Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/2875 af 5. november 2024 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling om ændring og supplering af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA)

GældendeVersion 2024-11-05
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2875@2024-11-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 186 og artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/1324 oprettede partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) under Horisont 2020, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013, for perioden indtil den 31. december 2028.

(2) Jordan er en af de 19 deltagerlande i PRIMA og har indgået en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der fastsætter vilkårene og betingelserne for landets deltagelse i PRIMA (PRIMA-aftalen). PRIMA-aftalen skal forblive i kraft, så længe afgørelse (EU) 2017/1324 er i kraft.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2024/1167 forlængede PRIMA's samlede varighed indtil den 31. december 2031 og gav Jordan mulighed for fortsat at være deltagerland i PRIMA under Horisont 2020. Desuden blev Jordan i henhold til nævnte afgørelse betragtet som deltagerland med henblik på landets deltagelse i PRIMA's aktiviteter under Horisont Europa, med forbehold af indgåelse af en aftale i form af brevveksling om ændring og supplering af den eksisterende internationale aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Unionen og fastsættelse af de nye vilkår og betingelser for Jordans deltagelse i PRIMA.

(4) Da Jordan har udtrykt interesse for fortsat at være deltagerland med henblik på PRIMA's aktiviteter under Horisont Europa, bør det formelt acceptere de ajourførte vilkår og betingelser.

(5) Med henblik herpå vedtog Rådet den 9. november 2023 afgørelse (EU) 2023/2621, som bemyndigede Kommissionen til at forhandle en aftale i form af brevveksling om ændring og supplering af PRIMA-aftalen, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Jordans deltagelse i PRIMA under Horisont Europa.

(6) Forhandlingerne blev afsluttet den 15. februar 2024 ved paraferingen af aftalen.

(7) Aftalen bør derfor undertegnes.

(8) I overensstemmelse med traktaterne bør Kommissionen sikre undertegnelse af aftalen med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives hermed bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling om ændring og supplering af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan, som fastsætter vilkårene og betingelserne for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA)(aftalen), med forbehold af nævnte aftales indgåelse.

Artikel 2

Kommissionen sikrer undertegnelsen af aftalen med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2024. På Rådets vegne Varga M. Formand

Versioner

  1. 2024-11-05