Gelex

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/564 af 14. februar 2024 om harmoniserede standarder for kedler til fast brændsel og pakker med kedel til fast brændsel, supplerende varmeforsyningsanlæg, temperaturstyring og solvarmekomponenter, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2015/1187 og forordning (EU) 2015/1189 (EØS-relevant tekst)

GældendeVersion 2024-02-14fra 2024-02-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/EU/decision/2024/564@2024-02-14/da

Indhold
  1. Indledning
    1. Artikel 1
    2. Artikel 2
  2. ANNEX
  3. BILAG I Harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2015/1187
  4. BILAG II Harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2015/1189

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF, særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF skal medlemsstaterne anse et produkt, for hvilket der er anvendt harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, for at være i overensstemmelse med alle de relevante krav i den for produktet gældende gennemførelsesforanstaltning, som sådanne standarder vedrører.

(2) Ved gennemførelsesafgørelse C(2016) 7764 final anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde harmoniserede standarder til støtte for gennemførelsen af delegeret forordning (EU) 2015/1187 og forordning (EU) 2015/1189. Kommissionen anmodede navnlig CEN om at tilpasse standard EN 303-5:2012 med henblik på bestemmelse af energieffektivitet og forurenende emissioner for kedler til fast brændsel og om at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte kedler til fast brændsel med en nytteeffekt på mellem 500 kW og 1000 kW og kedler til fast brændsel, der drives af biomasse, der ikke stammer fra træ. Derudover anmodede Kommissionen CEN om at tilpasse standard EN 303-5:2012 og EN 13203-5:2015, eller enhver anden relevant standard, med henblik på bestemmelse af vandopvarmningseffektivitet for kedler til fast brændsel til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning.

(3) På grundlag af gennemførelsesafgørelse C(2016) 7764 final gennemførte CEN arbejdet med at tilpasse harmoniseret standard EN 303-5:2012 med henblik på bestemmelse af energieffektivitet og forurenende emissioner for kedler til fast brændsel. Denne harmoniserede standard opfylder de krav, som den har til formål at dække.

(4) Kommissionen konkluderede derfor, at referencenummeret for standard EN 303-5:2021 burde offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, så standarden kan danne grundlag for en formodning om overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2015/1187 og forordning (EU) 2015/1189, jf. artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF.

(5) CEN trak standard EN 303-5:2021 tilbage, inden dens referencenummer var blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og erstattede den med EN 303-5:2021+A1:2022 efter udløbet af den i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7764 final fastsatte frist for CEN til at acceptere anmodningen.

(6) Ændring A1:2022 af standard EN 303-5:2021 har ingen indvirkning på overholdelsen af kravene i delegeret forordning (EU) 2015/1187 og forordning (EU) 2015/1189.

(7) I overensstemmelse med artikel 10, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 er referencenummeret for standard EN 303-5:2021+A1:2022 offentliggjort i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1586 med henblik på formodning om overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF.

(8) Referencenummeret for standard EN 303-5:2021+A1:2022 bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på formodning om overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2015/1187 og forordning (EU) 2015/1189, jf. artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF.

(9) I Kommissionens meddelelse 2017/C 076/01 om gennemførelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1187 henvises der til europæisk standard EN 303-5:2012 og visse andre europæiske standarder for at give adgang til måle- og beregningsmetoder, indtil der er offentliggjort referencer til harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende. Da nævnte standard er trukket tilbage, og disse metoder derfor er forældede, er meddelelse 2017/C 076/01 ikke længere relevant.

(10) Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De referencer til harmoniserede standarder for kedler til fast brændsel og pakker med kedel til fast brændsel, supplerende varmeforsyningsanlæg, temperaturstyring og solvarmekomponenter, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2015/1187 og opført i bilag I til denne afgørelse, offentliggøres herved i Den Europæiske Unions Tidende. De referencer til harmoniserede standarder for kedler til fast brændsel, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2015/1189 og opført i bilag II til denne afgørelse, offentliggøres herved i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2024. På Kommissionens vegne Ursula von der Leyen Formand

ANNEX

BILAG I Harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for delegeret forordning (EU) 2015/1187

Nr. Reference til standarden 1. EN 303-5:2021+A1:2022 Centralvarmekedler – Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede, med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW – Terminologi, krav, prøvning og mærkning

BILAG II Harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2015/1189

Nr. Reference til standarden 1. EN 303-5:2021+A1:2022 Centralvarmekedler – Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede, med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW – Terminologi, krav, prøvning og mærkning

Versioner

  1. 2024-02-14