt ændringerne heraf bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(9) I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der medfører en formodning om overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2016/425, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder og ændringerne hertil opføres i nævnte bilag.

(10) Det er nødvendigt at tilbagetrække referencen for de harmoniserede standarder EN 360:2002, EN 564:2014, EN 12841:2006, EN 12941:1998 som ændret ved EN 12941:1998/A1: 2003 og EN 12941:1998/A2: 2008, EN 12942:1998 som ændret ved EN 12942:1998/A1:2002 og EN 12942:1998/A2:2008, EN 14058:2017, EN ISO 20345:2022, EN ISO 20346:2014 og EN ISO 20347:2012 fra Den Europæiske Unions Tidende, eftersom disse standarder er blevet revideret. De pågældende referencer bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941.

(11) For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de reviderede standarder er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for de harmoniserede standarder EN 360:2002, EN 564: 2014, EN 12841:2006, EN 12941:1998 som ændret ved EN 12941:1998/A1:2003 og EN 12941:1998/A2:2008, EN 12942:1998 EN 14058: 2017, EN ISO 20345:2022, EN ISO 20346:2014 og EN ISO 20347:2012.

(12) De harmoniserede standarder EN 166:2001, EN 169:2002, EN 170: 2002, EN 172:1994 som ændret ved EN 172:1994/A1:2000 og EN 172:1994/A2: 2001 og EN 379:2003+A1: 2009 om øjenværn er blevet revideret af CEN, og referencerne herfor er blevet opført i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 med den 11. november 2024 som tilbagetrækningsdato. De nye standarder, som dækker en bred vifte af produkter til øjen- og ansigtsbeskyttelse til erhvervsmæssig brug, ajourførte prøvemetoderne i de tidligere standarder, øgede antallet af testkonfigurationer for et enkelt produkt ved at indføre nye hovedformer, indførte nye krav til mærkning af produkter og nye tekniske krav såsom modstandsdygtighed over for strålingsvarme, stor massepåvirkning, kemikalier, elektrostatiske egenskaber osv. Fabrikanterne har derfor brug for mere tid til at tilpasse deres produktion, så de kan overholde de nye standarder. De bemyndigede organer og prøvningslaboratorierne skal desuden tilpasse prøvemetoderne. Datoen for tilbagetrækning af de harmoniserede standarder EN 166:2001, EN 169:2002, EN 170:2002, EN 172:1994 som ændret ved EN 172:1994/A1:2000 og EN 172:1994/A2:2001 og EN 379:2003+A1:2009 bør derfor udskydes med yderligere et år. Selv om de reviderede standarder medfører betydelige ændringer af nogle af de gældende væsentlige krav, forventes denne udskydelse ikke at have en skadelig indvirkning på sikkerhedsniveauerne for de pågældende produkter, da de reviderede standarder hovedsagelig forbedrer prøveprocedurerne. Rækkerne i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 vedrørende de harmoniserede standarder EN 166:2001, EN 169:2002, EN 170:2002, EN 172:1994 som ændret ved EN 172:1994/A1:2000 og EN 172:1994/A2:2001 og EN 379:2003+A1:2009 bør derfor erstattes.

(13) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 bør derfor ændres.

(14) Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 foretages følgende ændringer:

1) Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende afgørelse.

2) Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Nr. 1) i bilag I finder anvendelse fra den 8. april 2026, og nr. 2) i bilag I finder anvendelse fra den 8. oktober 2026.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 foretages følgende ændringer:

1) Række 35, 54, 108, 139, 182, 183 og 184 udgår.

2) Række 109 og 110 udgår.

3) Følgende rækker indsættes i nummerrækkefølgen: 35a. EN 360:2023 Personligt faldsikringsudstyr — Faldblokke med automatisk tilbagetrækning af line 54a. EN 564:2023 Bjergbestigningsudstyr — Rebsnor — Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder 108a. EN 12841:2024 Personligt faldsikringsudstyr — Rebadgangssystem — Anordning til regulering af reb 109a. EN 12941:2023 Åndedrætsværn — Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed med ikke-tætsluttende hoveddel — Krav, prøvning, mærkning 110a. EN 12942:2023 Åndedrætsværn — Turbofilterudstyr med helmaske, halvmaske eller kvartmaske — Krav, prøvning, mærkning 139a. EN 14058:2017+A1:2023 Beskyttelsesbeklædning — Beklædning til beskyttelse mod kolde omgivelser 182a. EN ISO 20345:2022 Personlige værnemidler — Sikkerhedsfodtøj (ISO 20345:2021) EN ISO 20345:2022/A1:2024 183a. EN ISO 20346:2022 Personlige værnemidler — Beskyttelsesfodtøj (ISO 20346:2021) EN ISO 20346:2022/A1:2024 184a. EN ISO 20347:2022 Personlige værnemidler — Arbejdsfodtøj (ISO 20347:2021) EN ISO 20347:2022/A1:2024.

4) Følgende række tilføjes: 189.I EN 50365:2023 Arbejde under spænding — Elektrisk isolerende hjelme til brug på lav- og middelspændingsinstallationer.

BILAG II

Række 2, 3, 4, 5 og 16 i bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 affattes således: 2 EN 166:2001 Øjenværn — Almene krav 11.11.2025 3 EN 169:2002 Øjenværn — Filtre til svejsning og beslægtede processer — Transmissionskrav og anbefalet anvendelse 11.11.2025 4 EN 170:2002 Øjenværn — Ultraviolette filtre — Transmissionsegenskaber og anbefalet anvendelse 11.11.2025 5 EN 172:1994 Øjenværn — Solbeskyttelsesfiltre for erhvervsmæssig brug EN 172:1994/A1:2000 EN 172:1994/A2:2001 11.11.2025 16 EN 1731:2006 Øjenværn – Øjen- og ansigtsbeskyttelse af nettypen 11.11.2025.

Versioner

  1. 2024-10-04