Gelex

Rådets afgørelse (EU) 2024/3225 af 9. december 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 22. møde i ministerrådet og på det 59. møde i reguleringsudvalget for energifællesskabet

GældendeVersion 2024-12-09
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/3225@2024-12-09/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
    3. Artikel 3
    4. Artikel 4

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Energifællesskabstraktaten (traktaten) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2006/500/EF og trådte i kraft den 1. juli 2006.

(2) I henhold til traktatens artikel 47 og 76 skal energifællesskabets ministerråd (ministerrådet) træffe foranstaltninger i form af en afgørelse eller en anbefaling.

(3) I henhold til traktatens artikel 60 og 86 skal energifællesskabets reguleringsudvalg (reguleringsudvalget) vedtage sin forretningsorden ved en procedureafgørelse.

(4) Ministerrådet skal på sit 22. møde den 12. december 2024 i Wien bl.a. vedtage retsakter, som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som repræsentanterne for Unionen skal stemme om. De retsakter, der skal vedtages, omfatter en række afgørelser i medfør af traktatens artikel 91, stk. 1, litra a), forudsat at energifællesskabets rådgivende udvalg, der er nedsat ved ministerrådets procedureafgørelse nr. 2008/01, rettidigt afgiver en forudgående udtalelse, der støtter energifællesskabets sekretariats konklusioner, og fastslår, at der foreligger en overtrædelse af traktaten, og en afgørelse om finansiel decharge for direktøren for energifællesskabets sekretariat. Desuden vil ministerrådet også vedtage dets holdning om forlængelse af mandaterne for to medlemmer af det rådgivende udvalg og udpegelse af tre nye medlemmer indtil den 31. december 2028.

(5) Reguleringsudvalget skal på sit 59. møde den 10. december 2024 i Athen vedtage en afgørelse, som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF, og som repræsentanterne for Unionen skal stemme om, nemlig en procedureafgørelse om erstatning af reguleringsudvalgets forretningsorden.

(6) Formålet med de påtænkte retsakter fra ministerrådet og reguleringsudvalget er at lette opfyldelsen af traktatens mål.

(7) Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ministerrådet og reguleringsudvalget, til de påtænkte retsakter, bør fastlægges, da disse retsakter vil have retsvirkninger for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i energifællesskabets ministerråd (ministerrådet) på dets 22. møde den 12. december 2024 til de emner, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF, er fastlagt i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i energifællesskabets reguleringsudvalg (reguleringsudvalget) på dets 59. møde den 10. december 2024 til de emner, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF, er fastlagt i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 3

Kommissionen kan aftale mindre ændringer af de udkast til afgørelser, der er fastlagt i bilag I og II, i lyset af bemærkninger fra de kontraherende parter i energifællesskabet før eller under mødet i ministerrådet eller reguleringsudvalget, uden at Rådet skal træffe yderligere afgørelser.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2024. På Rådets vegne Nagy I. Formand

Versioner

  1. 2024-12-09