Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/2891 af 13. juni 2024 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger

GældendeVersion 2024-06-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2891@2024-06-13/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, og artikel 87, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 7. december 2017 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Canada om en aftale om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (PNR) for at forhindre og bekæmpe terrorisme og anden grov grænseoverskridende kriminalitet.

(2) Forhandlingerne om en aftale mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (aftalen) blev afsluttet med positivt resultat i juli 2023. Teksten til aftalen blev paraferet den 27. november 2023.

(3) Aftalen indeholder bestemmelser om overførsel af PNR-oplysninger til Canada med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge grov kriminalitet og terrorisme.

(4) Aftalen sikrer, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, jf. henholdsvis chartrets artikel 7, 8 og 47, overholdes fuldt ud. Aftalen indeholder navnlig tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, der overføres i henhold til aftalen.

(5) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland ved skrivelse af 25. april 2024 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(6) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(7) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse 15/2024 den 29. april 2024.

(8) Aftalen bør undertegnes.

(9) I overensstemmelse med traktaterne bør Kommissionen sikre, at aftalen undertegnes med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger med forbehold af indgåelse af aftalen.

Artikel 2

Kommissionen sikrer, at aftalen undertegnes med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 13. juni 2024. På Rådets vegne N. de Moor Formand

Versioner

  1. 2024-06-13