Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/3186 af 16. december 2024 om ændring af fælles aktion 2008/851/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta)

GældendeVersion 2024-12-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3186@2024-12-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/851/FUSP, som indførte Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til maritim sikkerhed i den vestlige del af Det Indiske Ocean og i Det Røde Hav (EUNAVFOR Atalanta). Den 12. december 2022 vedtog Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2441, som ændrede fælles aktion 2008/851/FUSP og forlængede EUNAVFOR Atalantas mandat indtil den 31. december 2024. Den 4. april 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/1059, som ajourførte fælles aktion 2008/851/FUSP.

(2) Den 1. december 2023 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd (FN's Sikkerhedsråd) resolution 2713 (2023), som indførte en våbenembargo mod al-Shabaab og forlængede bestemmelserne i punkt 15 og 17 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2182 (2014) indtil den 31. december 2024, udvidet ved punkt 5 i FN's Sikkerhedsråds resolution 2607 (2021) til at omfatte IED-anordninger. FN’s Sikkerhedsråd vedtog endvidere resolution 2714 (2023), som ophævede den våbenembargo mod Somalia, der blev indført ved FN's Sikkerhedsråds resolution 733 (1992).

(3) I forbindelse med den samlede strategiske revision af Afrikas Horn og Somalia nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til enighed om, at EUNAVFOR Atalanta bør forlænges indtil den 28. februar 2027, og at der bør foretages en strategisk vurdering af operationen i 2025, som synkroniseres med den strategiske revision af Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR Aspides), der er oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/583. PSC nåede endvidere til enighed om, at Centret for Maritim Sikkerhed på Afrikas Horn (MSCHOA) bør benævnes Centret for Maritim Sikkerhed i Det Indiske Ocean (MSC IO).

(4) Desuden er funktionerne for EU's koordineringscelle, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 2008/749/FUSP, blevet overtaget af EUNAVFOR Atalantas operationshovedkvarter, og nævnte fælles aktion bør derfor ophæves. Operation Varig Frihed er ikke længere en aktiv partner for EUNAVFOR Atalanta.

(5) Fælles aktion 2008/851/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I fælles aktion 2008/851/FUSP foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 4, affattes således:

4. EUNAVFOR Atalanta overvåger endvidere som en sekundær opgave uden gennemførelsesbeføjelser ulovlig handel med narkotika, ulovlig våbenhandel, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og ulovlig handel med trækul ud for Somalias kyster i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2713 (2023) og i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer af 20. december 1988.

2) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a) Litra f) affattes således:

f) etablerer forbindelser med organisationer og enheder samt de stater, der arbejder i regionen for at bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster, navnlig marinestyrken Combined Task Force 151.

b) Litra h), sidste punktum, affattes således: Fundet bevismateriale vedrørende piratvirksomhed eller væbnede røverier kan opbevares af EUNAVFOR Atalanta. Navnlig kan personoplysninger vedrørende de personer, der er omhandlet i litra e), opbevares.

3) Bidrag til gennemførelsen af De Forenede Nationers våbenembargo over for al-Shabaab og bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika ud for Somalias kyster på operationsområdet. Artikel 2b, overskriften, affattes således:

4) Artikel 8, stk. 1a og 1b, affattes således:

1a. EUNAVFOR Atalanta samarbejder tæt med skibsfartssektoren, navnlig gennem Centret for Maritim Sikkerhed i Det Indiske Ocean (MSC IO).

1b. EUNAVFOR Atalanta sikrer tæt samordning med Den Europæiske Unions maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES), der er oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/583. EUNAVFOR Atalanta skal navnlig i videst muligt omfang lette logistisk støtte til EUNAVFOR ASPIDES og tæt samarbejde mellem EUNAVFOR ASPIDES og skibsfartssektoren, navnlig gennem Centret for Maritim Sikkerhed i Det Indiske Ocean (MSC IO).

5) I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

9. Det finansielle referencebeløb for de fælles udgifter til EU-militæroperation for perioden 1. januar 2025 til 28. februar 2027 beløber sig til 13800000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 51, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509, er 0 % i forpligtelser og 0 % i betalinger.

6) I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2, 3 og 4 affattes således:

2. Fælles aktion 2008/749/FUSP ophæves herved.

3. Der foretages en strategisk vurdering af EUNAVFOR Atalanta i 2025, som synkroniseres med den strategiske revision af EUNAVFOR ASPIDES.

4. EUNAVFOR Atalanta ophører den 28. februar 2027.

b) Følgende stykke tilføjes:

5. Denne fælles aktion ophæves fra den dato, hvor EU-operationens hovedkvarter i overensstemmelse med de planer, der er godkendt for så vidt angår EUNAVFOR Atalantas afslutning, afvikles, uden at dette berører de procedurer, der er fastlagt i afgørelse (FUSP) 2021/509 vedrørende EUNAVFOR Atalantas revision og regnskabsaflæggelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2024. På Rådets vegne K. Kallas Formand

Versioner

  1. 2024-12-16