Gelex

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2024/2772 af 9. oktober 2024 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig i forbindelse med seks naturkatastrofer i 2023

GældendeVersion 2024-10-09
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2772@2024-10-09/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, særlig artikel 9,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, særlig artikel 10,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (fonden) har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.

(2) Fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2024/765.

(3) Den 24. juli 2023 indsendte Italien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Emilia-Romagna i maj 2023.

(4) Den 20. oktober 2023 indsendte Slovenien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i august 2023.

(5) Den 19. oktober 2023 indsendte Østrig ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i august 2023.

(6) Den 20. november 2023 indsendte Grækenland ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i september 2023.

(7) Den 19. januar 2024 indsendte Italien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Toscana i oktober og november 2023.

(8) Den 24. januar 2024 indsendte Frankrig ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i november 2023.

(9) Ovennævnte ansøgninger opfylder betingelserne for at modtage et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(10) Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig.

(11) For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2024 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med naturkatastrofer:

a) et beløb på 378833540 EUR til Italien i forbindelse med oversvømmelserne i regionen Emilia-Romagna i maj 2023

b) et beløb på 428405059 EUR til Slovenien i forbindelse med oversvømmelserne i august 2023

c) et beløb på 5199245 EUR til Østrig i forbindelse med oversvømmelserne i august 2023

d) et beløb på 101528949 EUR til Grækenland i forbindelse med oversvømmelserne i september 2023

e) et beløb på 67811826 EUR til Italien i forbindelse med oversvømmelserne i regionen Toscana i oktober og november 2023

f) et beløb på 46763069 EUR til Frankrig i forbindelse med oversvømmelserne i den tidligere region Nord-Pas-de-Calais i november 2023.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 9. oktober 2024.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. oktober 2024. På Europa-Parlamentets vegne R. Metsola Formand På Rådets vegne Bóka J. Formand

Versioner

  1. 2024-10-09