Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2680 af 8. oktober 2024 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1778 om at give Tyskland tilladelse til fortsat at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2680@2024-10-08/da
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Det fremgår af artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, at det som hovedregel påhviler en afgiftspligtig person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, at betale merværdiafgiften (momsen) til afgiftsmyndighederne.
(2) Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1778 fik Tyskland tilladelse til indtil den 31. december 2024 at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, med henblik på at udpege den afgiftspligtige person, der modtager overførsler af emissionskvoter i henhold til lov om handel med brændstofemissionskvoter (BEHG), som betalingspligtig for momsen (den særlige foranstaltning).
(3) Ved brev registreret i Kommissionen den 19. februar 2024 anmodede Tyskland om forlængelse af den særlige foranstaltning og dermed om tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning ud over den 31. december 2024 (anmodningen).
(4) I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Tysklands anmodning ved breve af 27. marts 2024. Ved brev af 2. april 2024 meddelte Kommissionen Tyskland, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.
(5) Ifølge de oplysninger, som Tyskland har givet, har den faktiske situation, som berettigede anvendelsen af den særlige foranstaltning, ikke ændret sig. Tyskland forelagde sammen med anmodningen Kommissionen en rapport om de generelt positive erfaringer med anvendelsen af den særlige foranstaltning, der viser, at anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt i forbindelse med overførsel af emissionskvoter i henhold til BEHG har vist sig at være nyttig i praksis. Den særlige foranstaltning er et vigtigt element i bekæmpelsen af momssvig, hvis betydning forventes at vokse endnu mere i de kommende år som følge af ændrede markedsvilkår.
(6) Den særlige foranstaltning bør derfor forlænges. Forlængelsen af den særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset, således at Kommissionen kan vurdere den særlige foranstaltnings effektivitet og hensigtsmæssighed. Den særlige foranstaltning bør derfor udløbe den 31. december 2026.
(7) Såfremt Tyskland ønsker at forlænge den særlige foranstaltning ud over 2026, bør landet sammen med anmodningen om forlængelse indgive en rapport med en vurdering af den særlige foranstaltning til Kommissionen senest den 31. marts 2026. Rapporten bør indeholde en vurdering af den særlige foranstaltnings indvirkning på bekæmpelsen af momssvig og antallet af handlende og transaktioner, der berøres af denne foranstaltning.
(8) Den særlige foranstaltning får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.
(9) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1778 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 2 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1778 affattes således:
Artikel 1
Artikel 2
Denne afgørelse udløber den 31. december 2026. Enhver anmodning om forlængelse af den særlige foranstaltning, der er omhandlet i denne afgørelse, skal indgives til Kommissionen senest den 31. marts 2026 og ledsages af en rapport, der omfatter en vurdering af den særlige foranstaltning og dens indvirkning på bekæmpelsen af momssvig og antallet af erhvervsdrivende og transaktioner, der berøres af denne foranstaltning.
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2024. På Rådets vegne Varga M. Formand