Rådets afgørelse (FUSP) 2024/457 af 2. februar 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2024/254 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/457@2024-02-02/da
Indhold
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/254 af 12. januar 2024 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Guatemala, særlig artikel 3, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 12. januar 2024 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2024/254.
(2) Rådet er dybt bekymret over handlinger, der underminerer demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala, herunder forsøg på at omstøde det legitime valgresultat i Guatemala i 2023 i strid med landets forfatning, retsstatsprincippet og demokratiske principper.
(3) I denne forbindelse finder Rådet, at fem personer bør tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/254.
(4) Afgørelse (FUSP) 2024/254 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/254 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2024. På Rådets vegne H. Lahbib Formand
ANNEX
BILAG
Følgende personer tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilaget til afgørelse (FUSP) 2024/254:
A.
Personer Navn Identificerende oplysninger Begrundelse for opførelse på listen Dato for opførelse på listen 1. María Consuelo PORRAS ARGUETA DE PORRES Stilling(er): Guatemalas statsadvokat, leder af Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) Fødselsdato: 23.8.1953 Nationalitet: guatemalansk Nationalt identifikationsnummer: 242159605 (pas) Køn: kvinde I sin stilling som Guatemalas statsadvokat, det højeste civile embede i Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) (svarende til leder af anklagemyndigheden eller chefanklager) er María Consuelo Porras Argueta De Porres (alias Porras) involveret i bestræbelserne på at omstøde resultaterne af første og anden runde af valget, der blev afholdt i juni og august 2023, herunder gennem falske strafferetlige efterforskninger rettet mod den øverste valgdomstol, det politiske parti Movimiento Semilla og præsident Arévalo. Desuden har ministeriet for offentlige anliggender under hendes ledelse anlagt vilkårlige retssager mod uafhængige journalister, anklagere, dommere og civilsamfundsaktivister, herunder oprindelige folks ledere og studerende. Hun er derfor ansvarlig for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala. 2.2.2024 2. Ángel Arnoldo PINEDA ÁVILA Stilling(er): generalsekretær for Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) Fødselsdato: 10.5.1975 Nationalitet: guatemalansk Nationalt identifikationsnummer: 238937186 (pas) Køn: mand Ángel Arnoldo Pineda Ávila er generalsekretær for Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) svarende til anklagemyndigheden). Han har det næsthøjeste embede i ministeriet for offentlige anliggender efter statsadvokaten og leder institutionens generalsekretariat. I denne stilling er Ángel Arnoldo Pineda Ávila involveret i bestræbelserne på at omstøde resultaterne af første og anden runde af valget, der blev afholdt i juni og august 2023, herunder gennem falske strafferetlige efterforskninger rettet mod den øverste valgdomstol, det politiske parti Movimiento Semilla og præsident Arévalo. I december 2023 deltog han i en pressekonference, hvor ministeriet for offentlige anliggender fremlagde påstande om, at resultatet af første valgrunde i juni 2023 var ugyldigt. Han er derfor ansvarlig for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala. 2.2.2024 3. José Rafael CURRUCHICHE CUCUL Stilling(er): chef for den særlige anklagemyndighed mod straffrihed, Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) Fødselsdato: 28.7.1970 Nationalitet: guatemalansk Nationalt identifikationsnummer: 229488307 (pas) Køn: mand José Rafael Curruchiche Cucul er chef for den særlige anklagemyndighed mod straffrihed (FECI), som opererer under Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) (svarende til anklagemyndigheden). Under hans ledelse stod FECI i spidsen for den igangværende undersøgelse af oprettelsen af præsident Arévalos politiske parti, Movimiento Semilla. Han deltog personligt i ministeriet for offentlige anliggenders razzia i den øverste valgdomstols lokaler, som indebar åbning af forseglede stemmeurner. Han var også involveret i anmodningen om suspension af Movimiento Semillas status som juridisk person i juli 2023. I december 2023 deltog han desuden i en pressekonference, hvor ministeriet for offentlige anliggender fremlagde påstande om, at resultatet af første valgrunde i juni 2023 var ugyldigt. Gennem disse handlinger er José Rafael Curruchiche Cucul involveret i bestræbelserne på at omstøde resultatet af valget i Guatemala i 2023. Han er derfor ansvarlig for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala. 2.2.2024 4. Leonor Eugenia MORALES LAZO DE SÁNCHEZ Stilling(er): anklager ved den særlige anklagemyndighed mod straffrihed, Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) Fødselsdato: 19.9.1979 Nationalitet: guatemalansk Nationalt identifikationsnummer: 2227901800101 Køn: kvinde Leonor Eugenia Morales Lazo De Sánchez er anklager ved den særlige anklagemyndighed mod straffrihed (FECI), som opererer under Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) (svarende til anklagemyndigheden). Hun er direkte involveret i den igangværende undersøgelse af oprettelsen af præsident Arévalos politiske parti, Movimiento Semilla. Efter anden runde af præsidentvalget i august 2023 deltog hun i ministeriet for offentlige anliggenders razzia i den øverste valgdomstols lokaler, som indebar åbning af forseglede stemmeurner. I december 2023 deltog hun også i en pressekonference, hvor ministeriet for offentlige anliggender fremlagde påstande om, at resultatet af første valgrunde i juni 2023 var ugyldigt. Gennem disse handlinger er Leonor Eugenia Morales Lazo De Sánchez involveret i bestræbelserne på at omstøde resultatet af valget i Guatemala i 2023. Hun er derfor ansvarlig for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala. 2.2.2024 5. Fredy Raúl ORELLANA LETONA Stilling(er): dommer i første instans i straffesager ved syvende domstol Fødselsdato: 4.11.1982 Nationalitet: guatemalansk Nationalt identifikationsnummer: 253127548 (pas) Køn: mand Som dommer i første instans i straffesager ved syvende domstol er Fredy Raúl Orellana Letona ansvarlig for at føre tilsyn med og godkende handlinger foretaget af den særlige anklagemyndighed mod straffrihed (FECI), som opererer under Guatemalas ministerie for offentlige anliggender (Ministerio Público) (svarende til anklagemyndigheden), og som undersøger påståede uregelmæssigheder i forbindelse med oprettelsen af det politiske parti Movimiento Semilla, hvis kandidat vandt anden runde af præsidentvalget i Guatemala i august 2023. Som tilsynsførende dommer godkendte Fredy Raúl Orellana Letona razziaer i Movimiento Semillas hovedkvarter i juli 2023 og i den øverste valgdomstols lokaler i juli og september 2023. Han beordrede også midlertidig suspension af Movimiento Semillas status som juridisk person og nægtede forsvareren aktindsigt i sagens akter. Han har gjort det muligt for FECI at retsforfølge de valgte myndigheder og dommerne ved den øverste valgdomstol. Gennem disse handlinger er Fredy Raúl Orellana Letona involveret i bestræbelserne på at omstøde resultatet af valget i Guatemala i 2023. Han er derfor ansvarlig for at underminere demokratiet, retsstatsprincippet og den fredelige magtoverdragelse i Guatemala. 2.2.2024