Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2024/2641 af 1. oktober 2024 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2024/1014 (EUNAVFOR MED IRINI/5/2024)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2641@2024-10-01/da
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/472 af 31. marts 2020 om Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI), særlig artikel 8, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 31. marts 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/472, der opretter og iværksætter Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI).
(2) Rådet har i henhold til artikel 8, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2020/472 bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI.
(3) Den 26. marts 2024 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2024/1014 om udnævnelse af kontreadmiral Armando Paolo SIMI til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI fra den 5. april 2024.
(4) Den 6. september 2024 indstillede de græske militære myndigheder, at flotilleadmiral Prokopios CHARITOS udnævnes til efterfølger for kontreadmiral Armando Paolo SIMI som øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI fra den 4. oktober 2024. Den 10. september 2024 gav den øverstbefalende fra EU-operationen sin støtte til denne foreslåede udnævnelse.
(5) Den 13. september 2024 gav EU's Militærkomité sin støtte til de græske militære myndigheders indstilling og nåede til enighed om, at flotilleadmiral Prokopios CHARITOS udnævnes til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI fra den 4. oktober 2024.
(6) Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af flotilleadmiral Prokopios CHARITOS til øverstbefalende for EU-styrken for EUNAVFOR MED IRINI.
(7) Afgørelse (FUSP) 2024/1014 bør ophæves —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Flotilleadmiral Prokopios CHARITOS udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) fra den 4. oktober 2024.
Artikel 2
Afgørelse (FUSP) 2024/1014 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 4. oktober 2024
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2024. På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne D. Pronk Formand