Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2948 af 29. november 2024 om ikke at godkende visse aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/2948@2024-11-29/da
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 er der opstillet en liste over kombinationer af aktivstof og produkttype, der er omfattet af undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter.
(2) For en række kombinationer af aktivstof og produkttype, der er opført på listen, har alle deltagerne enten trukket deres støtte tilbage eller anses for at have trukket deres støtte tilbage rettidigt.
(3) I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 offentliggjorde Det Europæiske Kemikalieagentur (agenturet) en åben invitation til at overtage hvervet som deltager for de kombinationer af aktivstof og produkttype, for hvilke hvervet som deltager ikke tidligere var overtaget. Der er ikke fremsendt nogen anmeldelse til agenturet vedrørende disse kombinationer inden for den tidsfrist, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. Derfor bør de kombinationer af aktivstof og produkttype, i henhold til artikel 20, første afsnit, litra b), i nævnte delegerede forordning ikke godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter. Der er tale om følgende kombinationer af aktivstof og produkttype:
(3) a)
sølv adsorberet på siliciumdioxid (som nanomateriale i form af et stabilt aggregat af primærpartikler i nanoskala) (produkttype 9)
b)
p-[(diiodmethyl)sulfonyl]toluen (produkttype 6, 7, 9, 10).
(4) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De i bilaget opførte aktivstoffer godkendes ikke for de i samme bilag angivne produkttyper.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand
ANNEX
BILAG
Kombinationer af aktivstof og produkttype, der ikke er godkendt: Nummer i bilag II tilforordning (EU) nr. 1062/2014 Stof Rapporterende medlemsstat EF-nr. CAS-nr. Produkttype(r) 1017 Sølv adsorberet på siliciumdioxid (som nanomateriale i form af et stabilt aggregat af primærpartikler i nanoskala) SE Foreligger ikke Foreligger ikke 9 554 p-[(diiodmethyl)sulfonyl]toluen CH 243-468-3 20018-09-1 6, 7, 9, 10