Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2849 af 11. november 2024 om afslutning af regnskaberne for Det Forenede Kongeriges betalingsorganer for regnskabsåret 2023 vedrørende gæld som følge af udgifter finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013 (meddelt under nummer C (2024) 7758) (Kun den engelske udgave er autentisk)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2849@2024-11-11/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013, særlig artikel 104,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, særlig artikel 51, sammenholdt med artikel 138 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen),
efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 finder artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 7, stk. 3, artikel 9, 17, 21 og 34, artikel 35, stk. 4, artikel 36, 37, 38, 40-43, 51, 52, 54, 56, 59, 63, 64, 67, 68, 70-75, 77, 91-97, 99 og 100, artikel 102, stk. 2, samt artikel 110 og 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse for så vidt angår gæld som følge af udgifter finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013 for regnskabsåret 2023.
(2) I henhold til artikel 64, stk. 2, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder artikel 2, artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, 6, 7, 21-25, 27, 28 og 29, artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, 3 og 4, og artikel 31-40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse for så vidt angår gæld som følge af udgifter finansieret af EGFL i programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013 for regnskabsåret 2023.
(3) I henhold til artikel 64, andet afsnit, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder bilag II og III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse i forbindelse med artikel 32, litra f) og g), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 for regnskabsåret 2023.
(4) I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal Kommissionen afslutte regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 7, på grundlag af Det Forenede Kongeriges årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte regnskaberne, en revisionsudtalelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt certificeringsorganernes rapporter.
(5) I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 138, stk. 1, finder gældende EU-ret fortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige indtil afslutningen af de EU-programmer og -aktiviteter, der er indgået forpligtelser for i programmeringsperioden 2014-2020 eller tidligere programmeringsperioder. I henhold til artikel 58 i forordning (EU) nr. 1306/2013 er Det Forenede Kongerige forpligtet til fortsat at sikre, at de nødvendige forvaltnings- og kontrolsystemer, herunder med henblik på artikel 54 i nævnte forordning, til anerkendelse, registrering og inddrivelse af gæld i forbindelse med udgifter, der finansieres af EGFL i programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013, fungerer.
(6) I henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2021/2116 begynder regnskabsåret for landbruget den 16. oktober i år N-1 og slutter den 15. oktober i år N. Ved afslutningen af regnskaberne for regnskabsåret 2023 i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør der tages hensyn til Det Forenede Kongeriges anerkendelse, registrering og inddrivelse af gæld i perioden den 16. oktober 2022 til den 15. oktober 2023, som Det Forenede Kongerige har indberettet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128. Dette er det sidste år, hvor Det Forenede Kongerige anmeldte gæld som følge af udgifter finansieret af EGFL.
(7) Kommissionen har kontrolleret de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har forelagt, herunder at al udestående gæld som følge af udgifter finansieret af EGFL er blevet korrekt anmeldt i regnskaberne. Kommissionen har meddelt Det Forenede Kongerige resultaterne af sin kontrol sammen med de foreslåede ændringer.
(8) For Det Forenede Kongeriges betalingsorganer Department of Agriculture, Environment and Rural Affairs, The Scottish Government Rural Payments and Inspections Directorate, Welsh Government og Rural Payments Agency kan Kommissionen på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne træffe afgørelse om de fremsendte regnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.
(9) I henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende tilbagebetaling som følge af uregelmæssigheder af Det Forenede Kongerige, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol. Det Forenede Kongerige skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som det skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler Det Forenede Kongerige som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er der fastsat bestemmelser om Det Forenede Kongeriges forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 indeholder den modeltabel, som Det Forenede Kongerige skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives. Kommissionen skal på grundlag af de tabeller, som Det Forenede Kongerige har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende tilbagebetaling som følge af uregelmæssigheder, der ligger mere end henholdsvis fire eller otte år tilbage.
(10) I henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan Det Forenede Kongerige i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede afholdte og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis beslutningen er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller otte år efter, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse fuldt ud af EU-budgettet. De beløb, for hvilke Det Forenede Kongerige har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsen, og begrundelsen for beslutningen herom skal medtages i årsregnskabet i henhold til artikel 29, litra e), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014. Sådanne beløb skal derfor ikke afholdes af Det Forenede Kongerige, men skal finansieres over EU-budgettet.
(11) I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 foregriber nærværende afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser, som Kommissionen måtte vedtage i henhold til artikel 52 i nævnte forordning om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Regnskaberne for Det Forenede Kongeriges betalingsorganer, Department of Agriculture, Environment and Rural Affairs, The Scottish Government Rural Payments and Inspections Directorate, Welsh Government og Rural Payments Agency, afsluttes hermed for så vidt angår gæld i forbindelse med udgifter finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i programmeringsperioden 2014-2020 og programmeringsperioden 2007-2013 for regnskabsåret 2023. De beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til Det Forenede Kongerige i henhold til nærværende afgørelse, er anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Nærværende afgørelse foregriber ikke senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen måtte vedtage i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2024. På Kommissionens vegne Janusz Wojciechowski Medlem af Kommissionen
ANNEX
BILAG Afslutning af betalingsorganernes regnskaber NB: Regnskabsåret 2023 – EGFL Beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til Det Forenede Kongerige
2023 – Udgifter/formålsbestemte indtægter for de betalingsorganer, hvis regnskaber I alt a + b Nedsættelser og suspensioner for hele regnskabsåret Beløb, der skal betales tilbage i henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 I alt inklusive nedsættelser og suspensioner Udbetalinger til Det Forenede Kongerige for regnskabsåret Beløb, der skal tilbagebetales af (–) eller udbetales til (+) Det Forenede Kongerige afsluttes udskilles = udgifter/formålsbestemte indtægter anmeldt i den årlige anmeldelse = samlede udgifter/formålsbestemte indtægter anmeldt i de månedlige anmeldelser a b c = a + b d e f = c + d + e g h = f – g GBP 0,00 0,00 0,00 0,00 –13906,77 –13906,77 0,00 –13906,77 EUR –1485750,64 0,00 –1485750,64 0,00 0,00 –1485750,64 0,00 –1485750,64 Budgetkontoplan 2024: 08 02 06 01, 62 00 I alt (= h) Udgifter Formålsbestemte indtægter Artikel 54, stk. 2 (= e) 08 02 06 01 6200 6200 k l m n = k + l + m GBP 0,00 0,00 –13906,77 –13906,77 EUR 0,00 –1485750,64 0,00 –1485750,64