Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3013 af 28. november 2024 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU om bemyndigelse af Republikken Østrig til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3013@2024-11-28/da
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF regulerer afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms på levering af varer og ydelser, der anvendes af dem i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner. Østrig har fået tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der har til formål helt at ophæve retten til at fradrage moms på varer og ydelser, der i mere end 90 % af tiden anvendes af afgiftspligtige personer eller deres ansatte til private eller generelt ikkeerhvervsmæssige formål eller ikkeøkonomiske aktiviteter (den særlige foranstaltning).
(2) Østrig fik ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU tilladelse til indtil den 1. januar 2013 fortsat at anvende en særlig foranstaltning, der afviger fra artikel 168 i direktiv 2006/112/EF. Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/705/EU ændrede gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU, der bemyndigede Østrig til at anvende den særlige foranstaltning, der fraviger artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF, indtil den 31. december 2015. Nævnte bemyndigelse blev efterfølgende forlænget ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2428, (EU) 2018/1487 og (EU) 2021/1779.
(3) Gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU udløber den 31. december 2024.
(4) Ved brev registreret i Kommissionen den 20. marts 2024 anmodede Østrig om bemyndigelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning. Anmodningen var i overensstemmelse med artikel 2 i gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU ledsaget af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning, herunder en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling af retten til fradrag af moms.
(5) I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved brev af 16. maj 2024 Østrigs anmodning til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 17. maj 2024 meddelte Kommissionen Østrig om, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.
(6) Ifølge Østrig har den særlige foranstaltning vist sig at være et meget effektivt middel til at forenkle momsopkrævningen og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse. Den særlige foranstaltning mindsker den administrative byrde for virksomheder og skatteforvaltningen, da det ikke er nødvendigt at holde øje med den efterfølgende anvendelse af de varer og ydelser, for hvilke fradragsretten på anskaffelsestidspunktet var udelukket. I betragtning af den positive virkning for både virksomheder og skattemyndigheder finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at forlænge den særlige foranstaltning. Østrig bør derfor gives tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2027.
(7) Ifølge den rapport, som Østrig har indgivet, er den procentuelle minimumsfordeling på 10 % til erhvervsmæssig brug af varer og ydelser, der gør det muligt at give fradragsret for moms i tidligere led, lav nok til ikke at have nogen væsentlig indvirkning på de samlede momsindtægter fra det endelige forbrug.
(8) Den særlige foranstaltning bør begrænses til den tid, der er nødvendig for at vurdere dennes effektivitet og hensigtsmæssigheden af anvendelsen af den procentuelle fordeling i forbindelse med retten til fradrag af moms.
(9) Den særlige foranstaltning står i et rimeligt forhold til de mål, der forfølges, dvs. at forenkle afgiftsopkrævningen og forhindre visse former for skatteunddragelse eller skatteundgåelse, da den er af begrænset varighed og omfang.
(10) Såfremt Østrig mener, at det er nødvendigt at forlænge den særlige foranstaltning ud over 2027, bør Østrig senest den 31. marts 2027 indgive en anmodning om forlængelse til Kommissionen. Denne anmodning bør ledsages af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning, herunder en vurdering af den anvendte procentuelle fordeling.
(11) Den særlige foranstaltning får ingen negativ indvirkning på Unionens indtægter fra moms.
(12) Gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 2 i gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU affattes således:
Artikel 1
Artikel 2
Denne afgørelse udløber den 31. december 2027. Enhver anmodning om forlængelse af den særlige foranstaltning i denne afgørelse skal være Kommissionen i hænde senest den 31. marts 2027. Den anmodning, der er omhandlet i andet afsnit, skal ledsages af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning i denne afgørelse, herunder en vurdering af den procentuelle fordeling, der finder anvendelse på retten til momsfradrag på baggrund af denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Republikken Østrig.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2024. På Rådets vegne Nagy M. Formand