Gelex

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/3150 af 10. december 2024 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 om at give Den Italienske Republik tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

GældendeVersion 2024-12-10fra 2024-12-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3150@2024-12-10/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
  2. Artikel 1
    1. Artikel 4
    1. Artikel 2
    2. Artikel 3

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 fik Italien tilladelse til indtil den 31. december 2021 at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF (den særlige foranstaltning), med henblik på at gennemføre obligatorisk elektronisk fakturering for alle afgiftspligtige personer, der er etableret på Italiens område, undtagen for afgiftspligtige personer, der er omfattet af fritagelsen for små virksomheder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 282.

(2) Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2251 fik Italien tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2024, og den særlige foranstaltnings anvendelsesområde blev udvidet til også at omfatte afgiftspligtige personer, der er omfattet af fritagelsen for små virksomheder som omhandlet i artikel 282 i direktiv 2006/112/EF.

(3) Ved brev registreret i Kommissionen den 11. april 2024 anmodede Italien om tilladelse i overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF til fortsat at anvende den særlige foranstaltning (anmodningen).

(4) I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen ved brev af 12. september 2024 anmodningen til de øvrige medlemsstater. Ved brev af 13. september 2024 meddelte Kommissionen Italien, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5) Ifølge Italien har det gennemførte obligatoriske elektroniske faktureringssystem, som kanaliserer alle udstedte fakturaer gennem systemet Sistema di Interscambio, som forvaltes af det italienske skattevæsen, fuldt ud opfyldt sine mål, nemlig at bekæmpe momssvig og momsunddragelse, forenkle overholdelsen af momsreglerne og gøre momsopkrævningen mere effektiv og dermed reducere virksomhedernes administrative omkostninger.

(6) Italien bør derfor gives tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2027. Hvis Italien finder det nødvendigt at forlænge den særlige foranstaltning til at gælde efter 2027, bør landet forelægge Kommissionen en anmodning om forlængelse.. Denne anmodning bør ledsages af en rapport om anvendelsen af den særlige foranstaltning, herunder en vurdering af den særlige foranstaltning i forhold til, hvor effektivt den bidrager til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt til at forenkle skatteopkrævningen. Nævnte rapport bør desuden indeholde en evaluering af foranstaltningens indvirkning på afgiftspligtige personer, navnlig dem, der er omfattet af fritagelsen for små virksomheder som omhandlet i artikel 282 i direktiv 2006/112/EF.

(7) Den særlige foranstaltning bør imidlertid ophøre med at finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for et generelt system om elektronisk fakturering, der vedtages af Rådet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller på grundlag af enhver anden relevant bestemmelse i nævnte traktat, såfremt et sådant generelt system finder anvendelse inden den 31. december 2027.

(8) Den særlige foranstaltning bør ikke påvirke kundernes ret til at modtage fakturaer på papir i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet.

(9) Ifølge de af Italien indgivne oplysninger vil den særlige foranstaltning kun have en ubetydelig indvirkning på Italiens samlede indtægter fra moms, der opkræves ved det endelige forbrug, og den vil ikke have nogen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(10) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 4 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 affattes således:

Artikel 1

Artikel 4

Denne afgørelse udløber den 31. december 2027. Enhver anmodning om forlængelse af tilladelsen i denne afgørelse forelægges Kommissionen senest den 31. marts 2027 og ledsages af en rapport, som indeholder en vurdering af, hvor effektive de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, har været til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt til at forenkle skatteopkrævningen. Nævnte rapport skal desuden indeholde en evaluering af disse foranstaltningers indvirkning på afgiftspligtige personer, navnlig dem, der er omfattet af fritagelsen for små virksomheder som omhandlet i artikel 282 i direktiv 2006/112/EF, og navnlig en evaluering af, om foranstaltningerne øger den administrative byrde og omkostningerne for disse afgiftspligtige personer. Hvis Rådet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller på grundlag af enhver anden relevant bestemmelse i nævnte traktat imidlertid indfører et generelt system for elektronisk fakturering, ophører denne afgørelse med at finde anvendelse på den dag, hvor dette ændrede generelle system træder i kraft.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2024. På Rådets vegne Varga M. Formand

Versioner

  1. 2024-12-10