Rådets afgørelse (EU) 2024/2758 af 21. oktober 2024 om beskikkelse af tre medlemmer af og fire suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Irland
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2758@2024-10-21/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,
under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning,
under henvisning til indstilling fra Irlands regering, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.
(2) Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025. Den 4. januar 2021 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2021/13 om beskikkelse af et medlem af og to suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Irland.
(3) Der er blevet tre pladser ledige som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af de nationale mandater, på grundlag af hvilke Kate FEENEY, Deirdre FORDE og Una POWER blev indstillet til beskikkelse.
(4) Der er blevet to pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget efter udløbet af de nationale mandater, på grundlag af hvilke Michael CROWE og Alison GILLILAND blev indstillet til beskikkelse.
(5) Irlands regering har indstillet følgende repræsentanter for lokale myndigheder, der er valgt til en lokal myndighed, som medlemmer af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Emma BLAIN, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin), Dan BOYLE, Councillor, Cork City Council (medlem af byrådet i Cork) og Clare COLLERAN MOLLOY, Councillor, Clare County Council (medlem af amtsrådet i Clare).
(6) Der bliver to pladser ledige som suppleant, efter at Emma BLAIN og Dan BOYLE er blevet beskikket som medlemmer af Regionsudvalget.
(7) Irlands regering har indstillet følgende repræsentanter for lokale myndigheder, der er valgt til en lokal myndighed, som suppleanter til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Mary HOADE, Councillor, Galway County Council (medlem af amtsrådet i Galway), Dermot LACEY, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin), Carolyn MOORE, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin) og Barry SAUL, Councillor, Dun Laoghaire Rathdown County Council (medlem af amtsrådet i Dun Laoghaire Rathdown) —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende repræsentanter for lokale myndigheder, der er valgt til en myndighed, beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: og
a) som medlemmer:
Emma BLAIN, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin),
Dan BOYLE, Councillor, Cork City Council (medlem af byrådet i Cork),
Clare COLLERAN MOLLOY, Councillor, Clare County Council (medlem af amtsrådet i Clare),
b) som suppleanter:
Mary HOADE, Councillor, Galway County Council (medlem af amtsrådet i Galway),
Dermot LACEY, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin),
Carolyn MOORE, Councillor, Dublin City Council (medlem af byrådet i Dublin),
Barry SAUL, Councillor, Dun Laoghaire Rathdown County Council (medlem af amtsrådet i Dun Laoghaire Rathdown).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 21. oktober 2024. På Rådets vegne Nagy I. Formand