Gelex

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/418 af 29. januar 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1999 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne

GældendeVersion 2024-01-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/418@2024-01-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, særlig artikel 5, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 7. december 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1999.

(2) Den 8. december 2020 bekræftede Unionen og dens medlemsstater i erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne vedrørende den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner på ny deres faste vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden. Den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner er en understregning af, at Unionen er fast besluttet på at spille en større rolle i bekæmpelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden. At opnå, at alle reelt kan nyde godt af menneskerettighederne, er et strategisk mål for Unionen. Respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne er en grundlæggende værdi for Unionen og dens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(3) Unionen er foruroliget over den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland. Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine har forstærket den interne undertrykkelse i Rusland, begrænset menings- og ytringsfriheden og mediefriheden drastisk og ført til indførelse af krigscensur.

(4) Unionen fordømmer fortsat på det kraftigste den alvorlige udvidelse af den restriktive lovgivning og systematiske undertrykkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere samt den uformindskede undertrykkelse af uafhængige medier, individuelle journalister, medlemmer af den politiske opposition og andre kritiske røster.

(5) Unionen fordømmer på det kraftigste den politisk motiverede kendelse, som en domstol i Moskva har afsagt, om at idømme oppositionspolitikeren, demokratiaktivisten og den skarpe Kremlkritiker Vladimir Kara-Murza 25 års fængsel.

(6) Unionen opfordrer Rusland til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle, der er fængslet på grund af politisk motiverede anklager.

(7) I denne forbindelse bør fire personer og én enhed opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999.

(8) Afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. januar 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand

ANNEX

BILAG

I bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 foretages følgende ændringer:

1) Følgende punkter tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften A. Fysiske personer: Navn (translitteration til latinsk skrivemåde) Navn Identificerende oplysninger Begrundelse for opførelsen på listen Dato for opførelse på listen 69. Ekaterina Mikhailovna MIZULINA Екатерина Михайловна МИЗУЛИНА (russisk stavemåde) Stilling(er): formand for Safe Internet League og medlem af Den Russiske Føderations civilkammer Fødselsdato: 1.9.1984 Fødested: Yaroslavl, Russiske SFSR (nu Den Russiske Føderation) Nationalitet: russisk Køn: kvinde Tilknyttede personer: Elena Borisovna Mizulina, Konstantin Valerevich Malofeev Ekaterina Mizulina er en offentlig person i Rusland og formand for Safe Internet League. I denne stilling håndhæver hun til fordel for den russiske regering og dens politikker censurpraksis over for skabere af indhold på internettet og kunstnere. Som formand for Safe Internet League indgiver Ekaterina Mizulina officielle klager til de russiske retshåndhævende myndigheder mod skabere af indhold på internettet, dvs. bloggere, samt musikere, berømtheder og influencere. Som følge heraf tvinger Ekaterina Mizulina russiske skabere af indhold på internettet og kunstnere til enten at slette regeringsfjendtligt indhold eller skabe indhold til fordel for den russiske regering og dens politikker. Ekaterina Mizulina er derfor ansvarlig for alvorlige og systematiske krænkelser af menings- og ytringsfriheden, hvilket også giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union. 29.1.2024 70. Valentina Evgenievna LEVASHOVA alias Valentina Evgen'yevna LEVASHOVA Валентина Евгеньевна ЛЕВАШОВА alias Валентина Євгенiївна ЛЄВАШОВА (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva Fødselsdato: 14.10.1978 Nationalitet: russisk Køn: kvinde Adresse: Preobrazhenskiy Val St., 24 bygning 1, lejlighed 69, Moskva, Rusland, 107061 Valentina Levashova er dommer ved Basmannyjdistriktsretten i Moskva. I denne egenskab er hun involveret i alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne over for lederne af den russiske opposition. Hun er repræsentant for retsvæsenet, som traf partiske afgørelser i politisk motiverede sager mod personer, der modsatte sig den militære invasion af Ukraine, eller afgørelser, der begrundede Den Russiske Føderations militære og andre handlinger på Ukraines område, herunder sagen mod Vladimir Kara-Murza. Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt en straf på 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser. 29.1.2024 71. Oleg Viktorovich ALYPOV Олег Викторович АЛЫПОВ Олег Вiкторович АЛИПОВ (russisk stavemåde) Stilling(er): anklager i Golovinskijdistriktet i Moskva Fødselsdato: 7.3.1981 Nationalitet: russisk Køn: mand Oleg Alypov er anklager i Golovinskijdistriktet i Moskva. Som anklager er han involveret i alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne over for lederne af den russiske opposition, herunder sagen mod Vladimir Kara-Murza. Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt en straf på 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Han er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser. 29.1.2024 72. Ludmila Mikhailovna SMOLKINA Людмила Михайловна СМОЛКИНA Людмила Михайлiвна СМОЛКIНА (russisk stavemåde) Stilling(er): dommer ved Moskva byret Fødselsdato: 6.8.1961 Nationalitet: russisk Køn: kvinde Adresse: 45 Angarskaya St., bygning 1, 51, Moskva, Rusland, 125412 Ludmila Smolkina er dommer ved Moskva byret. I denne egenskab er hun involveret i alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne over for lederne af den russiske opposition, herunder sagen mod Vladimir Kara-Murza. De russiske myndigheder har anvendt strafferetlige anklager til at anholde, retsforfølge og dømme menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politiske modstandere, der giver udtryk for kritik af invasionen af Ukraine. Kara-Murza er en fremtrædende oppositionsaktivist i Rusland. Der blev indledt politisk motiverede retssager på grundlag af falske påstande mod ham i 2022, efter at han havde anklaget Kreml for at begå krigsforbrydelser i Ukraine og offentligt havde fordømt den russiske aggression. I april 2023 blev han idømt en straf på 25 år i et højsikkerhedsfængsel/en arbejdslejr. Retssagen mod ham var rettet mod hans aktivisme og fungerede som en skueproces i Rusland, der skulle afskrække kritiske røster over for det regerende regime fra at give udtryk for modstand mod angrebskrigen mod Ukraine. Det russiske regime anvender landets dømmende magt som et udbredt redskab i forbindelse med adskillige alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Retssystemet er ikke uafhængigt og anvendes til systematisk og alvorligt at krænke menneskerettighederne for personer, der er imod det regerende regime, ved at krænke deres menings- og ytringsfrihed. Hun er derfor ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser. 29.1.2024

