Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/3124 af 5. december 2024 om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om revisionen af 1999-protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen

GældendeVersion 2024-12-05fra 2024-12-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3124@2024-12-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4
    5. Artikel 5

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 3 og 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (konventionen), som blev undertegnet i 1979 og trådte i kraft i 1983, fastlægger principper for internationalt samarbejde om bekæmpelse af luftforurening. Unionen og alle dens medlemsstater er parter i konventionen.

(2) Unionen er part i 1999-protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (Göteborgprotokollen) som følge af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse heraf i medfør af Rådets afgørelse 2003/507/EF. Göteborgprotokollen blev ændret i 2012, og Rådet godkendte ved afgørelse (EU) 2017/1757 ændringerne fra 2012.

(3) De nationale emissionsreduktionstilsagn i Göteborgprotokollen gennemføres i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284.

(4) Forvaltningsorganet for konventionen indledte en proces med at revidere Göteborgprotokollen på dets 43. møde i december 2023. På dette grundlag forventes forhandlingerne om ændring af Göteborgprotokollen at begynde på forvaltningsorganets 44. møde, der er planlagt til at finde sted fra den 9. til den 12. december 2024.

(5) Unionen bør for så vidt angår spørgsmål, der hører under dens kompetence, deltage i forhandlingerne om revisionen af Göteborgprotokollen.

(6) Der bør tages passende hensyn til medlemsstaternes holdninger under forhandlingerne om revisionen af Göteborgprotokollen. Med henblik herpå bør Kommissionen regelmæssigt underrette og føre samråd med Rådets Gruppe vedrørende Miljøet på Internationalt Plan —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at føre forhandlinger for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, om revisionen af 1999-protokollen til konventionen af 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen (Göteborgprotokollen).

Artikel 2

Forhandlingerne føres på grundlag af Rådets forhandlingsdirektiver, der er fastsat i addendummet til denne afgørelse.

Artikel 3

Forhandlingerne føres i samråd med Rådets Gruppe vedrørende Miljøet på Internationalt Plan, der herved udpeges som det særlige udvalg, som er omhandlet i traktatens artikel 218, stk. 4. Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen under forhandlingsforløbet for at sikre enhed i Unionens internationale repræsentation.

Artikel 4

Rådet kan revidere indholdet af forhandlingsdirektiverne i tilfælde af relevant udvikling i 2025 og 2026, navnlig hvis ambitionsniveauet i forhandlingerne går videre end relevant EU-ret, og under alle omstændigheder efter det 46. møde i det forvaltningsorgan, der er omhandlet i konventionens artikel 10, hvis revisionen af Göteborgprotokollen ikke er afsluttet ved udgangen af det 46. møde.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2024. På Rådets vegne Nagy B. Formand

Versioner

  1. 2024-12-05