Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2024/2854 af 23. oktober 2024 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Belgien — EGF/2024/001 BE/Match-Smatch
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2854@2024-10-23/da
Indhold
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013, særlig artikel 15, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og varig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og varig beskæftigelse så hurtigt som muligt.
(2) EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 30 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 og artikel 16 i forordning (EU) 2021/691.
(3) Den 3. juni 2024 indgav Belgien en ansøgning om mobilisering af EGF i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 i forbindelse med afskedigelser af arbejdstagere i Match-Smatch (Match SA. and Profi SA.) i Belgien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen anses for at være i overensstemmelse med betingelserne for at yde en økonomisk støtte fra EGF som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/691 på baggrund af Kommissionens vurdering i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering.
(4) Som følge af Belgiens ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 2661564 EUR.
(5) For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2024 mobiliseres Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere for at stille et beløb til rådighed på 2661564 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 23. oktober 2024.
Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 2024. På Europa-Parlamentets vegne R. Metsola Formand På Rådets vegne Zsigmond B. P. Formand