Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/3112 af 12. december 2024 om udpegelse af en europæisk anklager ved Den Europæiske Anklagemyndighed

GældendeVersion 2024-12-12fra 2025-01-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3161@2024-12-12/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), særlig artikel 16,

under henvisning til Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1696 af 13. juli 2018 om reglerne for det udvælgelsespanels funktionsmåde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO),

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2023/133 af 17. januar 2023 om udpegelse af medlemmer af det udvælgelsespanel, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939,

under henvisning til den begrundede udtalelse og den rangordning af kandidaterne, som udvælgelsespanelet har opstillet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) EPPO blev oprettet ved forordning (EU) 2017/1939.

(2) De europæiske anklagere skal føre tilsyn med efterforskning og retsforfølgning, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2017/1939.

(3) Kommissionens afgørelse (EU) 2024/807 bekræftede Polens deltagelse i det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO.

(4) I gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1696 fastlægges reglerne for det udvælgelsespanels funktionsmåde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 (reglerne for udvælgelsespanelets funktionsmåde).

(5) I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939 skal hver deltagende medlemsstat indstille tre kandidater til stillingen som europæisk anklager blandt kandidater, som er aktive medlemmer af den relevante medlemsstats retsforfølgende myndigheder eller domstole, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som besidder de nødvendige kvalifikationer for udpegelse til høje anklagemæssige eller judicielle funktioner i deres respektive medlemsstater, og som har relevant praktisk erfaring med nationale retssystemer, finansielle efterforskninger og internationalt retligt samarbejde i straffesager.

(6) Polen har indstillet tre kandidater.

(7) Udvælgelsespanelet har udarbejdet en begrundet udtalelse og en rangordning for hver af de kandidater, der er indstillet af Polen, og som opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) 2017/1939, og forelagt dem for Rådet, som modtog dem den 15. juli 2024.

(8) I henhold til regel VII, stk. 2, fjerde afsnit, i reglerne for udvælgelsespanelets funktionsmåde har udvælgelsespanelet rangordnet kandidaterne i forhold til deres kvalifikationer og erfaring. Rangordningen er udtryk for udvælgelsespanelets prioritering, og er ikke bindende for Rådet.

(9) I overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1939 skal Rådet efter at have modtaget udvælgelsespanelets begrundede udtalelse udvælge og udpege én af kandidaterne til hvervet som europæisk anklager i den pågældende deltagende medlemsstat.

(10) I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939 skal Rådet udvælge og udpege de europæiske anklagere for en seksårig periode, der ikke kan forlænges, med simpelt flertal.

(11) Rådet har vurderet kandidaternes respektive meritter under hensyntagen til den begrundede udtalelse fra udvælgelsespanelet.

(12) På grundlag af en vurdering af kandidaternes respektive meritter har Rådet fulgt den ikkebindende prioritering, som udvælgelsespanelet har angivet for de kandidater, der er indstillet af Polen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende kandidat indstillet af Polen udpeges herved til europæisk anklager ved EPPO for en seksårig periode, der ikke kan forlænges, fra den 8. januar 2025: Grażyna STRONIKOWSKA.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2024. På Rådets vegne Pintér S. Formand

Versioner

  1. 2024-12-12