Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2665 af 8. oktober 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1720 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua

GældendeVersion 2024-10-08fra 2024-10-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2665@2024-10-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 14. oktober 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/1720 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Nicaragua.

(2) Afgørelse (FUSP) 2019/1720 finder anvendelse indtil den 15. oktober 2024. På grundlag af en gennemgang af nævnte afgørelse bør de deri fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 15. oktober 2025, og begrundelsen for to fysiske personer og én enhed, der er opført på listen i bilaget dertil, bør ajourføres.

(3) Afgørelse (FUSP) 2019/1720 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2019/1720 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 9 ændres datoen 15. oktober 2024 til 15. oktober 2025.

2) Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2024. På Rådets vegne Varga M. Formand

ANNEX

BILAG

I bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/1720 foretages følgende ændringer:

1) Under overskriften A. Fysiske personer, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1 affattes punkt 5 og 12 således: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse 5. Luís PÉREZ OLIVAS Fødselsdato: 8.1.1956 Køn: mand Chef for politistationen i distrikt tre i Managua siden 2023. Tidligere generalkommissær og hovedansvarlig for retshjælpen (DAEJ) i fængslet El Chipote. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse, mishandling af tilbageholdte og andre former for nedværdigende behandling. 4.5.2020 12. Alba Luz RAMOS VANEGAS Fødselsdato: 3.6.1949 Køn: kvinde Nationalitet: nicaraguansk Pasnummer: A0009864 (Nicaragua) Tidligere præsident for Nicaraguas højesteret. Ansvarlig for instrumentalisering af retsvæsenet til fordel for Ortegaregimets interesser gennem selektiv kriminalisering af oppositionsaktiviteter, opretholdelse af mønstret med krænkelser af retten til retfærdig rettergang, vilkårlige anholdelser og udelukkelse af politiske partier og oppositionskandidater. Hun er dermed ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition og for alvorlig undergravning af retsstaten i Nicaragua. 2.8.2021.

2) Under overskriften B. Juridiske personer, enheder og organer, jf. artikel 2, stk. 1 affattes punkt 2 således: Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Dato for opførelse 2. Det øverste valgråd Consejo Supremo Electoral Adresse: Pista Juan Pablo II, Managua 14005, Nicaragua Websted: https://www.cse.gob.ni/ E-mail: info@cse.gob.ni Det øverste valgråd er det organ, der er ansvarligt for forberedelsen, afholdelsen og certificeringen af parlamentsvalget den 7. november 2021, som på grund af dets mangel på gennemsigtighed, ægte opposition og demokratisk debat har undergravet demokratiske institutioner og processer. Det øverste valgråd fratog oppositionen muligheden for at stille op til frie valg og sikrede, at valget kunne afholdes under ikkedemokratiske forhold. Den 3. oktober 2023 annullerede det øverste valgråd den retlige status for Yatama, det vigtigste politiske parti for oprindelige folk i Nicaragua, så det ikke kunne deltage i valget i marts 2024 i to selvstyrende regioner i landet (Costa Caribe og Costa Caribe Norte). Det øverste valgråd er dermed ansvarligt for undertrykkelse af den demokratiske opposition og for undergravning af demokratiet og retsstaten i Nicaragua. 10.1.2022.

Versioner

  1. 2024-10-08