2) Følgende punkt tilføjes til listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer under overskriften B. Juridiske personer, enheder og organer: Navn (translitteration til latinsk skrivemåde) Navn Identificerende oplysninger Begrundelse for opførelsen på listen Dato for opførelse på listen 21. Safe Internet League Лига безопасного интернета (russisk stavemåde) Adresse: Usovo, lejlighed 100, Moskva Oblast, Rusland, 143084 Tlf.: +7 8 800 700-56-76 E-mail: info@ligainternet.ru Websted: https://ligainternet.ru Tilknyttede personer: Ekaterina Mikhailovna Mizulina, Konstantin Valerevich Malofeev Safe Internet League er en russisk delvis statslig organisation, hvis medstifter er ejeren af Tsargrad-TV-kanalen, Konstantin Malofeev, med støtte fra den russiske regering. Safe Internet League gør det muligt for den russiske regering at styrke censurpraksissen ved at bringe de skabere af indhold på internettet og kunstnere til tavshed, som skaber indhold, der ikke er i overensstemmelse med den russiske regerings officielle linje. Safe Internet League indgiver officielle klager til de russiske retshåndhævende myndigheder mod russiske skabere af indhold på internettet, dvs. bloggere, samt musikere, berømtheder og influencere. Ved at anvende trusler om straffende eller økonomiske sanktioner forsøger Safe Internet League at få skabere af indhold på internettet og kunstnere til enten at slette regeringsfjendtligt indhold eller skabe indhold til fordel for den russiske regering, og som roser dens politikker. Safe Internet League er derfor ansvarlig for alvorlige og systematiske krænkelser af menings- og ytringsfriheden, hvilket også giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union. 29.1.2024

Versioner

  1. 2024-01-29