Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2693 af 14. oktober 2024 om ændring af afgørelse 2010/638/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guinea

GældendeVersion 2024-10-14fra 2024-10-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2693@2024-10-14/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 25. oktober 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/638/FUSP.

(2) På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2010/638/FUSP bør de deri fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 27. oktober 2025.

(3) Afgørelse 2010/638/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2010/638/FUSP affattes således:

2. Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 27. oktober 2025. Den overvåges løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. oktober 2024. På Rådets vegne J. Borrell Fontelles Formand

Versioner

  1. 2024-10-14