Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2782 af 29. oktober 2024 om ændring af afgørelse 2010/573/FUSP om restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrienområdet i Republikken Moldova
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2782@2024-10-29/da
Indhold
Rådet for Den Europæiske Union har —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 27. september 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/573/FUSP.
(2) På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2010/573/FUSP bør de i nævnte afgørelse fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 31. oktober 2025. Rådet vil foretage en fornyet gennemgang af situationen med hensyn til de restriktive foranstaltninger efter seks måneder.
(3) Afgørelse 2010/573/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 4, stk. 2, i afgørelse 2010/573/FUSP affattes således:
2. Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. oktober 2025. Den overvåges løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. oktober 2024. På Rådets vegne Bóka J. Formand